G-5QDCNJ38KX

Andrea Berg – Seelenbeben – Ekstrakoncert – Magdeburg 25.02.2017

For 2. dag i træk stod den på “Seelenbeben” med Andrea Berg. Efter overnatning i Hamburg, gik turen videre med toget til Magdeburg. Den gik heldigvis uden problemer. Hotellet lå i en forstad, så jeg skulle med sporvognen derud. Da store dele vejene i byen, og området omkring Haupthahnhof var totalt gravet op, tog det lidt tid at finde ud af systemet i sporvognene! Det lykkedes dog at finde den rigtige linie. Heldigvis var der tid til at slappe lidt af inden GETEC Arena skulle findes.

Jeg ankom til arenaen ca. 16.30, hvor der allerede stod mange i kø. Jeg mødte her en del kendte ansigter, bl.a. fra Fanclub Braunschweig. Det viste sig at det kun var en del af de ventende der havde “Early Entry”, så vi blev flyttet over til døren ved siden af. Der var dog stadig mange flere end der plejer, men det var selvfølgelig også den sidste koncert! Vi blev lukket ind ved 18-tiden, hvor vi blev delt i 2, da ståpladserne var opdelt i højre og venstre. Jeg havde plads i højre side, hvor man fik et stempel inden man gik ind. Specielt var at der var siddepladser foran scenen, så her var der ikke mulighed for at stå! Jeg kom til at stå i 2. række sammen bl.a. Fanclub Braunschweig. Rigtig godt sted, hvor der var gang i den fra start til slut! Koncerten startede kl. 20, og var meget præget af at det var den sidste koncert! Danserne fik lavet en del fis med Andrea, ved bl.a. at klæde sig ud i dragekostumer.

Ved de andre koncerter er mænd fra publikum blevet inviteret til dans på scenen sammen med de kvindelige dansere og korpiger. I dag var det i stedet nogle fra Andrea’s tekniske personale! Også Andrea’s tante Gerda og Onkel Pitti var på scenen og danse. Som sædvanligt inviterer Andrea en eller flere på scenen til at synge “Wenn Du Mich Willst … Dann Küss Mich Doch”. Denne gang var der hele 3. De fik mikrofonen med, og under næsten hele nummeret blev Andrea nede blandt publikum, og kom først på scenen til allersidst .

Fanclub Braunschweig havde medbragt en masse balloner, som under “99 Luftballons” blev kastet op i luften! Det var bestemt noget der overraskede og rørte Andrea!
Mit personlige højdepunkt kom ganske uventet da Andrea snakkede om fans hun mødte flere gange i træk.
Hun sagde: “For eksempel ved jeg at John fra Danmark er her i aften, hvor er du? Hvorefter jeg vinkede alt hvad jeg kunne!
Hun så mig straks og takkede for at jeg var kommet! Sådan en oplevelse er helt speciel, og totalt uventet!
Koncerten var slut lidt over 23, og så skulle vi stå i kø til det obligatoriske foto med Andrea. Det tog en times tid inden hun dukkede op, men det var rart at få hilst på og sagt tak for en helt fantastisk tour, der har overgået de tidligere en del!

Efter at have sagt farvel til de andre fans var det med at finde tilbage til hotellet. Den var 1.30 da jeg kom frem, så det var bare på hovedet i seng! Søndag gik det tilbage til Flensburg med toget og videre med bil, uden problemer. Nu er der for mit vedkommende pause indtil “Heimspiel” til sommer!