Schlagermove – Festival der Liebe d. 15 Juli 2017.

Fest, farver og folk for 21 gang i Hamborgs gader. Det var en fantastisk dag i Hamborg her lørdag sammen med ca. 500.000 mennesker fra 60érne og 70érne i 21 graders varme. Alle uden undtagelse var klædt ud, store som små.Klokken tre kørte busserne i kortége ud på løjpen, og det skulle vise sig at vi først kom tilbage til den store festplads igen kl. 19.20. På festpladsen kunne man købe alt muligt tøj mm., fra dengang af, hvis man ikke lige havde tænkt på at klæde sig ud, eller ville supplere sit outfit.

 

 

 

 

Der var arrangeret 45 lastbiler med forskellige udformede kontainere med kæmpe musikanlæg på. Nogle enkelte, andre lavet som dobbeltdækkere. Ved hver lastbil, som kørte i kortegén, var der tilknyttet 10 sikkerhedsfolk, som havde lagt en ring af tov rundt omkring lastbilen i en meter, af sikkerhedsmæssig grund for at holde folk på afstand.

Sikkerhedsfolkene gik så med rundt på hele turen, som gik ned over die Landungsbrücke, Altona, Fischmarkt og ind på Reperbahn hvor vi sluttede på en kæmpe plads hvor der så senere skulle være kæmpe fest for alle involverede fra de 45 lastbiler der havde været afsted. Under selve turen, var der en del af vognene som havde Live musik med med Schlagerstjerner.

 

 

 

 

Vores vogn nr. 24, havde Angelique Sendzik, som også var ude og gå rundt om bussen alt imens den rullede derudaf for fuld musik. Det gav en fantastisk stemning til alle tilskuerne. Vogn nr. 25, havde Maria Voskania med, og en anden havde Costa Cordalies med. Enkelte havde også sneget sig ind bag afspærringen for at få taget en Selfi med Angelique. Når musikken spillede (og de spillede mega højt), begyndte folk at hoppe, og så gyngede, hoppede hele bussen helt vildt. Det var umuligt at holde balancen blandt de 70 mennesker ombord, så var der bare at finde noget at holde fat i, eller læne sig ud over siden.

 

 

 

 

 

Ombord var der en Bar hvor man kunne købe mad og drikke, samt et toilet. Alle ombordværende var i en “for vild” stemning – her var bare FEST til den store guldmedalje. Vores Tema for denne Schlagermove var: Helene Fischer, som vi var kommet for at promovere med vores nye T-shirts. De to andre grupper ombord var forskellige grupper med 60ér looks. Alt imens busserne kørte hoppede en del af dem af, på bussen foran os (23) med hele bussen fyldt med “Pipi Langstrømpe og Smølferne”, for at farve folk i hovedet med deres blå farve.

 

 

 

 

 

Så når vi kom forbi, kunne man se mange folk “blå” i hovedet, for der havde smølferne været. Festligt indslag. Da vi ankom til festpladsen igen kl. 19.20, var der Party musik ombord på bussen endnu en time, hvorefter der så skulle festes i teltet til den lyse morgen, men vi valgte alle 17 Alsterherzen at tage ind til byen for at hygge sammen med sang, mad og drikke på en god restaurant til midnat. Det havde været en fantastisk dag med mange nye bekendskaber samt glade mennesker fra 60érne. Det kan varmt anbefales at prøve det næste år.