søndag, juni 26, 2022
ForsideInterviews"Schlager? Jeg havde fordomme" - Jürgen Drews i et Interview

“Schlager? Jeg havde fordomme” – Jürgen Drews i et Interview

Schlagerplanet har mødt Jürgen Drews og fortæller:

Vi (Schlagerplanet) møder Jürgen Drews på en hotelbar i hovedbanegården i München. Forretningsmænd i sorte jakkesæt taler om kapitalfonde og børskurser. Bagerst sider Jürgen Drews, som netop giver et andet interview. Hans ser godt ud, drægtig, han passer på sin figur –  Derfor er det også græskar suppe, i stedet for 200 gram peberbøf. Drews er tændt og taler konstant. Han begynder interviewet med at han selv stiller spørgsmålene, som han besvarer bagefter: “Hr. Drews, hvorfor har de egenligt en engelsk titel på CD’en?” Det kan jeg svarer dig, fordi jeg var Les Humphries singer, fordi jeg kan give tilbage nu hvor jeg sjældent kan deltage, fordi det koster mig penge. Men jeg laver det som hobby og er gerne kreativ, og hvis det er for vigtige ting, går jeg gerne på scenen”. 

Les Humphries singers, hans gamle band, er for Jürgen Drews som et spørgsmål fra hjertet. Her sang entertaineren sange som “Mexico” og “Mama loo”, iørefaldende tekster på engelsk, lyden af gospel og Rock´n Roll, i den store vide verden. Det var præcis, hvad de unge higede efter, efter krigstiden. Ude i verden, og ikke kun tysk schlager, men for Drews var alt anderledes. Hittet “Ein bett im kornfeld” gav ham gennembruddet på schlager scenen, dette blev efterfulgt af en solokarriere, det var et comeback til party schlager. I September 2013 udkom hans seneste album “Kornblumen”. I mellemtiden fortsatte Les Humphries singers og også Jürgen Drews er med. “Har lige skrevet en ny titel, blandt andre til Les Humpries singers” fortæller han – uopfordret. “Og nu kommer den på LP, der synger Humpries ikke med, men jeg vil arbejde med den så den kan blive en Humpries singers”.

Schlagerplanet: Mener du sangen “Hey, don´t want nobody” – Ser du, jeg tænkte, titlen på sangen “Don´t want nobody”, som blev udgivet i USA i 1981.

Jürgen Drews: Ved du, hvordan det skete? Jeg huskede ikke linerne og jeg havde et andet omkvæd og tilfældigt havde jeg en af mine amerikanske titler, jeg ønskede at lave den igen engang, og så tænkte jeg: “Hvorfor laver jeg ikke den titel engang mere” Det passede fint.

SP: Men der er kommet noget helt andet ud af den, det er mere technoartig.

JD: Oh ja, en smule i retning af David Guetta.

SP: Kan du lide det?

JD: Ja, jeg kommer med det ægte. Min musikalske gener ligger ikke i schlager, jeg startede med jazz og pop. Jeg kunne tidligere ikke med schlager. Alt hvad der var tysk havde jeg fordomme for, jeg kommer fra efterkrigstiden.  

Kilde: Jürgen Drews Facebook

SP: Hvad forbandt du med tyskerne dengang?

JD (Fløjter): Jeg ønskede ikke at vide noget, jeg vil ikke sige, at jeg var tysker. Og derfor kunne jeg heller ikke lide schlager. Guildo Horn fik sat mig på andre tanker. Da han producerede sit album, inviterede han mig ind i studiet og sagde: “Menneske, gør det selv. Syng bare en gang en titel med mig, lad os finde en titel, kan du ikke udholde det og se, om dette virkelig er melodien, eller om det måske er fortolkningen eller troen”. der er juveler. Og jeg plukkede en sådanne juvel ud. Den er på albummet “Kornblumen” – “Liebeskummer lohnt sich nicht” af Siw Malmkvist. Jeg anmodede Siw Malmkvist, en charmerende dame, stor sangerinde, men dette er en fortolkning, med mig som en 16 årig med hjertesorg som ikke helt var klar. Forstil dig, din mor kom og havde sagt, ( syng glad) “hjertesorg er ikke det værd, whohoo”. Derfor overvejede jeg så, om selv hun havde haft det.

Det samme gælder for sangen “Wunder gibt es immer weider” af Katja Ebstein, for mig en af de bedste sangerinder, men hvad skulle hun lave? Hendes fortolkning svarede til den tidligere opfattelse af schlager. Ja man kunne ikke undslippe den tid, også selv om man ikke kunne stå ved schlager. Men som Guildo gjorde med nummret, med sit band, da sagde jeg: “Menneske Guildo, det er en godt nummer” og Guildo sagde til mig ” Ser du? og du gør også noget”. Jeg tog derefter ti numre, for sjov og for fornøjelsen og nu stod jeg med schlager.

Jeg vil fortælle dig uden at være spurgt, hvordan jeg kom dertil – der er en tekstforfatter med navn Dr. Michael Kunze og fra ham stammer teksten til sangen “Ein bett im kornfeld”, som han skænkede mig. Han har skrevet en historie i en sang, så kunne jeg ikke gøre andet, end synge den.

Drews forsætter historien med sin berømte klassiker – hvor han som 16 årig blafrede til St. Tropez. I Basel kom han op og køre med en unge dame i en Cabriolet Alfa Romeo – hun var fransk “meget meget smuk” som Drews hævder. Damen spurgte ham, hvor han skulle hen og den unge Drews svarede “Til Grenoble”. ” Jeg var frygtelig genert, næsten gået i stå, kunne ikke få munden op” fortæller han. Damen tilbød teenageren, at komme med hende, det turde han ikke og i stedet slog han sit telt op.

SP: Du har i et interview sagt, at sangen “Ein bett im kornfeld”, at den i lang tid ikke kunne opfylde din mavefornemmelse. Har du forsonet dig med det?

JD: Ja, jeg har rykket mig musikalsk. Det vil sige, jeg har bemærket, at schlager giver mig meget sjov. Det kunne jeg ikke forstille mig tidligere. Det havde noget at gøre med fordomme. Jeg laver poppede schlager og party, og dermed fandt jeg min vej til lykken. Men jeg tror også, hvis jeg skulle gøre det igen, og skulle spille på Antenne Bayern, ved jeg, at titlen vil være et hit. Den rigtige schlager kanal, for det er næsten for hårdt, for passer en titel som “Kornblumen” ind i programmet. Men selv om jeg vil spille på Atenne Bayern, vil jeg stadig lave moderne schlager. Indtil nu har jeg ændret min mening med schlager.     

SP: Er titlen “Kornblumen” inspireret af “Kornfeld? Er det dit forsøg på at forene? 

JD: Det har jeg været længe, jeg finder “Kornfeld” cool. Det store om titlen var, ja, det fik jeg først kaperet senere, er de unges fordomsfrie tænkning – Vi har troet at sangen, at når vi tog kornfeld og en smule kærlighed var det med hinanden. De ældre, de konservative, dem som har set billedet –  en seng på marken – og billedet er skønt.

SP: Altså noget som “Alice im wunderland”(Alice i eventyrland), som man læser som barn og ser sjove kaniner, og læser igen som voksen og tager på udflugter.

 JD: Du sagde det. Faktisk er denne “Kornblumen”, det er bare efterfølgeren, jeg ønsker ikke at skjule noget – jeg har lavet den. Jeg tænkte ved mig selv, at når man endelig ikke får flere spørgsmål som ” Synger de stadig gerne “Kornfeld?””. Jeg elsker at synge den, faktisk synger jeg den ikke, men publikum synger den, de skriger som en sindsyg “Ein bett im kornfeld”, det er fest sang – meget interessant. Og den nye version med rap stykke instrueret af Stefan Raab, det er stort.

SP: Du har for nydelig udtalt, at du ikke tidligere helt forstod, hvordan schlager fungere? Tror du, at du nu forstår schlager? Og kan du fortælle mig det?

JD: Du kan aldrig planlægge. Men du kan få en fornemmelse, hvad der ved forbrugerne af schlager fungerer og giver harmoni og som går i ørerne.   

SP: Kunne det ske for dig,   at din musik bliver hørt af de forkerte mennesker? For nydelig tænkte jeg på “Toten hosen”, blev deres titel “Tage wie diese” spillet hos CDU ved festen efter valget. Der var et ramaskirg fra fans skaren. Er det et problem?

JD: Ja

SP: Hvorfor? fordi musikken blev brugt på CDU?

JD: Nej det er ikke derfor.

SP: Men?

JD: Fordi du bliver puttet i en bestemt skuffe, selv om det er hvor de er, men man skal vælge sit publikum. Det hedder, hvis du er pop schlager, ja er du uden tvivl, kun velkommen i schlager radioen, det er rigtig – men der er også sange, du lige så godt kan spille på konventionelle kanaler som radio Bayern. Og det skete ikke, og hvorfor skete det ikke? I stedet spiller man hovedsagligt hit fra udlandet eller også disse nye pop ting som- hvad er hans navn, P. Werner, m.fl.

SP: Mener du Tim Bendzko?

JD: Ja, præcis ham – hvis jeg havde Tim Bendzko titel “Nue noch kurz die welt retten”, så ville de ikke spille mig, da jeg kommer fra schlager branchen. En titel som “Olé ich freu mich drauf” er en sang, du kan kvalificere i samme kategori, hvor også “Tage wie diese” er. Kun, Toten Hosen, når de har sunget “Olé ich freu mich drauf”, er de blevet spillet fra pop senderen, jeg gør ikke. Det er sagens kerne.

Schlagerplanet takker for interviewet og ønsker ham stor succes med det nye album.

Kilder: Schlagerplanet.com

RELATEREDE ARTIKLER