Dana Winner in Concert Tour d. 11 Maj 2024 – Schilderei, Holland

Lørdag d. 11 Maj var kursen sat mod De Nobelaer, Etten Leur i Holland til koncert med Dana Winner. Vejret var 25 grader, så det var perfekt koncertvejr. Det var den anden sidste koncert på denne Tour som hed “Schilderei” (billeder). Koncertsalen var bygget op som et auditorium, med plads til 600 tilskuer, og der var udsolgt.

Der var fans fra Holland, Belgien, Tyskland, England, Danmark og Canada. Koncerten startede kl. 20.15, og varede i 1 time, inden der var pause i 1/2, og så fik vi anden del serveret. Første del af koncerten var blandede numre på henholdsvis Belgisk/Hollandsk og Engelsk. Når Dana synger med denne fuldstændige klare høje stemme falder man helt hen – man glemmer tid og sted. Den måde hun får alle folk med på den, er fantastisk. Det kan hun bare. Hun er meget humoristisk kan man høre, for alle griner næsten når hun fortæller om det næste nummer.

Der blev også snakket omkring Eurovision Song Contest, og grinet til den store guldmedalje. Hendes enestående måde at hive folk med når hun synger/fortæller sin sang, er enestående. Det er der ikke mange der kan som hende. Selvfølgelig sang folk med igen for fulde hals hele aftenen. De kan bare ikke lade være, når Dana udfordrer dem. Vidunderligt at igen høre de velkendte melodier fra hende som bliver fortolket på hendes helt specielle måde. Skønne melodier som: Westenwind, Woodenloos, Fields of Gold, De Oude Man an de zee, Ik hou van jou, Give the children a world, Turn the Page, Follow your Heart mm.

Da Dana sang whitney Houston sangen “One moment in time”, var alle oppe og stå til afslutningen af sangen. Det var noget af det bedste jeg nogensinde havde hørt med Dana, og jublen ville da heller ingen ende tage. Efterfølgende ved Autogramskrivning efter koncerten måtte jeg lige nævne over for Dana,denne fantastisk afslutning. Og hun blev da også helt rørt, og glad  ved at få det at vide. I pausen var der gratis øl, vand, vin og kager udenfor. Det hele virkede meget hjemligt. Utroligt det kunne gå rundt. Alle var ude af salen for at fylde gratis på igen.

Anden del af koncerten var også blandede melodier på Belgisk/Hollandsk og Engelsk. Et af højdepunkterne var da Dana´s koncertmester Jan Culemann havde taget hans søn med på 12 år, som spillede et nummer på klaver af Bach. Fantastisk som han kunne spille. Selv Dana var helt rørt. Det ene superhit efter det andet kom fra Dana og hendes 4 mands orkester. Det var en dejlig aften, som altid. Men koncerten skulle jo som sagt slutte. Øv.

Efter koncerten d. 8 December bliver der desværre ikke noget møde med Dana efter koncerten, da der simpelthen er for mange tilskuer. Måske du har en lille Dana Winner i maven – så er her muligheden for en kæmpe oplevelse. Måske ses vi derude til fed koncert med DANA WINNER.

                          Info omkring Dana, er på www.DanaWinner.Be.

Det skal du læse

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x