Det blev en fantastisk tur ned i Ruhr området her i weekenden. Vi skulle ud og se Tanja Lasch Live på diskoteket Nina i Bottrop. John og jeg tog ind på Diskoteket kl. 21.00 hvorefter vi indtog en kæmpe Moquito efterfulgt af et par øl. Jo, der var langt til kl. 00.30 hvor Tanja skulle optræde. Men vi var klar.
Noel, en sanger lokalt, startede op kl. 00.05, og satte en kæmpe stemning op med nogle for dem kendte melodier. Alle sang med på diskoteket, og der var ved at blive bygget en stor stemning op, ikke mindst på dansegulvet. Klokken blev 00.30, og så blev vores stjerne introduceret – Tanja Lasch.
Det første nummer Tanja sang var: VAGABUND. En melodi, der bare går ind, og som man ikke bare lige glemmer. En rigtig øreklinger. Den næste melodi der kom fra Tanja var: HAST DU EINEN BRUDER. Mine to dejligeste numre kom bare lige her for næsen af mig – vidunderligt at se/høre dem Live sunget af Tanja.
Jeg optog nogle videoer dernede, oppe fra en lille tribune, hvorefter jeg gik ned i salen foran Tanja hvor hun stod og sang sammen med en masse fans foran hende. Jeg ville tage nogle nærbilleder af hende. Pludselig fik hun øje på mig nede i salen, og siger så i mikrofonen rimeligt højt – ahh Da ist der Alex. Jeg må sige at jeg blev ret flov, for pludselig kikkede alle bare på mig – hvem var denne alex.
Den tredie melodi med Tanja var ICH LIEBE DAS LEBEN (Vicky Leandros). Den fjerde melodi var: DU HAST MICH TAUSENDMAL BETROGEN (Andrea Berg). Og den femte melodi som kom fra Tanja af var: DIE IMMER LACHT (Kerstin Ott). Da Tanja skulle synge den sidste melodi, kom NEON gruppen, som bestod af to mand, overraskende ind og sang med på melodien FÛR IMMER. De ville overraske Tanja, som for 1/2 år siden havde overrasket NEON under en koncert. Og det lykkedes – fedt nummer som de tre fremførte.
Efter koncerten var der Autogramtime/fototermin sammen med Tanja. Alle dem der havde lyst fik et billede og et autogramkort med Tanja. Da jeg kom frem til Tanja fik jeg en ordentlig krammer, som jeg aldrig glemmer. Tanja var virkelig glad for at se mig igen, og hun havde en lidt skruk stemme, men det gik lige.
Vi fik udvekslet en masse spørgsmål/svar til hinanden som jeg havde med fra Danmark af, da jeg jo som sagt har den Officielle Tanja Lasch Fanklub Danmark. Fanklubtræffet 2019 med Tanja, skulle være uden for Dresden i år – d. 14/6 til den 16/6. Tre dage sammen med Tanja – det ville blive fedt. Planen var bla., en privatkoncert med Tanja samt få fingrene som de første i hendes til den tid nye Album. Desuden skulle vi ud og se en masse sammen dernede. Og jeg sagde selvfølgelig at jeg ville være på pletten, eftersom jeg jo også var kommet ind i hendes Offizielle Tanja Lasch Fanclub i Tyskland, som jeg har et fantastisk godt samarbejde med.
En absolut fantastisk Moderator/sangskriver/
Vil du vide mere om Tanja Lasch, så gå ind på vores hjemmeside som hedder: www.Tanja-Lasch.dk