søndag, juni 26, 2022
ForsideArtisterAndrea BergAndrea Berg – Open Air "Heimspiel" – Aspach 14.-16.07.2017

Andrea Berg – Open Air “Heimspiel” – Aspach 14.-16.07.2017

OPDATERING 03.09.2017:
Billedgalleriet indeholder nu også fotos fra koncerten lørdag den 15. juli 2017, og fra “Frühschoppen” søndag den 16. juli 2017.

Så blev det igen tid til den årlige tur til Aspach for opleve Andrea Berg’s 2 store koncerter på hjemmebane. Rejsen begyndte i bil tidligt torsdag morgen den 13. juli 2017 kl. 5.30 i Ribe. Skift til regionaltog i Flensburg. I Hamburg hurtigt skift til InterCity Express til Stuttgart, hvor der skulle skiftes til S-tog til Backnang, hvor jeg skulle bo. Ankomst ved 16-tiden. Torsdag aften tog jeg til Stuttgart for at se lidt på byen, og få noget aftenmad. Tilbage i Backnang var der tidlig sengetid.
Fredag ved 13-tiden var det endelig tid til at tage bussen til Mechatronik Arena i Aspach. Alle fanklubber havde mulighed for at få “Early Entry”. Armbånd til medlemmerne kunne hentes ved en speciel indgang kl. 14. Da jeg var den eneste fra “Fanclub Dänemark”, var der ikke så meget bøvl med det. Kl. 15 blev vi lukket ind på stadion. Jeg fik en god plads på højre side af scenen, helt op mod hovedscenen. Det var både godt og skidt, da meget foregår ude for enden af scenen, hvor man så kun ser ryggen af de optrædende. Derimod er man tæt på orkestret under Andrea’s koncert, og hun er også selv meget på dette sted og på trappen, som der var god udsigt til. Forprogrammet startede kl. ca. 16.30, hvor Michael Branik fra SWR4 bød velkommen. De optrædende var Grazia & Jay, Sunrise, Karl Byrne og Chris Martin, Rebel Tell Band og DJ Erich Fuchs fra ORF, der spillede gode schlagere i pauserne mellem de forskellige kunstnere. Udover Erich Fuchs var de ikke værd at skrive hjem om for mit vedkommende. Rebel Tell Band virkede dog som om de havde godt fat i publikum. De spiller noget de kalder for “Schlagerbilly”, hvor de tager kendte tyske sange og laver dem om til en art “Rockabilly”. Det var en ualmindelig lang eftermiddag/aften for mig. Heldigvis var det i år ikke så varmt som de tidligere år. Kun omkring 20 grader, så det var til at holde ud. Dog kom der nogle meget kraftige regnbyger i løbet af dagen. Ligesom os tilskuere blev nogle kunstnere ret våde, inkl. Andrea, der absolut ikke blev inde under overdækningen på scenen, selvom regnen piskede ned.

Kl. 20.45 kom det vi allesammen havde ventet på. Andrea dukkede op helt forrest på scenen sammen med 4 dansere, og startede med sangen “Du Bist Das Feuer”. Først herefter gik det store tæppe og man fik orkestret at se. Helt fantastisk koncert som altid. Selvom det på en måde var afslutningen af “Seelenbeben”-koncerten, var alligevel lavet en del om i det. Bl.a. havde Andrea fået lavet helt nye kostumer, som var rigtig flotte. 2. sæt tøj var en hvid kjole. Da man så hende bagfra, afslørede hun en stor tatovering, som hun netop har fået lavet efter hendes slemme forbrænding i Wetzlar for ca. et år siden. Den er lavet med motiver fra “Seelenbeben”, en drømmefanger og en “Feuervogel”. I koncerten og var der flere overraskelser. I første halvdel kom Fantasy pludselig på scenen og tog os tilbage til 80’erne med et Modern Talking-medley. Det gjorde de supergodt. I deres spæde start for mange år siden var det bl.a. Modern Talking-numre de spillede. De sagde at de ikke havde sunget den slags i rigtig mange år! Efterfølgende gav de naturligvis også et par af deres egne hits.
Under nummeret “Wenn Du Mich Willst, Dann Küss Mich Doch”, gik Andrea ned fra scenen og rundt langs med hegnet, hvor mange fik mulighed for at synge med! Et andet element fra “Seelenbeben”-turnéen, hvor de 3 kvindelige dansere byder 5 herrer op til dans på scenen, var også med denne gang. Det foregår under nummeret “Es Muss Ja Nicht Für Immer Sein”. 3 danser med danserne Zita, Dominique og Coco, og de sidste 2 danser med korpigerne Gaby og Elke.

I 2. halvdel kom “Der König Von Mallorca”, Jürgen Drews, pludselig på scenen. Med “Ein Bett Im Kornfeld” fik han godt gang i publikum! Et par numre mere blev det også til. Han havde desværre fået noget med halsen, og var hæs. Men han gjorde det super godt alligevel!
Mod slutningen af koncerten dukkede Andrea op på en lille scene midt i publikum, hvor hun sang et par numre. Turen tilbage til scenen foregik gennem publikum, hvor hun hilste på rigtig mange fans, og nogle var endda så heldige at få en selfie!
Koncerten sluttede med et stort og flot festfyrværkeri lidt over midnat. Endnu en fantastisk koncert var forbi. Andrea havde givet alt hvad hun havde, og stemningen var helt i top fra starten af! Det er bl.a. det der gør koncerterne i Aspach helt specielle. Turen tilbage banegården i Backnang blev dog noget af en prøvelse, da buschaufføren kørte en KÆMPE omvej! Han må have glemt at dreje et sted! Først omkring 1.15 var jeg tilbage på hotellet, så det var bare på hovedet i seng!

Lørdag formiddag gik med afslapning inden turen atter gik til Aspach. Jeg mødtes med de andre ca. 30 fans fra Danmark, hvor vi fik vores specielle “Early Entry”-armbånd. Vi kom ind kl. ca. 15, og efter en lille løbetur fik vi det samme hjørne hvor jeg selv stod om fredagen. Det var rigtig godt! Forprogrammet var næsten det samme som om fredagen. Dog var Sunrise skiftet ud med Stefan Peters. Han sang en række af hans gode schlagere, og han fik publikum rigtig godt med i forhold til nogle af de andre.
Andrea kom på scenen igen omkring 20.45. Denne dag slap vi heldigvis helt for regn. Igen en pragtpræstation af Andrea, der bare leverede varen. Et par numre manglede i forhold til om fredagen. Det skyldtes at der i dag var endnu en overraskelse med! Det var Bernhard Brink, der var vært på det allerførste TV-program som Andrea medvirkede i 1992. Han og Andrea sang duet på et af hans ældre numre, som han oprindeligt sang sammen med den amerikanske sangerinde/skuespiller Audrey Landers. Andrea og Bernhard gjorde det bare rigtig godt! Derudover sang han hans nyeste hit 100.000.000 Volt. Fantasy og Jürgen Drews var med igen. Dog spillede Fantasy ikke Modern Talking-medley’et i dag, men i stedet kun deres egne numre.
Under “Wenn Du Mich Willst, Dann Küss Mich Doch”, gik Andrea denne gang ikke ned fra scenen. I stedet havde hun inviteret 11-årige Julian fra Augsburg på scenen. Hun havde mødt ham til en koncert i München, hvor han havde haft et stort ønske om at stå på scenen sammen med Andrea! Dette gik så i opfyldelde i dag. Han sang næsten hele nummeret selv, og han sang faktisk rigtig godt, og følte sig godt hjemme på scenen.
Koncerten sluttede igen med et stort fyrværkeri lidt over midnat, hvorefter det var med at komme hurtigt ud til bussen. I dag dog uden lange omveje, så ankomsten til hotellet var lidt før end om fredagen.

Søndag morgen var det tidligt op, da alle fanklubber skulle mødes ved Mechatronik Arena kl. 9.30. Jeg og 2 andre mødtes derude med resten af fanklubben. Fanklubberne blev fulgt ind på træningsbanen ved siden af det store stadion, hvor hver fanklub skulle stille op til et gruppebillede sammen med Andrea. Der gik rimelig lang tid inden Andrea ankom sammen med hendes mand Uli. Stor jubel, da hun steg ud af bilen! Derefter gik Andrea fra fanklub til fanklub og der blev taget gruppebilleder. Det gik meget hurtigt, og jeg synes det var noget kaotisk. Billedet blev da absolut heller ikke noget at skrive hjem om, da rigtig mange ikke engang kigger ind i kameraet.

Herefter blev alle fanklubber fulgt op på scenen, hvor der skulle tages et stort gruppebillede med ca. 300 personer. Desværre vi placeret dårligt, så vi ikke kan ses på billedet. Men det var da rigtig sjovt endelig selv at stå på dragen, hvor man har set Andrea og band give koncert så mange gange.

Da alle folk var kommet ned fra scenen begyndte man straks med motorsave at skære dragen i stykker. Det var lidt vemodigt at se på at den blev parteret på den måde. Alle havde nu mulighed for at donere et beløb til “Die Wiege e.V.” i Krefeld, og så få et stykke af dragen med hjem. Det er en organisation, der hjælper syge børn. Her er Andrea protektor. Andrea stillede sig som sædvanligt op til fotos med alle interesserede. Normalt er det forholdsvist hurtigt overstået. Men i år havde man mulighed for at få signeret sit dragestykke, hvilket naturligvis tog rigtig lang tid. Jeg stillede mig op i køen sammen med Flemming fra Danmark. Køen var rigtig lang, og snoede sig hele vejen rundt om scenen. Desværre var der ingen andre fra Danmark, der havde lyst til at vente på dette. Vi endte da også med at stå der i ca. 3 timer i bagenden sol inden vi nåede frem til Andrea. Jeg fik et lille stykke af dragen, som Andrea signerede, hvorefter der blev taget et billede. Selvom der er lang ventetid, synes jeg det er det hele værd, når man som en afslutning på det hele får mulighed for at hilse på Andrea og få taget et billede. Der er ikke mange kunstnere, der bruger så meget tid på sine fans! Det var faktisk meningen at man skulle lukke stadion kl. 15, men der var køen slet ikke afviklet. Derfor besluttede man at holde åbent indtil alle var igennem! De andre fra fanklubben var taget på Hotel Sonnenhof. Kl. ca. 15.20 besluttede vi os for at gå de ca. 3,5 km fra stadion til Hotel Sonnenhof. En stille og rolig tur gennem skov og marker. Her mødtes vi med de andre, hvor vi fik en øl og hyggede os indtil vi skulle have aftensmad. Kl. ca. 19 gik vi ind i restauranten og fik en rigtig god aftensmad. Efter aftensmaden skulle det meste af fanklubben tilbage til deres hotel. Efter at have sagt farvel var vi 3 fans, der skulle tilbage til hver vores hotel i Backnang. Da der ikke kørte nogen bus, blev vi nødt til at tage en taxa. Egentlig også udmærket, da man jo så kunne blive kørt helt til døren.

Mandag morgen var der kun tilbage at få spist noget morgenmad og få pakket sammen, inden jeg forlod hotellet ved 10-tiden, og gik mod banegården. Her tog jeg et S-tog direkte til lufthavnen i Stuttgart. Her skulle jeg med GermanWings til Hamburg. Det gik uden problemer, og vi landede til tiden i Hamburg. Desværre skulle jeg vente rigtig lang tid på min kuffert. Derefter med S-tog ind til Hauptbahnhof, hvor der lige var 20 min. til at få lidt at spise, inden regionaltoget til Flensburg afgik. Rettidig fremme i Flensburg var det bare at finde bilen inden de sidste 90 km til Ribe skulle overståes. Hjemme kl. 18.30. Alt i alt endnu en fantastisk tur til Aspach, som uden tvivl skal gentages i 2018.

RELATEREDE ARTIKLER