Beatrice Egli – Glückgefühle

Beatrice-Egli-GlückgefühleFredag den 17. maj udkom Beatrice Egli’s nye CD, ”Glücksgefühle”. Beatrice har været det helt store samtaleemne i schlagerbranchen siden hun vandt ”Deutschland Sucht Den Superstar” på RTL lørdag den 11. maj 2013. I finalen vandt hun over sin modkandidat med over 70 % af stemmerne!

Beatrice er 24 år, og har sunget i flere år, og også udgivet nogle CD’er før denne, uden dog at gøre særlig meget væsen af sig, uden for hjemlandet Schweiz. Hun har en stor kærlighed til schlager, og har ikke lyst til at synge noget som helst andet! Efter sin medvirken i ”DSDS” er med hun med ét den nye superstar, og har i øjeblikket flere fans på Facebook end Helene Fischer og Andrea Berg (ca. 213.000)!

”Glücksgefühle” indeholder 12 numre, og de er alle skrevet af Dieter Bohlen, som også er dommer i ”DSDS”. Bohlen ved hvordan man laver hits, og denne CD er ingen undtagelse! Han har også sans for at skrive numre til en bestemt kunstner, og alle numrene passer da også super‐godt til Beatrice! Singlen ”Mein Herz” er i øjeblikket et kæmpehit, og det er da også det bedste nummer på CD’en, men de andre numre er også rigtig gode. Min favorit er ”Verlieben, Verloren, Gelacht und Geweint”.

Det er sjældent at en CD indeholder så mange gode numre! Flere af numrene har potentiale til at blive hits. Alle numre er up‐tempo‐numre, på nær ”Diese Nacht Hat 1.000 Stunden”, men et stille nummer indimellem er heller ikke dårligt!

Jeg kan ikke finde på ret meget negativt at sige om albummet, og der er ingen numre på CD’en der er decideret dårlige. Albummet er typisk pop‐schlager, og henvender sig dermed nok ikke så meget til den ældre generation. Men personligt synes jeg at det er positivt, at der så bliver flere unge der hører schlager! 5 stjerner herfra.

Cd’en indeholder følgende numre:

1. Mein Herz
2. Jetzt und hier für immer
3. Verlieben, verloren, gelacht und geweint
4. Ich geb Dir mein Ehrenwort
5. Ist doch alles egal
6. Ja, wenn Du denkst …
7. Flieg nicht so nah ans Licht
8. Unzertrennlich
9. Das mit Dir
10. Diese Nacht hat 1000 Stunden
11. Zum Teufel mit Dir
12. Tausend Mal

Vi gør opmærksom på at vores artikler og review, ikke må og bør anvendes som købsguide, men blot er vores gennemgang af produktet og vores syn på det. Det kan variere fra person til person, så hvis et review har vakt ens interesse, så anbefaler vi, at man søger flere informationer og eller læser andre artikler på nettet inden man beslutter sig for et endeligt køb af produktet. TyskSchlager.dk vil og kan ikke tage ansvar for et eventuelt fejlkøb fra brugeren.

Det skal du læse