Jürgen Drews har fødselsdag

For 69 år siden så Jürgen Drews dagens lys – og grinede sandsynligvis. Den gyldne mand begyndte tidligt sin musikkarriere på den tyske schlagerscene.

Jürgen Drews karrier

Allerede som 15-årig fik han en pris som den bedste banjospiller i Schleswig-Holstein. Senere ofrede han sine medicinske studier for musikken. I begyndelsen af 70’erne startede han med Les Humphries Singers, og i 1967 fik han med sit store gennembrud som solo kunstner med hittet “Ein Bett im Kornfeld”. Derefter fulgte en succesrig karriere, som stadig er i gang den dag i dag, men den har haft sine op- og nedture. I begyndelsen af 2000 fik han held han med hittet “König von Mallorca” og var på alles læber, og det blev efterfulgt af  nr. 1 hittet “Hey! Amigo Charly Brown”.

Jürgen Drews i dag

I dag er han indbegrebet af tyskschlager, og det er det, der giver ham livsglæde, selvom det ikke altid har været sådan. “Jeg har virkelig hadet schlager. Det er virkelig sandt.. men man kan jo skifte mening,” fortæller han til Schlagerplanet i et eksklusivt interview.

Drews ved, at der er mange grene af schlagergenren, og kalder sin musik for popschlager og underholdningsmusik.

Kilde: Juergen-drews.de
Kilde: Juergen-drews.de

Han nyder sit liv

Han har gjort sin hobby til sin karriere og nyder det. Hans hobby har også gjort ham rig, og alligevel lever han ydmygt og taknemmeligt. Til TZ-München fortæller han: “Uden accept fra folk er jeg intet. Det er ingen mere ideel ungdomskilde end at lave fester”. Jürgen har ikke problemer med alderen. Tværtimod er han i top form. Hvert år deltager han i en halv maraton og det uden at træne for meget. Regelmæssigt optræder han som “König von Mallorca” i Ballermann og har ikke planer om at gå på pension i den nærmeste fremtid.

Jürgen Drews privat

Overraskende nok lever han et stille liv uden alkohol og helt uden fest: ” Jeg er bare ikke typen. På scenen synes jeg, det er godt, men hjemme har jeg ikke brug for det”. Jürgen Drews har mange facetter, elsker at overraske mennesker igen og igen og også gerne dele. Fra tid til anden er han villig til at fortælle om sit sexliv og tillader sin kones, Ramona, frie tøjstil . Det hele synes at være Jürgen Drews opskrift på evig ungdom og friske udseende og frem for alt hans livsglæde og tilfredshed.

Tyskschlager.dk og Schlagerplanet.com ønsker “Konge af Mallorca” tillykke med dagen.

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com [/box_info]

Howard Carpendale giver Open Air ved Nordsee

“Det er ikke en aprilsnar, men en aprilsgave”. Med disse ord overraskede Howard Carpendale på sin Facebook i går sine fans med en Open Air-koncert. Han vil optræde den 26. juli 2014 i Rahmen til den 40. festuge på Willy-Brandt-Plads i Havenwelten Bremerhaven. Med til denne fest spil er også Adel Tawil. Sangeren vil optræde dagen før på Open Air-scenen. Howie live og under fri himmel – Open Air-koncerter har altid en særlig stemning. Billetter kan allerede nu bestilles på Eventim.de

Kilde: Howard Carpendale facebook
Kilde: Howard Carpendale facebook

Howard Carpendale ” Viel zu lange gewartet“

Han fører sin “Viel zu lange gewartet” turné gennem Tyskland, Østrig og Schweiz i 2014. Efter en pause er ventetiden endelig forbi for Howies fans. Den 27. juli begynder schlagerstjernen sin turné.

[box_info]Kilde:Schlagerplanet.com[/box_info]

Helene Fischer: Atemlos gennem Europa

Seks studioalbums og det ene mere succesrigt end det andet. Den aktuelle plade “Farbenspiel” har i flere lande været et absolut hit og gået ind som nr. 1. Selv i Holland nåede albummet en 8.-plads og lå i hele 14 uger på hitlisten. Man skulle tro,  at dette var et godt tidspunkt at læne sig tilbage, men det gælder ikke for Helene Fischer. Megastjernen vil mere. Det næste skridt er planlagt, og hun tager på turné gennem Europa.

Kilde: Semmel.de
Kilde: Semmel.de

Stor Europaturné

I slutningen af maj er der planlagt en stor koncert i Ethias Arena i Belgiske Hasselt, og snart går kursen mod Herning i Danmark! Her kan 21.000 danske schlagerfans beundre stjernen. Billetter kan købes fra 43 euro, og mange af dem er allerede udsolgt.

Også udenlandsk tv boomer Helene

På tv formår Helene også at skinne igennem i udlandet. Den belgiske musikkanal Ment TV viste hendes live koncert “Das Sommer Open Air 2013”.

Helene Fischer er nået til topppen, og snart vil hun også begejstre fans i Europa.

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com[/box_info]

Howard Carpendale: “Så længe jeg er yngre end paven, synger jeg videre”

Et gyldent ur på fem moderne LED-skærme, en gylden silhuet af Howard Carpendale, 12.000 watt lys, 80 højttalere og et 11-mands band kom præcis kl. 20.00. Olympiahallen ventede spændt på én mand: Howard Carpendale.

“Hi München! Dette er München!” – mere behøves ikke

De første takter af “Kann mir noch immer in den Augen sehen” lyder. Stadig er det særlige scenedesign i et svagt lys. Carpendale begynder at synge, men kun omkvædet af Scheinwerfer. Bifald bryder ud, fans rejser sig fra stolene, og Olympiahalle fejrer 2 1/2 time med deres “Howie”.

Carpendale behøver ikke at bruge mange ord til sine fans. Et genert “Hi München!” ved tredje sang “Es geht um mehr” og et sikkert “Dette er München!” til slut. Men så fåmælt forbliver sangeren ikke hele aftenen.

“Så længe jeg er yngre end paven, synger jeg videre”

Tværtimod – nu blev sangeren rigtig sjælelig. “Fremførelsen” er beroligende. Hans egen alder får en tur, og også komplimenter sparer sangeren ikke på. “Kvinder fra München er de lykkeligste i verden. Endelig kommer de flotteste mænd i Tyskland fra München. Det siger en ADAC-undersøgelse,”  fortæller sangeren, og før den næste sang siger han “Så længe jeg er yngre end paven, synger jeg videre”.

Og til sangen “Lang nicht mehr gemacht” går han ned af scenen og på en lang “spadseretur” gennem rækkerne hos sine fans. Giver hånd, pæne ord her og der og endda et knus – først til slut i sangen står Carpendale igen på scenen.

Kilde: Howard Carpendale facebook
Kilde: Howard Carpendale facebook

Howard Carpendale tilbyder ren underholdning

19 turnéer, over 700 numre og 30 millioner solgte plader på 48 år er en imponerende rekord. Efter denne tid ved Carpendale præcis, hvad der betyder noget, og det præsenterede han for fans denne aften. LED-skærmene viser stemningen, og billederne passer perfekt til sangene. Heller ikke bandet står fast på scenen. De er prikken over i’et i dette show – nogen gange stående, nogen gange siddende, nogen gange svingende, nogen gange dansende.

Sangene er en blandet landhandel. Han præsenterer de nye sange “Teilen”, “In diesem Moment”, “Bedingungslos” og “Unterwegs”. Herunder blander han næsten glemte sange som “Je weiter Du gehst”, “Vielleicht niemals”, “Ruf mich an”, “Piano in der Nacht” og “Ein paar sind immer über den Wolken”.

“Jeg synger disse forbandede sange, til de bliver hits”

Der var naturligvis også plads til “skønne ballader, som jeg har sunget”. Dem vil han også synge på den næste turné og på den i 2034. “Jeg synger disse forbandede sange, til de bliver hits,” sværger den berømte sydafrikaner i Tyskland og synger: “Du bist doch noch hier”.

Naturligvis vil fans ikke lade ham gå fra scenen uden de største hits. Så i slutningen kom lyden af “Ti amo”, “Das schöne Mädchen vom seite Eins”, “Das Alles bin ich”, Samstags Nacht”, “Tür an Tür mit Alice” og mange flere. Selv under koncerten havde sangeren tid til autografer og fotos. Fans takkede med blomster, golfbolde og stort bifald. Til slut forbliver visheden: “Det er langt fra forbi”.
[box_info]Kilde: Promipool.de[/box_info]

 

 

Helene Fischer: Så succesfuld og alligevel så beskeden

“Exclusiv”-vært Frauke Ludowig mødte Helene Fischer lige før ECHO-uddelingen i Berlin og spurgte, hvordan det lykkes hende at gøre alt så perfekt. Bemærkelsesværdigt er det også, at Helene lige før værtinderollen ikke er spor nervøs, men gør et temmeligt roligt indtryk. RTL-værten havde muligheden for at være sammen med Helene Fischer en hel dag. De to kvinder havde sikkert en masse at snakke om.

Helene er meget afslappet om sagen

Hvad hendes kostumevalg angår, så ved Helene præcis, hvad hun vil og ikke vil: “Det er ganske vigtigt for mig, at jeg føler mig tilpas. At jeg bærer et outfit, hvor jeg ikke skal bekymre mig om eventuelle udskæringer”. Altså skal tøjet sidde fast, for hun ønsker ikke nogen “bryst-skandale”.

Verleihung ECHO 2014
Kilde: Echopop.de

Helene beskeden om priser og salgstal

Den russiskfødte sangerinde, der i seks år dannede par med Florian Silbereisen, er så beskeden, at hun ikke ved præcist hvor mange guld- og platinpriser, hun har: “Fakta og tal hører jeg én dag, og næste dag er de glemt igen,” fortæller hun til Frauke Ludowig. Dette kan også ske for en berømt entertainer som Helene Fischer, for en person, som modtager så mange priser og har solgt over 900.000 eksemplarer af sit aktuelle album, kan hurtigt miste overblikket.

[box_info]Kilde: Promipool.de[/box_info]

Helene Fischer: Mere sexet end nogensinde til ECHO Awards 2014

Ved den 23. ECHO-uddeling var der tydeligvis en glad vinder. Helene Fischer blev dobbelt vinder og gav den fuld gas til hendes optræden i en hvid bodystocking med gyldne kanter.

Kilde: Echopop.de
Kilde: Echopop.de

Helene både i gennemsigtig kjole og hvid bodystocking

Med hendes single “Atemlos durch die Nacht” åbnede den smukke, blonde kvinde ECHO-uddelingen og fik publikum til at blive forpustet.

Helene trak alles opmærksomhed

Mens hun modtog sin pris for “Album des Jahres” og for mest succesfulde schlagersangerinde, kunne man beundre hendes outfit, der gav temmelig meget indsigt. Hun var iført en sort stropløs top, hvor maven var fri og dertil en lang, gennemsigtig nederdel, hvor man kunne se hendes veltrænede ben. Med sin figur kan schlagerstjernen nemt tillade sig dette.

[box_info]Kilde:Promipool.de[/box_info]

Beatrice Egli: Så glad er hun for sin ECHO

Alle stjerner i musikbranchen drømmer om en pris for deres musik. Men kun de færreste får dette ønske opfyldt. Beatrice Egli er nu blandt de udvalgte personer.

Beatrice Egli dedikerer sin ECHO til sine fans

Den 25-årige vandt en ECHO som “Internationaler Newcomer”, og på scenen hoppede hun af glæde. På Facebook udtrykker hun sin eufori i ord: “Det er utroligt gigantiskt skønt, og jeg er stadig overlykkelig!!! Og jeg siger tusind tak til jer, mine kære fans!!! I blev aftenens vinder!!!” Prisen dedikeres i slutningen af hendes indlæg til hendes fans, der uden tvivl forstår at værdsætte prisen.

beatrice-egli-18
Kilde: Echopop.de

Schweizerinden var en rigtig moderigtig looker

Ikke kun musikalsk, men også modemæssigt var Beatrice Egli overbevisende ved ECHO-uddelingen. Hendes lyserøde-blonde kjole understreger hendes kurver og gjorde hende til et blikfang. Hun har virkelig fortjent den ECHO.

[box_info]Kilde: Promipool.de[/box_info]

Helene Fischer & co. bringer Flumserberg en besøgsrekord

Arrangørerne af Schlager Open Air i Flumserberg har ikke oplevet dette før. Der er 15.000 billetter til salg ved det 14. Schlager Open Air i Flumserberg ved den smukke sø Walen, men allerede nu er der kun 4.000 billetter tilbage. Open Air er først den 31. juli 2014.

Ifølge arrangørerne er Helene Fischer en af grundene. Andre grunde er sandsynligvis den betagende og unikke baggrund med Churfisten som kulisse, men mon ikke den billige pris på 65 schweiziske frank (ca. 55 euro) for 11 kunstnere i ca. 10 timer, også har noget med det at gøre.

Ud over Helene Fischer vil der i år være; Nik.P & Band, Nockalm Quintett, Michael Wendler, Meilenstein, Grubertaler, Zillertaler Haderlumpen, Laura Wilde, Achim Petry & Band, Kerstin Merlin og Oesch´s die Dritten.

Kilde: Echo Facebook
Kilde: Echo Facebook

“Live is Live”: Fredy Broder tolererer ingen playback

“Fredy Broder produktion” er den lokale arrangør. Han gav Promipool.de en yderligere grund til, hvorfor Flumserberg er bedst: “Tilskuerne har betalt for at opleve, hvor dygtige kunstnerne er, og derfor må alle kunstnere være 100 % live og give den fuld gas”.

Området er beregnet til 15.000 schlagerfans, og 11.000 billetter er allerede solgt. De sidste 4.000 er lige sat til salg. Dem der ønsker at opleve denne spektakulære forestilling, har nu muligheden, for at sikre sig billetter. Billetter kan købes i St. Galler Kantonalbank, over internettet på www.der-berg-bebt.ch  eller på telefon i Schweiz (0041) 81-720 18 17.

[box_info]Kilde: Promipool.de[/box_info]

Florian Silbereisen overrasker Beatrice Egli til grossen Fest zum Jubiläum

I arenaen i Magdeburg fejrede Florian Silbereisen lørdag aften sit 10-års jubilæum. Den 32-årige overtog i 2004 “Feste der Volksmusik” fra Carmen Nebel. Siden da er det kun gået op af karrierestigen for showmasteren.

Til jubilæumsshowet kom også Semino Rossi, der havde sin tv-debut i Florian Silbereisens første show. Efter sangen “Dich zu lieben ist schön” havde sangeren en særlig overraskelse til sine fans. Sangeren bragte sin mor ind på scenen, der i dag stadig bor i Argentina. I slutningen af showet sang han sangen “Manolita” for hende.

Sammen med Florian Silbereisen sang de fodboldhymnen “Buenos Dias Argentina”, som er skrevet af Udo Jürgens til verdensmesterskabet i Argentina i 1978, og som blev indspillet med fodboldlandsholdet.

Das große Fest zum Jubiläum
Kilde: ORF.at

Florian Silbereisen sang duet med følgende artister

Showet var fyldt med smukke duetter. Med Mary Roos sang han “Aufrecht geh’n”, og lige efter sang Mary Roos sin single “Wie lange woll’n Sie das noch machen”. Med Christoff sang Florian “Ich hab Alain Delon geseh’n”, og med Jan Smit “Mehr noch als Liebe”, før de sammen sang “Drei Stimmen für ein Halleluja”.

Siden fredag har det nye album “Mach laut” fra Höhner været på hylden. De sang “Das geht nie vorbei” med Florian Silbereisen.

Rock’n’roll-legenden Peter Kraus giver Silbereisen tip om forhold

En anden duet var med rock’n’roller Peter Kraus. Han har albummet “Zeitensprung” på markedet, der med sine 11 numre er en rejse gennem tiden fra 50’erne. Også “Verlieben, verlor’n, vergessen, verzeih’n” fra Wolfgang Petry. Sammen med værten opførte Kraus “Hammer”.

Silbereisen tog ikke kun musikalske råd fra schlagerlegenden. Der opstod følgende dialog:

Peter Kraus: “Til September har jeg været gift i 45 år”.

Florian Silbereisen: “Jeg har hørt, I aldrig skændes. Så på det punkt kunne jeg godt bruge lidt undervisning”.

Peter Kraus: “Skænderier koster energi og tid, du er nødt til altid at arbejde på et kompromis. Min kone ville have, at jeg tager på en afskedsturné. Jeg ville ikke lave flere turnéer. Nu tager jeg på afskedsturné”.

Silbereisen overrasker Beatrice Egli

Men disse var langtfra de eneste gæster. Wenke Myhre sang “Wir leben”, Dorfrocker sang om, hvordan det er at være en “Dorfkind”. DJ Ötzi præsenterede med børnekoret sangen “… Und wenn das Schicksal es will”, lige før DJ Ötzi med et medley fik salen til at koge. Michelle sværmede i “Paris”, en af de nye sange fra hendes “Best of” album.

Beatrice Egli skulle egentlig kun synge sin sang “Himmelbett”. Men før den skønne schweizerinde kom dertil, blev hun af Florian Silbereisen overrasket med besøg hjemmefra. DSDS-vinderens 32-årige ven havde inviteret hendes bedsteforældre.

Gayle Tufts drømmer om en nat med Silbereisen

Musicals har indtil nu været en del af ethvert Silbereisen-show. Til jubilæumsshowet inviterede han endnu engang Pia Douwes på scenen. Ved hendes side havde han i 2006 sin musicaldebut i Elisabeth. Aften efter aften spillede han døden. Uforfærdet vover han sig også denne gang ud i en særlig opgave. Værten fangede en brændende pil med de bare næver, før Oonagh fejrede tv-premieren på “Gäa”.

Naturligvis skulle hans mentor Caroline Reiber også være der den aften, og hun havde en overraskelse til værten. På Denglisch (tysk-engelsk) sværmede Gayle Tufts om “A Night mit Florian Silbereisen”. Han takkede med to numre på sin steiriske harmonika. “Heute ist die Nacht” og “Da draussen am Himmel” blev smukt leveret foran et stort jubilæumspublikum i Magdeburg.

[box_info]Kilde:Promipool.de[/box_info]

Helene Fischer, Andrea Berg, Beatrice Egli: Schlager opdeler nationen

De betragtes i branchen som de absolutte bedst sælgende kunstnere og lander regelmæssigt i toppen af hitlisten med deres schlagerplader. Helene Fischer, Andrea Berg og Beatrice Egli har kæmpe succes med deres musik, og de er i øjeblikket ansvarlige for en enorm hype. Men hvem køber egentlig schlagerstjernernes singler og albums?

45 procent synes schlager er forfærdeligt mens 55 procent elsker det

45 procent af tyskerne kan ikke med sangene og er simpelthen trætte af den ‘perfekte verden’. Dette er resultatet af en undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet YouGov har lavet. Men 55 procent (51 procent mænd og 49 procent kvinder) føler sig tæt på schlagerverdenen. Især mennesker over 55  år nyder den tyske musik.

Ingen kommer uden om schlager

De 18- til 24-årige hører ikke til aldersgruppen, som hører mest schlager. Kun 29 procent siger, at de gør. Et står fast: Enten elsker man sangene fra schlagerstjernerne, eller også kan man bare ikke lide det. Men selv de, der ikke deler begejstringen for schlager, må erkende, at diskussion er uundgåelig.

[box_info]Kilde:promipool.de[/box_info]

En tv-drøm går i opfyldelse for Stefanie Hertel

Stefanie Hertel er et kreativt hoved: Vogtländerinden kan synge og danse og gør det godt som både musiker og vært. I dag er hun 34 år gammel, men har stået på scenen i 30 år. Over tid har hun haft en imponerende karriere, udviklet sig og er nu kommet på toppen. Arbejdet og indsatsen har nu båret frugt, og en stor drøm går i opfyldelse: Stefanie Hertel får sit eget tv-show. Hendes tv-show hedder “Die grosse Show der Stars”, og Stefanie præsenterer et to-timers show den 29. marts på MDR.

Kilde: Stefanie Hertel
Kilde: Stefanie Hertel

På hendes scene optræder ikke kun gamle schlagerveteraner som Andy Borg og Frank Schöbel, men også nye ansigter og usædvanlige talenter. Vi er spændte på, hvad der venter os i udsendelsen “Die grosse Show der Stars”.

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com[/box_info]

Bernhard Brink på sygehuset

Den 61-årige Bernhard Brink er ambitiøs, men til RTL-showet “Let’s Dance” tog han sandsynligvis sin dansetræning lidt for alvorligt. Schlagerstjernen vred om på sin højre fod og måtte akut på sygehuset med overbelastning, fortæller avisen Bild.

Nu halter Brink, og han indrømmer: “Jeg har nok overdrevet lidt med træningen. Men jeg ville forsøge at overbevise med en stor præsentation og tog min deltagelse meget alvorligt”. I den næste tid må den 61-årige tage det lidt mere roligt. Efter diagnosen har sangeren ikke kun “stærke smerter”, men er også bange for, om han overhovedet kan være med i “Let’s Dance”.

Kilde: bernhard-brink.de
Kilde: bernhard-brink.de

På sygehuset blev Bernhard Brink røntgenfotograferet og behandlet med smertelindrende sprøjter. Om kun tre dage, den 28. marts, starter det første danseshow. Da håber Brink, at han er på benene igen. “Jeg vil ikke slappe af på målstregen, dertil har jeg investeret for meget blod, sved og tårer i træningen”.

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com[/box_info]