At blive 50, det er en særlig milepæl her i livet. Det er på den ene side formentlig på grund af selve tallet, på den anden side også lidt i uvisheden om, hvad nu – og mindst men med stor sandsynlighed – er det defintivt at det halve liv er levet. Måske er det denne bevidsthed, at en 50-års fødselsdag ikke kan passeres uden spor, alle behandler det forskelligt. Den ene ignorerer det eller skjuler det, andre gennemgår en midtvejskrise, og andre igen oplever det som et bevidst øjeblik, hvor man i livet endnu en gang forandres og går nye veje. Det sidste besluttede Nicole sig for, da hun i oktober, helt præcis den 25. oktober, blev 50 år.

50? Javel, du læste rigtigt. Det er svært at tro, da sangerinden næsten ikke har ændret sig i udseende, og fordi det er ikke så længe siden, at folk brugte en lørdag aften foran tv og faldt for den 17-årige, sådan føles det. Og det konstateres når man når en milepæl, en rund fødselsdag, det er en smule tilknyttet til ens egen biografi, selv om det ikke er ens egen, Nicole har besluttet sig at fejre det på en bestemt måde. Dagen før – den 24. oktober – udgav hun sit nye album, på det har hun endnu engang genfundet sig selv. Bevidst har hun benyttet lejligheden til at gå en ny vej i sin karriere. “Das ist mein Weg” – mere præcis kan titlen ikke være. Fordi hun har altid gået sine egne veje, ikke stået stille, har indledt nye veje, før de gamle var lukket. Hendes modstand ligger i ændringen – måske en af grundene til at hun bevarer sin plads i musikbranchen, for hun har formået at sætte nye standarder igen og igen.

Så intet er på det 26. album fra Nicole, som på de 25 andre. I denne henseende er denne cd også en gave til hende selv, den symboliserer nemlig også en milepæl i Nicoles kunstneriske liv. Ved forberedelserne var det helt klart: Til et særligt jubilæum må der også findes noget særligt. I samarbejde med hendes co-forfatter og producent Giorgio & Martin Koppehele og Armin Pertl blev der eksperimenteret med utallige jam sessioner og kasseret næsten lige så mange, designet og redesigned, og spørgsmål blev stillet, indtil alt var som det skulle være.

Sammen har de formet et nyt musikalsk koncept. Musikken er blevet indspillet med et liveband og ikke på en computer. I stedet for at følge det traditionelle mønster giver kunstnerinden og hendes team en facet af musikalske stilarter som gospel, bigband, rock’n’roll og country & western. I stedet for tekst er det klicheer, der giver en oplevelse og drømme, det er tankevækkende – og giver til tider et godt grin. Som i sangen “Allererste Sahne” er det en tekst, kun Nicole kan skrive. Den handler om en kvinde med den største kamp i livet, nemlig med balance. Godt, at den beskrevne overspisning til slut kun er en drøm,  sangerinden har faktisk haft denne drøm. Fordi hun i virkeligheden i 25 år har praktiseret en benhård disciplin, nemlig salat i alle variationer, grillet fisk, jogging og sport – hendes drømmefigur kommer ikke bare af sig selv. “Jeg er ikke en af de mennesker, der bare kan spise, som man vil uden at tage på i vægt,” indrømmer sangerinden og kan således som millioner af andre kvinder tale fra sjælen.

Også fra mange års erfaring kommer det første singleudspil “Afrika”. I det fortæller Nicole om hendes kærlighed til Sydafrika, og hvad den betyder for hende. Siden hendes første besøg for ca. 13 år siden er landet og dets mennesker vokset i hendes hjerte. Regelmæssigt trækker sangerinden sig tilbage for at samle kræfter og tanker. Der er også en dvd med videoklip til alle sangene på albummet, som udkommer på samme tid. Med stor sans for detaljer, lige fra udvælgelsen af kulisser, baggrund til styling, er 14 musikalske kortfilm skudt, produceret af Nikolaj Georgiew, en af de mest succesrige musikklip instruktører i Tyskland. Den imponerende livagtighed i hans videoer udvikler en magisk tiltrækning, som man ikke kan modstå, og desuden understreger det unikke i sangene. En del af en stor biografpræsentation i Berliner Cinemaxx på Postsdamer Platz får premiere i oktober. Hvem der har set det, kan føle den kreative kvalitet som Nicole og hendes team drives af, og hvor meget arbejde der ligger i hver sang, hvert ord og hver en lyd. Den bærende ide om den samlede produktion har altid været, at hver titel i sig selv er en produktion, og skal være i stand til at eksistere på egen hånd. Dette er opnået. Kraften i sangene er indlysende, især når den udvikler en virkning uden overdådige arrangementer, som ved to guitarer, i den forfriskende ballade “Unspektakulär”.

Kontrapunkter vil være numre som disse eller puristiske klaverballader “Schuldig” til tunge rockrytmer som i “Rosenkrieg” og de pepvækkende boggie woogie-lyde i titlen “Helló Mrs. Sippi”, som er en musikalsk rejse til Louisiana, med en klar besked.

50 er blot kun en alder, hvor det ikke er for sent at forandre noget, starte forfra endnu engang, og med fuld kraft – hvorfor ikke. Måske endda lige så. Nicole er beviset.

“Das ist mein Weg” er ude nu som cd, dvd og begrænset fanbox.

Kilde: Telamo.de