Strid om Helene Fischers “Atemlos durch die Nacht”

At Helene Fischer er populær hos publikum og topper hitlisterne, ved vi alle, men med hendes aktuelle album “Farbenspiel” og den anden singleudgivelse “Atemlos durch die nacht” (vidoen herover) er hun mere vellykket end nogensinde. Producer og sangerinde Kristina Bach har skrevet sangen, der spilles i radioen dag og nat. Ikke underligt at andre kunstnere vil have et stykke af kagen.

Kilde: Bernd Stelter Facebook
Kilde: Bernd Stelter Facebook

“Atemlos durch die nacht” – en ny version fra Bernd Stelter

Karneval; den femte sæson er gået i gang og i mange regioner finder de indledende ceremonier sted – også i Nordrein-Westfalenm, Hochburg der Narren. Komiker og karnevalist Bernd Stelter har lavet sin egen version til Køln-karnevalet af Kristina Bachs sang. “Atemlos durch die nacht” er blevet til “Arbeitslos durch die nacht”. Som altid med sådan en ‘sang ændring’ er der forskellige meninger. Nogle ser det som en fantastisk ide, og andre ser det som smagsløst. Selv om det er ikke alle, der ved, hvad der sker for komikeren, vil man stadig kalde det ‘dumt gået,’ fordi en særlig gæst hørte sin egen version af sangen: Kristina Bach. Det ville alt sammen ikke være så slemt, havde han blot bedt sangerinden om tilladelse til at lave en ny version. Til “BILD” har sangerinden sagt:

  “Bernd Stelter har ikke spurgt, om han måtte lave denne Ulk version af min sang. Det er imod loven om ophavsret. Bernd mener, han måtte vente tre måneder på at få en tilladelse til en tekstændring,  og dette var for lang tid for ham. Men han kan til enhver tid ringe direkte til mig, vi har kendt hinanden i årevis”.

Komikeren er over for “BILD” umiddelbart forstående:

“Jeg tager gerne sangen af programmet med det samme. Jeg værdsætter Kristina og Helene meget og ønsker ikke at træde nogen over tæerne”.

For Bernd Stelter er det nok sidste gang han optrådte med denne version – måske skulle han næste gang bare spørge om lov, fordi ‘ein bisschen spass’ (en smule sjov) må man vel godt have.

Hvad mener I om denne lille sangændring? Ikke kun i kærlighed, men også ved karneval er alt tilladt eller går den ikke blandt venner?

[box_info]Kilde: Schlageplanet.com[/box_info]

voXXclub: “Alpin Fan Edition” og “Alpin (DVD)”

Bandet voXXclub har med deres første ærke-bajerske, livsglade single “Rock mi” fået deres gennembrud i Tyskland. Den humørfyldte og anarkistiske sangtrup har taget den dristige udfordring at skabe en helt ny tilgang til folkemusik, fra tradition til noget spændende, populært og innovativt. VoXXclub har som noget særligt udarbejdet en Fan Edition af deres succesfulde album “Alpin”. Ud over den nævnte genudgivelse er der tilføjet fem helt nye sange og en dvd med videoklip af fyrene, et kig backstage og liveoptagelser af deres mest kendte sange.

voxxclub-2
Kilde: Universal-musik.de

Til alle fans, der allerede har genudgivelsen af “Alpin”, kommer der også en ren dvd-udgivelse.

Udgivelsen finder sted den 14. februar 2014.

[box_info]Kilde: Universal – Musik.de[/box_info]

 

 

 

 

 

Retten forbyder aviser at sprede løgne om Michael Wendler

En retssag har skabt en del uro omkring Michael Wendler. Løgne er blevet spredt om schlagersangeren, men det har retten nu forhåbentlig stoppet. Vi bringer her et uddrag af dommen, som blev afsagt den 30.01.2014.

Kilde: Michael Wendler
Kilde: Michael Wendler

“Retten forbyder flere nyhedsmagasiner at sprede flere løgne omkring Michael Wendler.

Flere tyske nyhedsmedier har gennem den seneste tid spredt usande historier om schlagersangeren Michael Wendler.

Michael Wendler har de seneste måneder været Tysklands største syndebuk i medierne. Han har været genstand for noget, der har tangeret offentlig skriftlig henrettelse i bl.a. Bildzeitung, som på denne måde har fjernet sig langt væk fra deres image som seriøst nyhedsmagasin.

Men nu har retten afsagt dom i sagen og har truet Bildzeitung med en bøde på 250.000 Euro, hvis de ikke stopper deres hetz mod Michael Wendler.

Det er især i forbindelse med, at de har skrevet, at han angiveligt skylder sin søster 170.000 Euro.

Andre ting, der har været fremme, er, at Michael Wendler skulle have ført flere af sine fans bag lyset. Bl.a. i en sag, hvor han angiveligt skulle have givet en af sine trofaste fans en bil for derefter at sige, at bilen kun var til låns.

En anden stor sag har været omkring åbningen af en Wendler-fancafé på Mallorca. To af Michael Wendlers største fans ville åbne en café til ære for Michael Wendler på Mallorca. Michael Wendler skulle angiveligt have krævet penge af de to søstre, for at de skulle have lov til at bruge hans navn, hvorefter han nedlagde forbud mod, at hans navn figurerede på merchandise og lignende.

Det har også været fremme, at han skulle have snydt i en hestehandel.

Selv om beskyldningerne mod Michael Wendler er usande, har de været med til at så tvivl i befolkningen og blandt hans fans. “Der går jo ikke røg af en brand, uden at der er ild i den …” er man jo tilbøjelig til at sige, og der er nok ingen tvivl om, at det på mange måder vil være op ad bakke for den ellers så populære schlagerkonge Michael Wendler i den kommende tid.”

Hvis man vil læse hele brevet, kan man se/læse det tyske dokument på Michael Wendlers egen facebook-side her: Michael Wendler

[box_info]Kilde: Michael Wendler Facebook[/box_info]

Fantasy – Eine nacht im paradies NYT ALBUM

De er en uadskillelig del af schlagerverdenen og hører til de mest succesfulde kunstnere i branchen. Dette forår udkommer et helt nyt album.

Der er ikke fortalt meget, men de nye sange vil helt sikkert storme hitlisterne. Det er vi helt sikre på.

Bestil CD’en i dag, så leveres den så snart den udkommer også vil du modtage en lille gave af en overraskelse sammen med albummet. Det kan gøres her: Eine Nacht im Paradies

Fantasy-eine-nacht-im-paradies

Albummet er fyldt med potentielle radio og diskotek hits.

Top 3 tips (i vilkårlig rækkefølge): Titelsangen, der er udgivet som den første radio single, “Es geht nach R.I.O” og “Darling”.

Man behøver ikke give sig tid til at lede efter en høreprøve, der findes nemlig ikke nogen endnu.

Udgivelsesdatoen er 2 maj 2014

[ujicountdown id=”Fantasy – Eine Nacht im Paradies” expire=”2014/05/02 00:00″ hide = “true”]

[box_info]Kilde: Ariola.de[/box_info]

Claudia Jung – Nyt om kunstneren

Den 49-årige schlagersangerinde har prøvet meget i sit liv: Claudia Jung har arbejdet som fotolaborant, medlem af parlamentet og som rejseleder i Italien. Men hendes virkelige kald fandt hun i musikken. I maj 2012 kom hun med sit aktuelle album, og på det stillede hun filosofiske spørgsmål om livet. Det bærer titlen “Alles nach Plan?”

I 2013 fulgte en svær tid for Claudia Jung, da hun stod over for påstande om Amigo-affære. Der var påstande om familie, politik og beskæftigelse i parlamentet.

Claudia Jung aktuel – en album udgivelse står for døren

Efter bølge af spekulationer og gisninger er der igen ro om sangerinden. Nu kommer der nyt fra Claudia Jung, da hun torsdag morgen annoncerede på sin Facebook side:

“Studio arbejde – Siden mandag har mit keyboard spillet Achim været ved os, dermed kan vi skabe nye indspilninger. Jeg glæder mig til det nye album, da det vil være specielt. Lad os overraske dig og vær lidt tålmodig. Den første forsmag får du allerede til foråret i form af en ny single”.

Kilde: Claudia Jung Facebook
Kilde: Claudia Jung Facebook

Claudia Jung privat

Professionelt har Claudia Jung oplevet op- og nedture. Men privat går det godt for den 49-årige. Siden 1997 har hun været gift med musikproducent Hans Singer, sammen har de en datter. Claudia Jung bor sammen med sin lille familie på en gård i Gerolsbach i Oberbayern – og sammen med dem er der ca. 50 dyr.

Forresten, sangerinden er kendt under tre navne. Hendes fødenavn er Ute Krummenast. Efter hun giftede sig med Hans Singer er hendes borgerlige navn Ute Singer. Alle fans kender hende under sit kunstnernavn Claudia Jung. Forvirret, men sandt.

Tourplan for Claudia Jung 2014

Schlagernacht

  • 15.03.2014 Bremen, Schlagernacht des Jahres – ÖVB Arena
  • 26.04.2014 Köln, Schlagernacht des Jahres – Lanxess Arena

Schlager starparade

  • 09.03.2014 Hannover, Die große Niedersachsen Schlager-Starparade@TUI Arena
  • 06.04.2014 Leipzig, Die große MDR1 Radio Sachsen Schlager-Starparade@Arena
  • 13.04.2014 München, Die große Schlager Starparade@Olympiahalle
  • 25.05.2014 Hamburg, Die große Schlager Starparade@O2 World
  • 31.05.2014 Berlin, Die große Antenne Brandenburg Jubiläums-Schlager-Starparade@Waldbühne
  • 12.10.2014 Magdeburg, Die große Sachsen-Anhalt Schlager-Starparade@Getec Arena
  • 19.10.2014 Stuttgart, Die große Schlager-Starparade
  • 26.10.2014 Erfurt, Die große Schlager Starparade@Messe
  • 02.11.2014 Oberhausen, Schlager Starparade@König – Pilsner Arena
  • 30.11.2014 Frankfurt am Main, Schlager Starparade@Festhalle

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com[/box_info]

 

 

 

 

“Gänsehautgefühl”, det nye album fra Melissa Naschenweng, I handel i dag

En steinmark harmonika, en vellykket blanding af folkemusik og moderne pop og en blød berørende sangstemme – Disse er de lovende ingredienser på den nye cd fra Mellissa Naschenweng. Den talentfulde og sympatiske unge musiker synger 14 sange om kærlighed på “gänsehautgefühl”. De er langt fra alle klicheer, og vi  har sandsynligvis alle været forelsket.

Kunstneren, som er født i 1990 i Villach, østrig og er et musikalsk vidunderbarn, har en særlig udstråling og musikalitet . I en alder af seks år begyndte ‘kärntnerinden’ at spille på sin Steinmark harmonika, som nu er blevet et “brand” for hende. Kort tid efter harmonikaen blev fløjten, guitaren og keyboardet tilføjet, men Melissa opdagede som ganske ung, at hendes lidenskab og hendes talent især var at synge.

Hendes første optræden med “Wolayersee Echo,” hendes fars band, blev hurtigt efterfulgt af stor succes: I 2010 sang hun sig til en 2. plads ved Volksmusik og schlager Grand Prix med “Melodien der Alpen” og til finalen i det internationale “Alpen Grand prix”. Ligesom mange andre var Stefan Moss også opmærksom på den unge kunstner, og han opfordrede hende flere gange til at deltage i sin udsendelse “Immer wieder sonntags”. I 2012 sang hun i “Musikantenstadl” sin kærlighedssang “I liab di” lige ind i hjertet på Andy Borg og tilskuerne. Talrige live-optrædener og invitationer i tv-udsendelser fulgte og også i 2014 venter flere store sceneroptrædener på Melissa Naschenweng – yderligere sikre skridt i hendes stejle karriere.

Alsidig og farverig er det spil af kærlighed, som Melissa Naschenweng præsenterer på sit nye album “Gänsehautgefühl”. Med til tider folkelig og popschlager formidler nybegynderen fra Kärnten følelser fra sit eget liv. Grundig, altid autentisk og musikalsk .

Titelsangen er en romantisk skøn ørehænger. Den fortæller om den store længsel på ens kære og om ubeskrivelige følelser – bare “Gänsehautgefühl”.

Med “I liab di”, en skøn ballade, viste Melissa allerede Andy Borg. Hvad kan være bedre end at svælge i en oprigtig og rørende musikalsk kærlighedserklæring?

Sangen “Tränen in den Augen” slår melankolske toner an. Den inviterer dig til at falde helt ind i musikken.

Den peppede schlager “Hab mi verliabt,” med sit fængende omkvæd, er skabt til at synge og danse med. Sangen er en, der gør en i godt humør.

Som en kærlighedserklæring kommer derfor nummeret “Du gibst mir die Kraft”. En stærk schlager der fortæller om hemmelig kærlighed, der i al hemmelighed vokser sig størrere.

Nummeret “Die Sehnsucht” fortæller om en forbudt kærlighed i dette smukke dansebare nummer – Når to menneskers hjerter ikke er frie til hinanden.

Også “Du da” er absolut en der kan fylde dansegulvet. Omkvædet “Du da, du da, dich find ich super” er definitivt en ørehænger og går umiddelbart i  benene.

Med den friske sang “Bazaubernde Jeanny” trækker Melissa Naschenweng et andet charmerende register op på den nye cd: Den orientalske fortælling om en flaskeånd referer musikalsk til den amerikanske serie fra 1960’erne. Som i tv-serien, hvor manden befrier den blonde flaskeånd fra sit snævre fængsel efter mange år, ønsker Melissa at være “Traumgirl” for flaskens “Meister”: “Für di möcht’ i die bezaubernde Jeanny sein”. Med sin pop-rytme er “Bezaubernde Jeanny” blevet til et sandt eventyr.

Melissa-Naschenweng---„Gänsehautgefühl“-cd

Hendes fans elsker Melissa Naschenweng ikke mindst på grund af hendes fløjsagtigestemme, som kommer så godt til udtryk i “Es is no net”. Den rolige balladelignende sang fortæller om en kvinde, der ikke tror på held og ikke er klar til sin elskede.

Derimod er “Füreinander geboren” en bekendelse af kærligheden og har dansebare rytmer – et forhold, hvor alt er klart og på trods af eller endda på grund af det, får man gåsehud.

Mere kompliceret er det,  hvis to mennesker ikke er sammen, men heller ikke kan undvære hinanden, hvor det resulterer i et ‘on and of’ forhold, som det er tilfældet i den flotte sang “Mein Herz macht Klingeling”. Her er mottoet “Efter kampen er før kampen” – alligevel formår de to elskende at løse det og går fra hinanden.

Med klokker og blæserorkester inviterer “Nie nie nie mehr” dig op til dans og til at syng med. Det iørefaldende omkvæd “Nie nie nie mehr geb i di her” er et hit, der går lige ind.

“Oafach schen” er en meget speciel musikalsk oplevelse : Ved begyndelsen og ved slutningen af denne romantiske kærlighedssang, der er så ærlig og lige fra hjertet, kan man høre en jodler synge.

“Weisst eh” er en kærlighedstilståelse: “Weisst eh, dass i nur auf di steh” – En sang, med stor hit potentiale.

I Melissas 14 nye sange kan man hører hendes Kärntner dialekt, som giver kunstneren en særlig charme. Ingen tvivl om at den attraktive musiker med den fænomenale stemme har lavet en fremragende cd. “Gänsehaut” er musikalsk meget følelsesladet og autentisk og helt sikkert et schlagerhøjdepunkt i 2014.

Albummet “Gänsehautgefühl” udkommer i dag den 7.2.2014 i handlen.

[box_info]Kilde: Telamo.de[/box_info]

Om “Die Krone der Volksmusik”

“Die Krone der Volksmusik” er en idé fra Hans Rudolf Beierlein og er siden 1998 blevet tildelt på en tv-galla på MDR hver januar. Prisen gives til de kunstnere, som har fået en pris inden for den populære folkemusik, eller som har været i stand til at kunne opnå en særlig succes. Derudover er der en ærespris.

Priserne bliver uddelt ved en tv-galla fra Stadthalle Chemnitz, som som regel bliver sendt på ARD og på ORF live. Der er ca. seks millioner seere. I 2013 blev der ikke uddelt en “Krone der Volksmusik”. Der var ikke nok vindere eller jubilarer at finde.

volksmusik

Awards

Priser 1998

Krone der Volksmusik 1998 blev uddelt den 10. januar. Carmen Nebel var vært i tv-gallaen. Kunstnere af den populære musik, som i 1997 havde modtaget en pris eller været i stand til at præstere et stort hitparade-nummer blev tildelt prisen.

Pristagerne i 1998:

  • Gaby Albrecht (Goldene Henne)
  • Coro Croz Corona (Superwunschkonzert der Volksmusik)
  • Eberhard Hertel (Goldene Stimmgabel)
  • Stefanie Hertel (Goldene Stimmgabel und Superhitparade der Volksmusik)
  • Hansi Hinterseer (Goldene Stimmgabel)
  • Irma Holder und Jean Frankfurter (Erfolgreichste Autoren 1997)
  • Judith und Mel (Jahressieger der Hitparade “Bi uns to Hus”)
  • Kastelruther Spatzen (Goldene Stimmgabel)
  • Marianne und Michael (Goldene Stimmgabel)
  • Die Rieserferner (MDR-Musikantenkaiser)
  • Sandra Weiss (Grand Prix der Volksmusik 1997)
  • Maria und Margot Hellwig (Jubiläum der Volksmusik „Gesamtwerk“)

Andre deltagere i tv-gallaen var gruppen Bergfeuer, Søstrene Hofmann og Oswald Sattler (som vinder af Grand Prix der Volksmusik 1997), Larcher Musik (som vinder af Die Krone der Volksmusik 1997 Østrig), Stefan Mross, der optrådte med sangen “Sierra Madre”, Reiner Kirsten (succesfuld deltager i Superhitparade), Kirkemusikanten Ludwig Baumann, succesrige titler fra en superkoncert i folkemusik, Alpenrebellen og Klostertaler, som i 1997 havde et særligt radiohit.

volksmusik

Priser 1999

Krone der Volksmusik 1999 blev afholdt den 9. januar. Carmen Nebel var vært i tv-gallaen. I modsætning til det forgange år blev der kun uddelt én Krone der Volksmusik. Kandidaterne til prisen var kunstnere fra folkemusikken, der havde modtaget en pris i 1998 eller havde været i stand til at opnå et stort hitparade-nummer. En publikumsvalgt kunstner blev i slutningen af udsendelsen TED-vinder.

Kandidaterne til Krone der Volksmusik i 1999 var:

  • Die Edlseer (Gewinner der Superhitparade des ORF)
  • Kastelruther Spatzen (Echo-Preisträger)
  • Oswald Sattler (Sieger der Volkstümlichen Hitparade im ZDF)
  • Hansi Hinterseer (Goldene Stimmgabel)
  • Francine Jordi (Siegerin des Grand Prix der Volksmusik 1998)
  • Stefanie Hertel (Siegerin der Schlagerparade der Volksmusik der ARD)
  • Katharina Herz und Torsten Benkenstein (Sieger der Superhitparade im ZDF)

Krone der Volksmusik i 1999 gik til Stefanie Hertel. Jubilæumskronen gik til Marianne og Michael for 25-års scenejubilæum.

Andre deltagere i tv-gallaen var Margitta og hendes datter (Musikanter – Kaiser fra Achims hitparade), Judith og Mel, Ivan Rebroff og Uschi Bauer (vindere af super ønskekoncert på ZDF), Mühlenhof Musikanten og Coro Croz Corona (hitparade-vinder), Hella og Maxi (vindere af den foreløbige Grand Prix Volksmusik 1998), Zellberg Baum (vinder af den foreløbige Grand Prix Volksmusik 1998), Horst Chmela og Alpenrebellen (årets sang “Her mit meinen Henne” i Østrig) og Tanja, Robert og Hannes et sydtyrolsk Alpenquintett (vinder af den østrigske udgave “Krone der Volksmusik”).

Priser 2000

Krone der Volksmusik 2000 blev uddelt den 22. januar. Carmen Nebel var vært. Der blev uddelt i alt syv Kronen til kunstnere af folkemusik, der havde fastslået en ekstraordinær succes.

Vinderne af folkemusik var: Kastelruther Spatzen, som den mest succesfulde folkemusikgruppe i musikhistorien, Heino for hans musikalske værk, Hans Hee (tekster) og Wolfgang Roloff (komponist) for årets sang i Tyskland og århundredets sang “Sierra Madre der sur”, Stefanie Hertel, en særlig fortjeneste for at uddele glæde i Tyskland, “Skaberen af Musikantenstadl” i Peking: Kurt Pongratz (direktør) og Zhou Tao (kinenisk vært) til den mest spektakulære tv-begivenhed i 1999, og for den mest spektakulære medieudsendelse i fjernsynets historie, Horst Chmela, for årets sang i Østrig “Her mit meinen Hennen” og André Rieu, som årets musiker.

Andre deltagere i tv-gallaen var: Hansi Hinterseer (Goldene Stimmgabel og vinder af Schlagerparade der Volksmusik), Monique (vinder af Grand Prix Volksmusik 1999), Die drei Bässe Günter Wewel, Gunther Emmerlich og Ivan Rebroff for særlig tv-begivenhed med deres fælles sang “La Montanara”, Gaby Albrecht (“Bis wir uns wiedersehen” – den mest spillede sang i Rundfunk), Jantje Smit (vinder af super hitparade på ZDF), Marc Pircher (vinder af den østrigske foreløbige afgørelse i Grand Prix der Volksmusik 1999), Die Palsauer (vinder af folkelig hitparade på ZDF), Judith og Mel (vinder af den foreløbige afgørelse i Tyskland 1999), Astrid Harzbecker (“O Maria, Shütz die Berge”, den mest ønskede sang i Hörfunk), Achim Mentzel (“Her mit meinen Hennen” som fortolker af årets østrigske sang) og Margitta og hendes datter som musikere ved Achims hitparade.

Priser 2001

Krone der Volksmusik 2001 blev uddelt den 13. januar 2001. Carmen Nebel var vært i programmet. Der blev tildelt flere Kronen der Volksmusik til succesfulde kunstnere i folkemusik i 2000.

Vinderne i 2001 var: Hansi Hinterseer, som mest succesfulde sanger, Stefanie Hertel, som mest succesfulde sangerinde, Maria Hellwig, for hendes livsværk, Jantje Smit, som juniorsanger, DJ Ötzi, for mest succesfulde sang, Helmut Lotti som crossover-kunstner, de tre store i folkemusik: Norbert Rier (Kastelruther Spatzen), Markus Wohlfahrt (Dir Klostertaler) og Gottfried Würcher (Nockalm Quinttet) som den mest spektakulære tv-begivenhed i 2000.

Priser 2002

Krone der Volksmusik i 2002 blev uddelt den 12. januar for femte gang. Carmen Nebel var vært i tv-gallaen. Flere Kronen der Volksmusik blev uddelt til vellykkede kunstnere i folkemusik end i år 2001.

Vinderne i 2002 var blandt andet (listen er ikke komplet): Carmen Nebel, Kastelruther Spatzen, Judith & Mel, Michael Kunze og Sylvester Levay, mest succesfulde musical i 2001, “Elisabeth”.

Priser 2003

Krone der Volksmusik i 2003 blev uddelt den 11. januar for sjette gang. Carmen Nebel var vært i tv-gallaen. Flere Kronen der Volksmusik blev uddelt til vellykkede kunstnere i folkemusik end i år 2002.

2003 vinderne blev MDR tysk tv-ballet i anledningen af Johannes Heesters 40-års jubilæum, for hans “livsværk som kunstner” og som “ældste aktive skuespiller”, Marianne og Michael, for deres 30-års jubilæum, Benjamin Blümchen, for hans 25-års jubilæum, Jantje Smit, Carolin Rieber og Walter Schachner, som medforfattere til hittet “Anton aus Tirol”.

Andre deltagere til tv-gallaen var: Die Alpenrebellen, Maxi Arland, Marianne Cathomen, Gunther Emmerlich, Fanfarenzug Dresden, Søsterne Hofmann, Rudy Giovannini, Astrid Harzbecker, Heino, Maria Hellwig, Stefanie Hertel, Katharina Herz & Torsten Benkenstein, Hansi Hinterseer, Johannes Kalpers, Ladiner, Leonard, Marianne und Michael, MDR Rundfunkchor Leipzig, Monique, Salon-Orchester Josef Vejvoda, Die Säntis-Feger, Oswald Sattler, Südtiroler Spitzbuben, Gottfried Würcher (Nockalm Quintett) & Stephanie.

Priser 2004

Krone der Volksmusik i 2004 blev uddelt den 10. januar for syvende gang. Gunther Emmerlich var vært i tv-gallaen for første gang. Der blev tildelt flere Kronen der Volksmusik til succesfulde kunstnere af folkemusik i 2003.

Vinderne i 2004 var søsterne Hofmann, for ganske særlige evner som sangerinder, multi-instrumentalister, koreografer og underholdere, Karl Moik, som mest succesfulde vært i folkelige musikudsendelser, Slavko Avsenik, for sit musikalske livsværk, Kastelruther Spatzen, som mest succesfulde folkelige gruppe, Hansi Hinterseer, som mest succesfulde sanger og underholder og Riverdance, som mest succesfulde folkedans company i verden.

Seerne valgte pr. TED med 26 procent sangen “Im schönsten Wiesengrunde” som den mest populære folkelige sang.

Priser 2005

Krone der Volksmusik blev uddelt den 8. januar 2005 for ottende gang. Gunther Emmerlich var vært i tv-gallaen. Flere Kronen der Volksmusik blev uddelt til vellykkede kunstnere i folkemusik end i år 2004. For hver prisvinder var der en særlig gæst til at overrække prisen. Æresgæsten var den 101-årige Johannes Heesters, som overrakte prisen til Florian Silbereisen.

Vinderne i 2005 var Kastelruther Spatzen, som mest populære og succesfulde gruppe, Florian Silbereisen, som bedste vært og årets debutant, Stefanie Hertel, som årets sangerinde, Nana Mouskouri, som bedste crossover-kunstner, De Randfichten, Hansi Hinterseer og Heinz Schenk, for deres livsværk.

Andre vindere i tv-gallaen: Gaby Albrecht, Belsy, Die Edlseer, søsterne Hofmann, Hansi Hinterseer, Heino, Klostertaler, Die Ladiner, Marianne &Michael, Tony Marshall, Stefan Mross, Nockalm Quintett, Rahel Tarelli, Angela Wiedl, Wildecker Herzbuben, MDR tyske tv-ballet.

Priser 2006

Krone der Volksmusik blev uddelt den 7. januar 2006 for niende gang. Gunther Emmerlich var vært i tv-gallaen. Flere Kronen der Volksmusik blev uddelt til vellykkede kunstnere i folkemusik end i år 2005. For hver prisvinder var der en særlig gæst til at overrække prisen.

Vinderne i 2006 var: Florian Silbereisen, som bedste vært og årets debutant, Hansi Hinterseer, som mest succesfulde sanger, Heino, for sit livsværk, De Höhner, som bedste karnevalsmusik, søsterne Hofmann, som bedste underholdere og Walter Scheel, tidligere tysk præsident, for hans folkesang fra 1976 “Hoch auf dem gelben Wagen”.

Andre vindere var: André Rieu, Semino Rossi, De Randfichten, Stefanie Hertel, Jantje Smit, Mara Kayser, Patrick Lindner, Den tyske tv-ballet på MDR og de tre første pladser fra Grand Prix der Volksmusik, Die Pustertaler, Die Psayrer & Barbara Sarah Jane og Zillertaler Haderlumpen & Nina Stern.

Priser 2007

Krone der Volksmusik 2007 blev uddelt den 13. januar for tiende gang. Gunther Emmerlich var vært i programmet.

Vinderne i 2007 var Monika Martin, die Volksmusikspatzen, Hansi Hinterseer, Kastelruther Spatzen, Semino Rossi, Karl Moik og Mireille Mathieu. Endvidere modtog Florian Silbereisen en “Superkrone”. Publikum stemte om en kunstner, der havde modtaget mindst to Kronen inden for de sidste ni år. Konkurrenterne var Judith & Mel, Hansi Hinterseer, Stefanie Hertel, Kastelruther Spatzen, søsterne Hofmann, Heino og Marianne og Michael.

Andre musikalske vindere var: Die Amigos, Captain Cook und seine singenden Saxophone, Claudia Alexx, Edlseer, Helene Fischer, Riverdance, Stefan Mross, Jan Smit, Stoakogler, Tiroler Wind, Vincent & Fernando og den tyske tv-ballet ved MDR, Marianne & Michael, Judith & Mel.

Priser 2008

Krone der Volksmusik 2008 blev uddelt den 12. januar for ellevte gang. Gunther Emmerlich var vært. Der blevet uddelt flere Kronen der Volksmusik og udelukkende til kunstnere fra schlager, den populære musik i år 2007.

Vinderne i 2008 var Kastelruther Spatzen, Nik P., Helene Fischer, Semino Rossi, Gotthilf Fischer (for sit livsværk), Daisuke Inoue (opfinder af karoke) og Roger Whittaker.

Andre vindere var: Vinderne af det internationale Grand Prix der Volksmusik Sigrid & Marina med Zillertaler Haderlumpen samt andre Grand Prix deltagere: Die Schäfer, Beatrice og Lys Assia, Pustertaler, Vincent & Fernando og Erwin Aschenwald & Die Mayrhofner, desuden Amigos, Franziska, Oesch’s die dritten, Judith & Mel, Captain Cook und seine singenden Saxophone og kammerkoret Clara Wieck gymnasium.

Priser 2009

Krone der Volksmusik 2009 blev uddelt den 10. januar for tolvte gang. Gunther Emmerlich var vært. Der blev uddelt flere Kronen der Volksmusik og udelukkende til kunstnere fra schlager-/folkemusik, som i 2008 har vundet en pris eller som har opnået en særlig hitparade succes.

Vinderne var Helene Fischer, DJ Ötzi, Kastelruther Spatzen, Amigos og Klostertaler.

Priser 2010

Krone der Volksmusik 2010 blev uddelt den 9. januar. Vært var Gunther Emmerlich.

Vinderne var: Michael Hirte (mest succesfulde instrumentale solist), Andrea Berg (dette årtis mest succesfulde sangerinde), Amigos (mest succesfulde duo), Michael Wendler (årets mest succesfulde sanger), Kastelruther Spatzen (mest succesfulde gruppe), Helene Fischer (årets mest succesfulde sangerinde). Desuden fik 90-årige Maria Hellwig et trofæ af porcelæn for sit livsværk.

Andre vindere var: Peter Kraus, gruppen Adoro, Flippers, Patrick Lindner, Duoen Judith & Mel og sangerinden Mireille Mathieu. Trompetisten og underholderen Stefan Mross optrådte med sin bedste Grand Prix titel “Heimatmelodie”.

Priser 2011

Krone der Volksmusik 2011 blev uddelt den 7. januar. Vinderne var Andrea Berg, Semino Rossi, Flippers, Roger Whittaker (livsværk), Aljona Voynova (crossover), Frank Zander (social arrangement) og publikum.

Siden den 7. januar 2011 har der været en dobbelt-cd med alle vinderne og gæsterne.

Priser 2012

Den 7. januar blev der uddelt Kronen der Volksmusik. Gunther Emmerlich var vært.

Vinderne i 2012 var :

Mest succesfulde solist/kunstner – Semino Rossi
Mest succesfulde gruppe – Kastelruther Spatzen
Mest succesfulde Pop-Klassik-Ensemble – Adoro
Mest succesfulde duo– Die Amigos
Mest succesfulde livekunstner – Andrea Berg
Mest succesfulde sangerinde – Helene Fischer
Årets debutant – Andreas Gabalier
Livsværk – Peter Weck

[box_info]Kilde: Wiki.de[/box_info]

Nik P. med i “Die Promi-Millionenshow”

“Man føler sig lidt adelig, når man er inviteret til Promi-Millionenshow, og det er en ære, at man kan bede om “Licht ins Dunkel”, når man skal stille sin viden til rådighed,” fortæller Kristina Sprenger forud for “Promi-Millionenshow”. På mandag den 10. februar forsøger Edita Malovcic, Nik P. og Hanno Settele sig kl. 20.15 på ORF2 ved Armin Assingers succesquiz at svare på så mange spørgsmål som muligt for at tjene så mange penge som muligt (75.000 Euro) til en god sag. Også i 2014 i “Promi-Millionenshow” er tv-højdepunktet ORF-aktionen “Licht ins Dunkel”.

Gevinsten vil denne gang gå til Harley Davidson Charity fonden og Wiener Philharmonikerne.

Kendte i tjeneste i “Licht ins Dunkel”

Die Millioonen show

Kristina Sprenger var med i det første Armin Assinger “Promi-Millionenshow” i 2003, og i øjeblikket vises hver tirsdag kl. 20.15 på ORF sidste sæson af hendes “Soko Kitzbühel”: “Alle kender til, at man inden for visse områder har interesse og lidenskab”. Og videre om hendes quiz-strategi: “Det handler om en god sag, og jeg vil ikke gamble. Jeg er heller ikke nogen gambler”. Hanno Settele: “Der er naturligvis visse områder, hvor du ved mere. Hvor jeg ikke er hjemme er i eventyr”. Også Hanno ønsker ikke at tage nogen risiko: “Når vi når til “Licht ins Dunkel” spiller jeg kun, så længe jeg er sikker på svarene”. Nik P. siger om sin optræden i Millionenshow: “Jeg har set det sidste Promi-Millionenshow, og der vidste jeg en del. Derfor mener jeg at kunne nå langt og forhåbentlig have en pæn sum at spille for i “Licht ins Dunkel”. Og videre: “Jeg er i forvejen en forsigtig mand og vil på forhånd vurdere, om det overhovedet er værd at gamble det hele”.

Udsendelsen er efter tv-udsendelsen tilgængelig i syv dage på ORF TVtek som Video on Demand.

Spørgsmålene til “Promi-Millionenshow”

Der er 15 spørgsmål, og svarer man på alle 15, har man vundet 75.000 Euro. Sammen kan deltagerne derfor samle 300.000 Euro til “Licht ins Dunkel”-runden. Som hjælp får de kendte en 50-50 joker, spørge publikum og en man kan ringe til.

Spørgsmål 1: 100 Euro

Spørgsmål 2: 200 Euro

Spørgsmål 3: 300 Euro

Spørgsmål 4: 400 Euro

Spørgsmål 5: 500 Euro

Spørgsmål 6: 1.000 Euro

Spørgsmål 7: 2.000 Euro

Spørgsmål 8: 4.000 Euro

Spørgsmål 9: 6.000 Euro

Spørgsmål 10: 10.000 Euro

Spørgsmål 11: 15.000 Euro

Spørgsmål 12: 25.000 Euro

Spørgsmål 13: 35.000 Euro

Spørgsmål 14: 50.000 Euro

Spørgsmål 15: 75.000 Euro

[box_info]Kilde: ORF.at[/box_info]

Wolkenfrei – Det nystartet band får støtte af kendte

Sonnenhof, Erlebnishotel i Aspach ved Backnang er ikke kun til gæster, men det har også helliget sig til underholdning. Ikke underligt da den smukke succesfulde sangerinde Andrea Berg er ejer af det smukt beliggende hotel. Andrea Berg optræder selv ofte på Sonnenhof og underholder sine gæster. Men også mange andre schlagerstjerner som bandet Fantasy og Nik P. er på scenen på Sonnenhof, så det er ikke overraskende, at nybegynderne Wolkenfrei har fundet sit andet hjem på Sonnenhofscenen hos Andrea Berg.

wolkenfrei-03Siden 1999 har grundlæggerne Marc Fischer (Keyboard) og Stefan Kinskis (Guitar) lavet musik sammen. I mange år rejste bandet med en frontkvinde gennem landdistrikter og præsenterede top 40 fra hitparaden. I 2012 måtte sangerinden forlade bandet pga. helbredsmæssige årsager, lige derefter møder bandet sangerinden Venessa Mai, og dermed begynder en spændende karriere for Wolkenfrei .

Nybegynderne Wolkenfrei er et schlagerband. De præsenterer en ren blanding af pop, dansebar og eftertænksomme sange. Den første single fra Wolkenfrei “Jeans, T-Shirt und Freiheit” gik rent ind hos fans og blev spillet i radioen. Producenten for bandet Felix Gauder er med sikkerhed den ansvarlige for succesen. Han har allerede arbejdet med kendte kunstnere som Sandra, E-RORIC og Pet shop Boys.

Nu venter fans på at debutalbummet “Endlos Verliebt” udkommer den 7. februar 2014, i optakt med at singleudgivelsen “Du bist meine Insel”  blev udgivet. Bandets medlemmer har selv udtalt, at dette nummer indtil videre er deres ynglingsnummer.

Da Wolkenfrei første gang præsenterede schlageren for et bredt publikum, dansede fansene foran scenen og fejrede sangen. Sangerinden Vanessa fortæller, at alle sange har en historie med særlige øjeblikke, som er forbundet med bandet. Når man lytter til sangen, undrer man sig ikke over, hvorfor nybegynderne har tiltrukket så mange unge i deres magi. Schlageren fra nybegynderne er ramt af rytmisk pop, reelle ørehængere – frisk moderne pop som man kan danse til.

[box_info]Kilde: Schlager.de[/box_info]

All-time rekord for Andrea Berg

I dag meddelte Media Control, at “ingen anden kvinde er oftere placeret på hitlisterne” end Tysklands mest succesfulde sangerinde Andrea Berg. “Med 851 placeringer har hun all-time rekord i denne imponerende disciplin og kan dermed kalde sig hitlistedronningen. Desuden er Andrea Bergs album “Best of” med 347 placeringer ikke kun yderst vellykket, men også det længst placerede album på den tyske hitliste. En dejlig kompliment fra fans, hvilket afspejles i salget. Andrea Berg har siden udgivelsen lagt afstand til Helene Fischer,” lyder det i en pressemeddelelse fra Media Control.

Andrea-Berg-“Atlantis”

Det aktuelle album “Atlantis” har fået dobbelt platin; det er Andrea Bergs syvende album, der opnår en førsteplads. Siden den 11. januar har “Atlantis”-turnéen været i gang, og også denne turné vil fejre nye rekorder: Koncerterne spilles i de største haller i Tyskland, Østrig, Schweiz, Danmark, Frankrig og Belgien og er helt udsolgte. Over 300.000 tilskuere vil have oplevet “Atlantis”, når turnéen slutter den 30. marts i Halle/Westfalen.

Turnédatoer “Atlantis”:
07.02.2014 – kl. 20.00  – Arena Nürnberger Versicherungen – Nürnberg
08.02.2014 – kl. 20.00  – Hanns-Martin-Schleyerhalle – Stuttgart
09.02.2014 – kl. 18.00  – Ratiopharm Arena – Ulm
14.02.2014 – kl. 20.00  – Stadthalle – Graz (AUT)
15.02.2014 – kl. 19:30  – Stadthalle – Wien (AUT)
16.02.2014 – kl. 19.00  – Tipsarena – Linz (AUT)
21.02.2014 – kl. 20.00  – Arena – Chemnitz
22.02.2014 – kl 20.00 – O2 World – Berlin
23.02.2014 – kl. 16.00  – O2 World – Berlin
07.03.2014 – kl. 20.00  – Arena – Trier
08.03.2014 – kl. 20.00  – König-Pilsener Arena – Oberhausen
09.03.2014 – kl. 18.00  – ÖVB Arena – Bremen
14.03.2014 – kl. 20.00  – Hallenstadion – Zürich (CH)
15.03.2014 – kl. 20.00  – SAP Arena – Mannheim
16.03.2014 – kl. 18.00  – Olympiahalle – München
21.03.2014 – kl. 20.00  – Ethias Arena – Hasselt (BEL)
22.03.2014 – kl. 20.00  – Lanxess Arena – Köln
23.03.2014 – kl. 18.00  – Zenith Europe – Strasbourg (FRA)
28.03.2014 – kl. 20.00  – Kongres- og Kulturcenter – Aalborg (DK)
29.03.2014 – kl. 18.00  – Sparkassen-Arena – Kiel
30.03.2014 – kl. 19.00  – Gerry-Weber-Stadion – Halle/Westfalen
18.07.2014 – kl. 16.30  – Comtech Arena – Aspach
19.07.2014 – kl. 16.30  – Comtech Arena – Aspach

Duetten “Vergiss mein nicht” med Santiano og Oonagh

Det nye popvidunder Oonagh (udtales “Una”) er taget med Santiano på turné. Fra den 7. februar vil Oonagh, alias Senta-Sophia Delliponti, ledsage de fem søulke ud på åbent hav. Foruden sine egne sange i begyndelsen af koncerten vil Oonagh lave duetter som “Vergiss mein nicht” og “Hörst Du den Wind” sammen med Santiano.

santiano-8
Kilde: Universal-music.de

Alle turnédatoer fra Santiano og billetter til “Mit den Gezeiten – Live in Concert” turné 2014 findes på Eventim.de

Alle datoer, hvor Oanagh er gæst hos Santiano, kan du se her

 

[box_info]Kilde: Universal-music.de[/box_info]

 

Beatrice Egli: Ny video til “Irgendwann”

Smerter efter bruddet og rygterne om hendes vægttab –For Beatrice har året ikke haft den bedste begyndelse, men det har ikke fået den smukke blonde schlagersangerinde til tabe modet. Hun har netop afsluttet optagelserne til sin nye video til singlen “Irgendwann”.

Skrev om videooptagelsen på Facebook

“Lige blevet færdig med videooptagelserne til “Irgenwann”  har Beatrice Egli i dag skrevet på Facebook.  Sammen med statussen har hun lagt et foto, hvor hun er i skøn hvid kjole med en rød rose i hånden. Ved siden af hende er en elegant ung mand i jakkesæt. Privat kører det ikke lige så godt for den 25 årige.

Efter bruddet med kæresten kom der billeder frem, hvor man kan se at Beatrice har tabt sig meget. Om der er en sammenhæng mellem bruddet og vægttabet, ved Beatrice kun selv. Men på Facebook blev fans bekymret og skrev, at hun ikke måtte tabe sig mere.

Sit første interview siden bruddet

“Det er ikke let for et forhold, hvis den ene lige pludselig er i rampelyset. Men jeg kan kun sige,  jeg har det fint, som det er lige nu” fortæller Beatrice til Schweizeravisen “Blick” i et interview. Tilsynladende klarer Beatrice bruddet godt. Også hendes mor har bekræftet, at hun har det godt efter bruddet. Familien synes at være det vigtigste for Beatrice. Bortset fra al stressen fra arbejdet får hun den ro, hun har brug for hos familien:“Ud over mine venner er det min familie, som er den direkte linje. Jeg forsøger at bruge meget tid sammen med dem. Min familie giver mig styrke og holder mig nede på jorden”.

Beatrice er som altid positiv og glad, præcis som hendes fans kender hende. Vi ønsker, at hun må få succes med sin video, og glæder os til at se den.

beatrice-egli-16
Kilde: Beatrice Egli – Facebook

Kilde:Schlagerplanet.com