Efter den fantastiske koncert her i Mercedes Benz Arena i Berlin havde jeg lige et kort møde på 15 min, med The Backing Vocals gruppen igen (Mirjam, Simon & Lienke). De kunne kende mig da de kom ind på scenen, og vinkede ned til mig på 3 række i salen. Vi fik taget nogle billeder sammen og jeg fik endnu nogle spændende historier om den Tour de nu var på her sammen med Priscilla. Love me Tender indslaget var lavet om fordi trommeslageren fik lærredet i hovedet når der skulle skiftes film indslag, så der var af den grund lavet om i showet. Introen var lidt anderledes også fordi man ville hellige sig det Tyske publikum.
Så kom tiden hvor vi skulle til møde med Priscilla. Jeg havde taget min bror med, da han også er stor Elvis fan. Vi fik mange forskellige informationer omkring hvor vi skulle mødes henne og hvornår, men så slog Semmel koncernens “førstedame” igennem, og så blev det hele lagt i faste rammer. Vi blev vist ind i et stort lokale efter at vi havde vist vores indbydelse, Pas og udfyldt vores personlige papirer. Vi fik et bånd på håndleddet fra Semmelmann, og så var det bare at vente to timer inden vi kom ind og møde Priscilla. Der var i alt 40 mand som skulle ind, og vi valgte at være de sidste. Priscilla kom imod mig, vi hilste på hinanden, og jeg overbragte en hilsen fra min to Største Danske Elvis venner herhjemme. Finn Johansen og Benny Vejlby, som forøvrigt har et Rock´n Roll Museum sammen i Skagen. Priscilla reagerede promte: Ohhhhh my to Friends from Denmark. Priscilla satte sig, begyndte at skrive en autograf samt hilsen på min flotte mappe, og så kom vi ellers i snak. Jeg fortalte at jeg havde været lige ved at tage til Graceland sammen med Benny og Finn for at se alt derovre, men der kom altid noget i vejen. Priscilla svarede meget overraskende: When you come to Graceland you come to me. Det var da noget af en indbydelse. Så jeg indvilligede faktisk i at komme derover til næste år enten selv, eller sammen med mine to venner i Danmark. Jeg fik også fremstammet at jeg også havde en stor interesse i at møde Lisa Marie (Elvis datter), som jo også har lavet musik. Hun ville gøre hvad hun kunne, men kunne ikke love noget, selvfølgelig. Lisa Marie var forøvrigt ikke med, da hun skulle passe hendes børn hjemme – ellers havde hun været med på Touren. Det skal nok blive en fantastisk historie. Jeg spurgte også om hun ikke når hun så hele koncerten med alle de input, om hun så ikke savnede det lidt, og om hun ikke blev ramt følelsesmæssigt af det hele. Jo jeg savner det selvfølgelig, men har det godt med at møde alle disse mennesker som Elvis jo ikke “fik lov til” at performe for. Elvis og jeg forblev jo gode venner til det sidste. Desuden føler jeg at Elvis er her i blandt os, man får virkelig fornemmelsen af at han er her. Vi takkede af, fik taget billeder, og jeg kunne kun gengælde Priscillas sidste ord til mig: See you !!!
På et tidspunkt i showet følte jeg det samme – Elvis The King is In The Building.
