Schlagerboom d. 21 oktober i Dortmund.

Kæmpe Schlagerfest i Dortmund.
Florian Silbereisen havde lagt op til en kæmpe fest i Westfalenhalle i Dortmund sammen med over 10.000 tilskuer. Det var vel nok den bedste Schlagerfest nogensinde. Man manglede ingen af de store kunstnere, da dem der var her skabte en fantastisk atmosfære. Der var kæmpe stemning lige fra starten af. En international sammensætning af kunstnere fra Amerika, Irland, Schweiz, England, Norge & Tyskland.

Følgende kunstnere var med: Bonnie Tylor,David Hasselhoff, Brotherhood of Man, Viktor Lazlo, Alexander Rybak, Ireen Sheer, The Kelly Family, Vanessa Mai, Roland Kaiser,Marianne Rosenberg, Santiano, Voxxclub, Franziska Wiese, Ben Zucker, Thomas Anders, Ross Anthony,Bernhard Brink, Jürgen Drews, Beatrice Egli, Andreas Gabalier, Höhner, Maite Kelly, KluBBB3, Alina, The Golden Voices of Gospel, Ensemble des Musicals Wahnsinn & TV-Startänzer.

Musikken i hallen var rimelig høj, hvilket gjorde at der var en kæmpe stemning dernede. Der var fans fra konfirmationsalder og helt op til 80 år. Og alle var kommet for at feste sammen. Musik binder folk sammen i alle aldre, det kunne man tydelig se her. Et af de absolutte højdepunkter ved denne Schlagerboom var Roland Kaiser. Kaiseren startede med en ny sang fra hans nye Album, herefter kom der en regn af velkendte melodier, som ALLE kunne synge med på.

Det var sjovt at se at der var tekster på en skærm så man kunne synge med, men ingen kikkede på skærmen for man kendte jo melodierne ind og ud. Og det var lige meget om man var 14 eller 80 år. De sang bare på livet løs. Da Kaiseren var færdig var der øredøvende klapsalver som ikke ville holde op – de ville have mere. Florian kom ind og spurgte om publikum virkelig ville have en sang mere – og så kom “Warum hast du nicht nein gesagt” med Maite Kelly & Roland Kaiser.

Maite blev ved med at hive Kaiseren i slipset, og det endte med at han tog det af, hvorpå Maite tog det fra ham og begyndte at drille og svinge rundt med hans slip. Sjælden man ser Kaiseren på så slap line som her, men utrolig underholdende. Da melodien sluttede fortsatte klapsalverne og der blev råbt zugabe – man ville bare ikke slippe den utrolig populære Kaiser. Her var ingen tvivl om hvem der fik de fleste klapsalver under dette Schlagerboom.

Bonnie Tyler sang duetter sammen med Ben Benzucker over mange af hendes kendte numre, hvilket også var fantastisk, for hvem kender ikke alle Bonnies sange. Baywatch ikonet David Hasselhoff sang to velkendte sange, og også her kunne alle synge med på disse. Ensemble des Musicals Wahnsinn var også noget af et schoop. Alle velkendte sange som fansene kunne synge med på hvilket bare gav kuldegysninger.

Brotherhood of Man som vandt det internationale Melodi Grandprix i 1976, stod lige pludselig på scenen, og så fik vi ellers den nostalgiske melodi fra den gang af: Save your kisses for Me. KluBBB3 var selvfølgelig også med med et par af deres velkendte numre, hvilket jo var en af publikums absolut ynglinge. Franziska Wiese havde allieret sig med Norske Alexander Rykab som i 2009 vandt Eurovision Song Contest med sangen: Fairytale.

De spillede begge to på violin som en form for duett. En virkelig flot performance. Ireen Sheer & Ross Anthony havde alliert sig, og sang velkendte engelske sange som igen alle kunne synge med på, ren nostalgi. Alina, en kvindelig sanger der lige pludselig dukkede op af ingenting. Man havde aldrig hørt om hende før. Hun fik her sin debu på en scene med et symfoniorkester i bedste “Adele” stil. Dette måtte absolut være den Tyske Adele.

Hun gav alt hvad hun havde i sig, hvorefter der kom glædestårer i stride strømme fra hende af. Beatrice Egli – energibundtet. Man bliver simpelt hen så glad ved at høre og se hende synge – hun er altid i kæmpe godt humør. Hun er nok den mest smilende sanger i den tyske schlagerverden. Bernhard Brik – Slagertitan. Fremførte sit nok bedste nummer: 100 Millionen Watt.

Santiano havde slæbt en ubåd op på scenen hvorfra de sang et af deres nye nymre. Voxxclub stod lige pludselig langt oppe blandt publikum hvor de begyndte at synge nogle meget stemningsfyldte sange, som alle kunne synge med på. Jo, der var dømt Party fra Voxxclub. The Kelly Family gav også et par nostalgiske  numre fra dengang af hvor de bare rejste hele Europa tynd i en dobbeltdækker og gav musik. Sonia Dronier medkunstnernavnet Victor Lazlo født i Frankrig, var også et spændende input, med en fransk præget sang. En flot Fransk dame i sin bedste alder. Andreas Gabalier sluttede aftenen af med hans: Hulapalu, sammen med alle medvirkende.

Et flot show som bare har det hele
Endnu engang vil jeg pointere at den nye konstellation som Daserste her har lavet i form af at have scenen i midten af salen og så fansene hele vejen rundt er totalt vellykket for dem. Det giver en fantastisk Party stemning, som man altid så nytårs aften på Tysk TV. Nu kan man lige pludselig selv være med. Prøv det – så er du solgt til Tysk Schlagermusik.

https://www.youtube.com/watch?v=yNQzgxvllYs

https://www.youtube.com/watch?v=GrPAL62KXzo

https://www.youtube.com/watch?v=mIMXvIJBPno