Layla, Sigøjnerdreng, Sort Barbara og indianer. Florian Silbereisen har klippet det ud af et Klaus Lage-hit (“Zoom!”), og det sker i hans eget show. Tysk schlager, dårlig schlager? Det bør ryddes op, censureres eller redigeres, og kræver folk der ser sig selv som vogtere af korrekthed. Er det hellige Schlagerland i fare? Medieekspert Jo Groebel sætter begivenhederne i perspektiv for Schlager.de og for os.

Det handler om sange som disse (et lille udvalg):

Zoom!, sanger: Klaus Lage, fortolket af Florian Silbereisen. Uddrag af teksten: „Erinnerst du dich, wir haben Indianer gespielt. Und uns an Fasching in die Büsche versteckt.“ (“Kan du huske, vi spillede indianere. Og gemte os i buskene til karneval.”) Beskyldningen: Kulturel tilegnelse.

Lustig ist das Zigeunerleben (Sigøjnerlivet er sjovt), sanger: Heino. Tekstuddrag: „Lustig ist das Zigeunerleben, Faria, fariaho.“ (“Sigøjnerlivet er sjovt, faria, fariaho.”) Beskyldningen: Diskrimination.

Layla, sangerinde: DJ Robin und Schürze. Tekstuddrag: „Ich hab‘ ’nen Puff und meine Puffmama heißt Layla. Sie ist schöner, jünger, geiler.“ (“Jeg har et horehus og min horehusmamas navn er Layla. Hun er kønnere, yngre og mere liderlig.”) Beskyldningen: Sexisme.

Aber bitte mit Sahne. Sanger: Udo Jürgens. Uddrag af teksten: „Sie pusten und prusten, fast geht nichts mehr rein. Nur ein Mohrenkopf höchstens, denn Ordnung muss sein.“ (“De puster og puster, næsten intet går ind. Højst et mosehoved, for orden skal være.”) Beskyldningen: Racisme.

Dicke Mädchen haben schöne Namen (Fede piger har smukke navne), kunstner: Die Höhner. Uddrag af teksten: „Dicke Mädchen hab’n ein großes Herz für Männer. So ′ne Sumo-Frau wär eigentlich der Renner.“ (“Tykke piger har et stort hjerte for mænd. Sådan en sumokvinde ville faktisk være et hit.”) Beskyldningen: Body-Shaming.

Skal Florian Silbereisen og Co. nu ændre Schlager?

Er Schlagerland virkelig racistisk, sexistisk og kvindefjendsk? Skal Florian Silbereisen, Giovanni Zarrella, der for nylig sang Udo Jürgens-hittet “Aber bitte mit Sahne” i sit show og skrev “Mohrenkopf” ud, og Co. nu tænke sig om? Skulle det være tilfældet – kan de stadig hjælpes?

Medieekspert Joe Groebel præciserer: “Det, der gør en kvinde til et objekt, er simpelthen ikke sjovt. Og jeg behøver ikke at være en skummende feminist for at sige det. Man kan finde på andre ting, der ikke er værre.”

Groebel ser et vist ansvar hos schlager-folkene, siger han: “Schlager behøver ikke at sprede sociale budskaber. Men den behøver heller ikke at forevige klichéer. Spørgsmålet er, hvor langt Schlager rent lyrisk følger med tiden og accepterer, at værdierne har ændret sig.”

Det, der er anderledes, siger han, er ting, som der måske var en anden forståelse for dengang. Derfor, præciserer Groebel, “Man behøver ikke at starte med tilbageskridt af udrensninger. Det ville være for meget. Efter min mening skal de kritiserede sange ikke bare forbydes, der skal komme en debat ud af det.”

Medieekspert: “De har ikke alle deres kopper i skabet”.

Ellers bør det gælde, hvad der også bør være standard i dagligdags interaktion. Groebel: “Man bør ikke gøre ting, som uundgåeligt støder visse grupper her og nu. Det har intet med overfølsomhed eller politisk korrekthed at gøre. Men når det bliver konkret racistisk, som i mange sange i 30’erne og 40’erne, er det en anden sag.”

Der er dog ét spørgsmål, der tydeligvis synes at genere medieeksperten Groebel: “Når det kommer til spørgsmålet om kulturel tilegnelse, bliver det efter min mening bare dumt. Hvide schlagersangere ville ikke engang få lov til at lave rap-indslag dengang. Hvis det er sådan, det skal foregå, må jeg sige, at de må være vanvittige.”

Kilde: Schlager.de