Kun insider ved at Christoph står bagved det Tyske pop fænomen Helene Fischer som Musical Director. Hvordan det kom hertil, hvilke musikalske erfaringer hjalp ham, fortæller han her. For dem der ikke kender Christoph, kan jeg sige at det er ham der altid sidder ved klaveret og styrer bandet.

Var musik altid din ting ?
Jeg stammer fra en musikalsk familie. Vi havde et klaver derhjemme, jeg fik Basun og klaver undervisning i skolen og begyndte allerede som Teenager at komponere og Arrangere. Mine forældre har altid støttet mig i tema Musik.

Senere har du studeret musik.
Skolemusik i Detmold med mit hovedfag Klassisk Basun. Ved siden af var jeg med i et Bandproject via min professor med megen pop- og Jazzmusk. Som 21 år fik jeg et tilbud som Keyborder ved Albino & Romina Power. Herefter vidste jeg hvad jeg ville, så jeg afbrød mit studium. Min følelse med Basunen er i mellemtiden forsvundet, men det hjælper mig når jeg har med blæseinstrumenter at gøre, hvor jeg skal have det til at gå op i en musikalsk enhed.

Hvad hed dit første Band ?
Det hed “Slapjack”, et westfalisk Funk-Band, hvor vi kun spillede egne kompositioner. WDR blev på et tidspunk opmærksom på os, vi vandt flere Band konkurrancer, og vi fik igennem WDR muligheden for at lave Studio optagelser, en fantastisk erfaring.

Hvordan kom du til at spille med Michel Jarre ?
I midten af 90érne startede jeg et project op med Tecno-DJ Pascal Feos fra Frankfurt som Depeche Mode og Sven Väth, havde lavet til Jean Michel Jarre. Michael Jarre havde lige før sin Oxygen EuropaTourne fyret sin E-bassist, han ville i stedet for have en Synth bassist, og spurgte Pascal om han kendte en. Jeg var dengang den eneste musiker som Pascal kendte personligt, og han gav mig de varmeste anbefalinger selvom jeg aldrig havde spillet Synth Bass. Ti minutter efter at Pascal havde informeret mig omkring dette, ringede Jean Michel til mig. Jeg skulle selvfølgelig til prøve med min Synth Bassist instrument, og fik jobbet. Selvfølgelig hjalp min baggrund mig som jo var Techno- og Dance Scene. Jeg forstod ham med det samme og vi komplimenterede hinanden fortræffelig.

Hvor blev der øvet ?
Vi øvede i nogle store haller, hjemme havde jeg samlet et par analoge enheder eks., Studio Electronics SE-1, som jeg fra en ven fik at vide kunne klare de dybe Bas toner, dertil kom Akai- und Emu-Sampler. I prøvehallerne stod der utrolig mange Keyboards rundt omkring, som vi Keyborder kunne øve os på, senere i  Michael Jarres hus og Studio.

Hvordan lærte du Gary Wallis at kende ?
Gary, den tidligere trommeslager ved Pink Floyd kom med i Bandet ved Michael Jarres Millenium koncert i ægypten ved Pyramiden von Gizeh. Siden da er vi blevet meget gode venner, og vi arbejder meget intensiv sammen. Det var også ham der præsenterede mig for de Engelske scener i år 2000. Herved spillede jeg med ved mange produktioner som Synth Bass.

Kan du gå lidt mere i detaljer !
Vi var fire: Gary på trommer, mig som Synth Bassist, Toby Chapman som Keyborder samt den danske Guitarist Peter Honorè. Vi blev fra år 2000 af kendt som “House Band” for mange engelske Boy- og Girl grupper som: Atomic Kitten, Westlife, GirlsAloud, Blue eller medlemmer af Spice Girls – live og i Studio. Forøvrigt er tre af os stadigvæk sammen ved Helenes Tour. Så så længe har vores venskab holdt.
Foto: Peter Honorè og mig ved Helene Fischer Show 2014 i Velodrom,Berlin

Spiller du også Akkordeon ?
Jeg skulle spille for Helene ved et PlayBack Show her i Hamborg på Akkordeon, og jeg havde aldrig spillet på en før. Til min forberedelse af showet tog jeg Akkordeonen med ind i vores soveværelse, efter 15 minutter jeg fik problemer med min familie, som mente at det var uudholdeligt at høre på.

Kunne du forbedre dit spil med Akordeonen ?
Ork jo, ved dette års Sommer Tourne 2014 med Tom Jones skulle jeg også spille på Akkordeon som jeg beskæftigede mig meget med, og samtidig havde det sjovt med. Ved afslutningen af Touren var der flere melodier som jeg spillede på akkordeonen.

Havde du i forbindelse med din London tid, kontakt til Hamborg ?
Ja, jeg havde min egen lejlighed i Hamborg. Min kone lærte jeg at kende i London, hvor hun har sin egen lejlighed. I Hamborg bor min søn fra et tidligere forhold som jeg ofte besøger. Min nuværende kone er flyttet ned til mig i Hamborg, hvor vi nu også har en søn sammen på fem år.

2010 var et afgørende år, hvorfor ?
Det begyndte egentlig i 2009. Jeg blev hyret af Tom Jones til at gå med på en Verdens Tourne. I begyndelsen af 2010, blev min anden søn født. Jeg var tre måneder afsted over hele jordkloden på Tour, ikke hjemme og min kone var lige så ulykkelig som jeg. Desuden kom finanskrisen for den Engelske Pund, hvorved jeg blev betalt, overfor Euroen som havde tabt så meget i værdi hvorved jeg tjente meget mindre. Jeg sad desperat på et hotel i Sydney og ønskede mig ikke andet end at komme ind i “Europa rummet”, for at arbejde og være tættere på min familie.

Hvad skete så ?
Den samme aften modtog jeg en besked fra Thomas Schmitt, produktionsmanageren fra Helene Fischer, som jeg dengang overhovedet ikke kendte. Thomas havde i årene før ofte ringet til mig i England for at være Musikalsk Direktor for diverse Schlager Tourneer i Tyskland. Jeg havde intil videre afslået, fordi jeg havde nogle spændende projecter kørende. Han sagde at han ville nu prøve det igen, selvom jeg højst sansynligt igen sagde nej. Han snakkede om en Tourne i Tyskland med 55 koncerter. Herefter hørte jeg slet ikke hvad han sagde videre, men jeg sagde bare: det gør jeg !!!

Hvad var dit første indtryk med Helene Fischers Musik
Helenes Management sendte mig et par Dvdér til Australien med Helene, og jeg synes at materialet var “temmelig støvet”. De ville have det mere moderne, og jeg så min chance til at indføre en anden tilgang. Herved kunne jeg også arbejde mere igen i Tyskland. At arbejde med Helene er blevet en central bestanddel af min aktivitet. Man er på hele tiden.

Hvornår havde du selv kontakt med Helene ?
Imens jeg var i Australien ringede hun til mig, for som den tro sjæl hun er, ville hun ikke skifte ud i hendes Band.

Hvad gjorde du så ?
Jeg sagde til Helene at det man forlangte af mig, kunne jeg kun gøre med mine egne folk. Tilfældigvis kendte jeg hendes daværende Keyborder som forblev i Bandet. Men jeg måtte med mine krav finde en anden Sound og Design – nye folk, ny spirit, en komplet fornyelse.

Hvad ville du lave anderledes ved Helene ?
Jeg kom lige frisk tilbage fra den Engelske Popverden, og forklarede over for Helenes produktions Team: “Alt skal lyde mere internationalt, ikke sådan typisk Tysk. desuden er Helene jo en ung kvinde. Så kom der koreografer til, de dansemæssige elementer blev mere Pop relateret som jeg havde lært i England. Jeg havde med mine ideer intet at tabe, så projectet “Helene Fischer” fik en tur i vridemaskinen.

Hvordan fandt du dengang kompositionerne ?
Jeg fandt de gamle rytmer alt for forkvaklet. Det skulle lyde mere moderne på alle områder. Vi har rykket det hele ind i et nyt lys, og Helene fandt vores arbejde totalt i orden. Vores keyborder synes at jeg var tosset, og mente at når fansene så/hørte dette, ville de løbe skrigende bort.

Og løb fansene væk ?
Nej, tværtimod. Det fungerede fint fordi jeg havde ikke lavet om på melodierne og teksterne. Publikum kunne synge med, specielt de ældre fans. Man fandt ikke lige med det samme ud af hvad der var sket. Man ville se Helene, synge med, klappe i takt og var tilfreds.

Hvordan ser du det aktuelle publikum ?
Alderen på publikummet har fuldstændig fået en anden drejning. De fans der var der i 2010 er stadigvæk der, og der er kommet utrolig mange unge til. Det virker som om at Helene Fischer er gået fra at være Schlager Dronning til at være blevet en ægte Pop Dronning. Helene har simpelthen noget for alle aldersklasser.

Hvilken rolle spiller den nye produktion i forhold til Deutsch Schlager ?
Sikkert spiller Helene en vigtig rolle herved, men også den måde som vi ændrede hendes Sound på. Fansene fandt det ok, og vi fik ret. Vi laver ikke længere Tysk Schlager, men deutschsprachige Pop Musik, og mange kollegaer begynder at hoppe på vores vogn.

Hvordan opstod Sounden til “Atemlos” ?
Helene var ikke så glad for den oprindelig version. Jeg har i et lydstudie arbejdet med et nyt Playback. Det skulle være mere moderne og dansevenlig. Jeg elsker disse „Achtel-Keyboardsounds“, som man kan høre i begyndelsen for senere at jage dem igennem Side-Chain-Kompression. Sådan fremstod den version der kom på Albummet.

Hører Blæserne til i en Schlager Produktion ?
Ja, selvfølgelig Live. Ja vi har konsekvent udbygget det til den aktuelle Helene Tour Farbenspiel med Tom Jones Blæser trio. Som Musical director er jeg ansvarlig for sammensætningen af Bandet, kunstneren samt hendes omgivelser har sit eget frifelt, det rører vi ikke ved. Men de synes også at det er cool med blæsere. Ved dette års Tour, har vi en stryger kvartet med.

Hvordan ser det aktuelle udstyr up på scenen ?
Jeg spiller på et klaver, Roland V-Grand Piano, dertil en  Jupiter-80 med Synth-Tastatur, alle andre lyde får jeg igennem Program Mainstage fra Apple. Hovedsagelig spiller jeg på klaver. Min ven gennem mange år Achim Meier er også med som Keyborder, jeg afgiver gerne alle Synth- og Keyboards-opgaver til ham for at koncentrere mig fuldt ud om klaveret. Når der ikke er klaver med i sangen, som i “Atemlos”, spiller jeg selv på Synthesizer Remote-Keyboard KX-1.

Er der på den aktuelle Tour ekstra indspilninger ?
Det eneste har været under Live koncerterne, der kom nogle Loop samt sound effekter på Strygerne. Men ellers er vi 17 mand i Bandet, og vi kan næsten fremstille alt originalt. Live versionen af Albummet må gerne skille sig ud fra det originale Album. Dette er meget normalt i USA og England, men ikke så udbredt i Tyskland endnu.

Får Bandet en “klik” tildelt ?
Ja, det er næsten alt der er “geklickt”, musikerne er vandt til det, alle har In-Ear-Monitoring med høretelefoner fra Ultimate Ears på, og klikkene kan publikum ikke høre når de kommer. Det er vigtig med disse klik, da lys- og Video showtime coderen herigennem bliver styret. Nogle gange begynder jeg sammen med Helene nogle sange alene uden Bandet, senere i slut refrainet kommer Strygerkvartetten ind med et Hollywood-orkester lignende sound som bliver dubbleret. Så er det at vi skal spille med klik under hele nummeret. Der er faktisk kun et par numre der er helt uden klik.

Hvad er planerne for fremtiden ?
Helene forbliver forhåbentlig et vigtigt project, da det er blevet så interessant. Om der er tale om gamle eller nye sange, så er jeg konstant udfordret ikke mindst fra publikum som sætter større krav. Ved siden af arbejdet for Helene og Tom Jones koncentrerer jeg mig om Studio produktionen og sangskrivningen. Min fritid vil jeg aller helst have sammen med min familie.

Jeg mødte Christoph første gang Maj 2010 ved Helenes Fanklubmøde, hvor han lige var kommet til Bandet for at “styre” Helenes Band, og lige siden har jeg mødt ham til alle Tour opstarterne samt afslutningerne mm. Det er blevet til utallige eventyr hver gang Christoph har fortalt alt hvad der var sket på scenen, udenfor scenen, opstarten af Touren og afslutningen af Touren, men ikke mindst altid at kunne få en god historie med hjem om hvordan de klarede de problem de løb ind i. Det har været ekstrem spændende altid at have et eventyr med hjem. Mange af historierne var så tæt på at de kun var for mig selv, og ikke andres ører.

Da jeg i sin tid startede med at følge Helene Fischer sagde jeg at man ikke måtte glemme Musikerne & Backup sangerne. For uden dem er der slet ingen kunstner. Jeg glemmer aldrig Tour opstarten i Riesa 25 september 2014. De havde kæmpet i tre uger på at få showet op og stå, og Christoph & Leon Taylor var meget interesseret i at vide hvordan vi havde opfattet koncerten. Jeg kunne kun rose ham for den “nye sound”. Det var meget bedre end den traditionelle Schlager Sound.