tirsdag, juni 28, 2022
ForsideArtisterHvad er Schlager og hvor stammer den fra?

Hvad er Schlager og hvor stammer den fra?

Schlager = POP – Ja det er rigtigt, men hvorfor er det så misforstået og hadet i Danmark, og hvad ligger der egentlig bag ordet Schlager. Det forsøger vi at klarlægge undervejs i denne artikel. Det er ganske informativ og interessant.

Vi skal langt tilbage, men ”Schlager” er på Tysk det samme som et Pop/Hit, som generelt er let fængende instrumentel musik, men med ledsagede sang, ofte tysksproget, mindre sofistikeret, og meget ofte med sentimentale tekster. Fra begyndelsen af 1920’erne begyndte indflydelsen af jazz rytmerne og harmonien i popmusik, fra de populære operettemelodier.

Siden 1950’erne er ”Schlager” blevet beskrevet som “Svært at begrænse sig i denne nyere moderne musik” samt en “Nem iørefaldende let musik og dans”. I 2003 definerede Microsoft Encarta opslagsværket “Schlager” som “Et kommercielt vellykket stykke musik på den ene side, og en genre af populærmusik på den anden side.” Karakteristisk er “Enkleste musikalske strukturer og trivielle tekster, der appellerer til lytterens harmoni og lykke behov”. Dermed sagt, at “Grænserne til schlagermusik og folkemusik flyder.”

Definition og terminologi

En bestemt definition af Schlager eksisterer ikke i musikvidenskaben og beskrives af individuelle forfattere som “vanskelig” og “ikke muligt”. En systematisk afgrænsning til andre genrer viser sig at være lige så vanskelig. I 1870 kan termen detekteres for første gang, til særdeles vellykkede operettenumre og populære syng med.

Sproglig bliver udtrykket “Schlager” henført til “Sandsynligvis efter den rungende succes i forhold til et lynnedslag”. DWDS udpeger i året 1881, udtrykket som “Udtryk for musikkritikken, af dagspressen”.

Historisk har der fra den sene middelalder, været påviselige eller nedgørende sange, der blev cirkuleret hos det fælles folk og enten ignoreret eller assimileret af kunstmusik. Som en salme med ny tekst eller som et skjult musikalsk grundlag for åndelig musik.

Opfindelsen af nedskrivning af musik med typer i det 16. århundrede, gjorde det muligt for første gang at masse distribuere musik i hele Europa, så melodier som Pavane de Spaigne / La Spagnoletta, La Follia m.fl. var velkendte.

I et ark med Walzeren ” An der schönen blauen Donau” af Johann Strauss, 1867 opstod begrebet populær sang (Schlager) i moderne forstand, i anden halvdel af det 19. århundrede.

Det første offentlige bevis på udtrykket “Schlager” er relateret til et bestemt værk, komponist og præstationer og kan læses i Wiener Fremdenblatt af d. 7. februar 1867, hvor rapporten om Waltz verdenspremiere blev skrevet på den smukke blå Donau : “Åbningsnummeret til andet afsnit var bestemt Schlager.

Schlager i en Café i København, 1919

I Tyskland er journalisten og teaterkritikeren Paul Lindau, en af de første til at bruge dette udtryk ved sang optræden ved de parisiske caféer-sangere (i Berlin og Hamburg også Tingeltangel eller Singspielhalle) eller brugt til “Wienerlieder”. Opfindelsen af grammofonen og den nye filmindustri bidrog hurtigt til dets spredning. Det er således et produkt af det industrielle samfund. Men det hurtige tempo viser, at det er mere en vare end et permanent kunstværk. Schlager søger massepublikum ved at have ønskedrømme i teksten, som konstant gentages som “budskaber” i lette rim. Musikalsk afhænger schlager normalt på den herskende danseform. Enkle rytmer og melodisekvenser designet til hurtig genkendelse bestemmer dens karakter.

Theodor W. Adorno siger om indvirkningen fra schlager og dens sociale funktion: “Schlager leverer mellemdrift og reproduktion, en erstatning for følelser overhovedet, hvoraf man har et revideret ego ideal”.

Den oprindelige definition af schlager, som er velbegrundet, er i dag yderst vanskelig at lægge i de enkle genrer. Schlager der har “taget” et stykke musik, og er blev accepteret af et bredt udsnit af befolkningen, eksistere ikke længere. Den musikalske smag er blevet mere differensieret.

Historie

 

Den først tysktalende schlager findes i talrige operetter, der i 1900 i Wien var en succes. Johann Strauss far og søn leverede underholdning, bedre kendt med operette melodier. Alene Flagermusen (1874) en klassiskf Wiener operette, er fyldt med fængende melodier. Som Alfreds sang “Täubchen”, Rosalinda og Ariettes duet “Ach, ich darf nicht hin zu dir” og Alfreds “Trinke, Liebchen, trinke Schnell”. Næsten 500 værker omfatter Johann Strauss søn livsværker.

Også Berlin, operette centrum for Preussen, havde respektive komponister. Den kendteste var Paul Linck, der med sin kone Luna i 1899, havde sin største succes. Flere af Linck sange kunne høres i årtier: Das macht die Berliner Luft, Luft, Luft; Glühwürmchen, Glühwürmchen glimmre, Glühwürmchen, Glühwürmchen schimmre fra Lysistrata og Schlösser, die im Monde liegen. Eduard Künnekes kusine fra Dingsda med sangen fra det fremmede ” Ich bin nur ein armer Wandersgesell und dem Tango Kindchen, du mußt nicht so schrecklich viel denken”, havde premiere i 1921 i Berlin.

Plader, radio og lydfilm (1920 – 1933)

Efter den første verdenskrig blev schlager stærkere, ved at udkomme på plader og vigtigste af alt, fremkom den ved regelmæssige udsendelser, og schlager kom ind i stuerne og blev en million vare. Følgerne heraf blev at mange forskellige hits og melodier blev tilgængelig for et bredere publikum. Omkring 1930 kom den kommercielle lydfilm. Sangene havde ofte en simpel tekst. Hertil høre bla. B Reime med “Was macht der Maier am Himalaya?” og “Unter den Pinien von Aregentinien” og “Mein Onkel Bumba aus Kalumba”.

Også et vist fjendskab i teksten, kan man ikke benægte. Hvis det i et stykke hedder ”Veronika, asparges vokser” og ”Jeg ser frøken Helen bade” og hvorfor skulle en kvinde ikke have noget forhold, det vidnede på den ene side, om de såkaldte “Gyldne 20’er” og på den anden side, en spirende oplysning og frigørelse. Meget populært og som også i dag kan høres, er at de kendte schlager går i krop og ben. I balsalen blev der danset Foxtrot og Charleston lige som den “Skandaløse” Shimmy blev danset.

Populære repræsentanter for denne slags musik var hovedsageligt, Marlene Dietrich, Erwin Hartung, Fritzi Massary (Josef, åh Josef, hvorfor er du så kysk), Max Pallenberg, Otto Reutter, Liane Haid, Paul Preil og Lilian Harvey. Især kirken var imod denne form for underholdning, især når den blev sunget på gaden og ved begivenheder.

Med de nationale socialister blev sange med passager som “Dein Wesen war einst treudeutsch germanisch. Auf einmal ist es ausgesprochen spanisch” fra schlager komiker Harmonist “Mein lieber Schatz, bist du aus Spanien ” ikke længere solgt. Mange jødiske kunstner forlod Tyskland, hovedsagligt fordi de allerede var påvirket af forbuddet mod deres jødiske beklædning. Deres økonomiske diskrimination kulminerede i 1938 med november pogromerne.

Tredje rige (1933 – 1945)

I den tid hvor national socialismen var på, blev schlager et offer og måtte tjene som propaganda. De frie tekster fra de tidligere år forsvandt, film og pladebranchen faldt under statsligt tilsyn. Frem for fik jødisk musik, lige som komiker Harmonist, forbud mod at optræde. Fritz Löhner-Beda, forfatter til operetten “Das Land des Lächelns und der Blume von Hawaii”, tekster for talrige schlager, bl.a. “Bananen, Was machst du mit dem Knie lieber Hans?”, “Wo sind deine Haare, August?” og i Nischni- Nowgorodschrieb, blev han i 1942 i Auschwitz myrdet.

Fritz Grünbaum, forfatter til den berømte titel “Ich habe das Fräulein Helen baden sehn”, blev myrdet i Dachau. Jøden Alfred Grünwald, Fritz Rotter “Maier am Himalaya” og Walter Jurmann ”Veronika, der Lenz ist da und Olga, Tochter der Wolga”, Robert Gilbert, komponist og tekstforfatter der også efter krigen blev sunget, mange hits som ” Am Sonntag will mein Süßer mit mir segeln geh’n”, lige som Robert Stolz “Was kann der Sigismund dafür, daß er so schön ist?” emigrede, og med dem forsvandt også det sjove og det frie.

Alt der var tilbage, var det som svarede til “ariske humor”. Andre kunstner og skuespiller som Marika Rökk og Johannes Heesters blev brugt til propaganda formål. I slutningen af krigen, da de allierede bombede de tyske byer, blev tekster sunget, der skulle give den tyske befolkning mod og opfordrede dem til at fortsætte. Tekster som “Davon geht die Welt nicht unter” og “Ich weiß, es wird einmal ein Wunder gescheh’n” sunget af Zarah Leander og ” Das kann doch einen Seemann nicht erschüttern ” af Heinz Rühmann. Disse blev selv om de var optaget 1941 og 1939 for første gang, igen spillet i radioen efter krigen.

Selv den verdensberømt schlager Lili Marleen, blev først sunget af Lale Andersen. Teksten er skrevet i 1915 og 22 år senere blev der sat musik til og skulle spilles som en march i følge Goebbels, men fru Andersen nægtede. Da den i 1941 blev spillet i radioen, var melodiens triumferende march ustoppelig. På af sin “Uhyrlige karakter” blev der snart forbudt at spille Lili Marleen i det store tyske rige. Dette forhindrede imidlertid ikke de tyske soldater at sende i Beograd at, og snart kom der også andre sprogversioner frem.

Efter krigen (1945-1955)

Hurtigt efter krigen blev de første radiostationer godkendt igen, og pladeindustrien begyndte igen at producere. Nogen gange var schlager på den tid komponeret som karnevals sange, som hævede sig ud over en tåbelig tid. Dertil tæller sangen “Ich fahr mit meiner Lisa, zum schiefen Turm” af Pisa, som først blev sunget af Jupp Schmitz i 1949, “Ferner Wer soll das bezahlen?” (Jupp Schmitz, 1949) og nummer 1 hits d. 30. Maj er “Weltuntergang” (Golgowski-Quartett, 1954).

I efterkrigstiden var den musikalske smag som “Otto Normalverbrauchers” (Figur fra filmen Berliner Ballade (1948), repræsenteret af en slank Gert Fröbe). Sangene strækkede sig over emner som Mariandl (1947), den østrigske komsammen, om Theodor i fodboldmålet (1948, først sunget af Margot Hielscher. Senere blev Theo Lingen meget kendt for samme sang), til kabareen vi er indfødte af Trizonesien. Med “Trizonesien” var den vestlige zone i Tyskland under besættelsen opdelt i fire zoner.

Populære, typisk Østrig schlager, fra den tid var foruden Mariandl, skrevet af Hans Lang og Erich Meder – mest sunget af Maria Andergast – Som eksempel “Du bist die Rose vom Wörthersee“, “Aus Urfahr war mein Vorfahr“, “A Gitarr und a Jodler ” eller ” A fesche Katz“.

Shellack-plader med schlager “Der Mond hält seine Wacht” af Peter Alexander(1955), og optræden fra den tid var Kilima Hawaiians (Es hängt ein Pferdehalfter an der Wand,(1953)), Ivo Robic (Morgen, 1959), Bruce Low (Das alte Haus von Rocky Docky, 1955), Margot Eskens (Tiritomba, 1956 og Cindy, oh Cindy, 1957) lige som det blev starten på Peter Alexanders karrier sammen med Leila Negra og hendes mange spillede titler “Die süßesten Früchte fressen nur die großen Tiere” ( den tyske version af den italienske Papaveri e papere af Nilla Pizzi).

Også Caterina Valente (Ganz Paris Träumt von der Liebe, 1954), Lys Assia (Oh mein Papa, 1954) og Vico Torriani (Siebenmal in der Woche, 1957) forsøgte at sprede stemning i en perfekt verden efter krigen. Konjunktur Cha-Cha med deres omkvæd “Gå med økonomien” var navnet på et stykke af Havy osterwald sextett, som havde emnet om et økonomisk mirakel.

Økonomiske mirakel (ca. 1955 til omkring 1962)

I slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60erne begyndte tyskerne deres ferie i syden, helst i Italien. Det skyldes for det første det “Økonomiske mirakel”, som gav arbejdstager og medarbejder flere penge i pengepungen, og på den anden side var der flere schlager sange der vækkede længslen efter Italien. Friedel Hensch og Cyprys havde i 1953 forudsagt, at der i schlager var en tur til middelhavet. I 1956 kørte omkring 4,5 millioner afsted på deres Heinekl scooter, WV Käfer og goggomobil til syden på jagten på en “Sundere verden”. Måske havde Rudi Schuricke allerede ramt det i 1943, men først i 1950 ramte det med schlager “Wenn bei Capri die rote Sonne im Meer versinkt” (også kendt under titlen Caprifischer) og lagde til grunde for søgen efter harmoni, syden, hav, lykke. “Arrivederci Roma” og “O mia bella Napoli“, sunget af Lys Assia, Rocco Granata med hans hit “Marina” eller måske tysklands mest populære overhovedet, Caterina Valente med “Ciao, ciao Bambina” er kun et par eksempler. René Carol modtog som den første efter krigen med ” Rote Rosen, rote Lippen, roter Wein” den første guld plade. Også i DDR var der ”italiensk” schlager som eks. A-mi-amore af Günter Hapke.

Fredy Quinn i 1971

Sømandssange og havballader havde også et boom. At nævne her er i sær Freddy Quinn, der i flere uger var på hitparaden med hans schlager guitar og havet, “Junge, komm bald wieder und Unter fremden Sternen besetzt hielt“. Han var den mest succesfulde schlager sanger af al tid, han startede i 1965 med titlen “Heimweh“. Han solgte hurtigt millioner af plader og sang også ved det første Grand Prix d´Eurovision (I dag Eurovision Song Contest) i 1956 med titlen “So geht das jede Nacht” der var inspireret af Bill Haleys ”Rock Around the Clock”. Men også østrigeren Lolita med hendes hit, der endda også endte på den japanske og US hitlist “Seemann (deine Heimat ist das Meer)” og Lale Andersen med ” Unter der roten Laterne” af St. Pauli “Blaue Nacht am Hafen” og ” Ein Schiff wird kommen“. I Østtyskland var det på denne tid eks. Jenny Petr med ” Weiße Wolken, blaues Meer” og “Du” der var populær.

Repræsentanter for schlager i begyndelsen af 1960erne er sunget af Mina og teksten skrevet af Kurt Feltz, og stykket hedder ” Heißer Sand“, en tvetydige tekst og alligevel – eller bare fordi – den ramte den tids unge:

Af andre store schlager på den tid, passede ikke nødvendigvis ind i “Syd, sol, hav” var blandt andet den fødte Belgier Angéle Durand som sang flere succesfulde titler dedikeret til byen Paris: eks. “So ist Paris“, “Melodie d’amour“, “Chanson d’amour“, “Pigalle“, “Er macht Musik am Montparnasse“, “Paris,du bist die schönste Stadt der Welt” og mange flere.

For at nævne som dengang, så var forbilledet for teenager Conny “Zwei kleine Italiener” og Peter Kraus (Sugar Sugar Baby), de havde succes både som solo og duet i flere film og med schlager titler. Ikke mindre succesrig var Ted Herold med titler som “Ich bin ein Mann” og “Moonlight“.

Denne æra sluttede med den første succes fra Beatles i Tyskland med “Komm gib mir deine Hand” og “Sie liebt dich“. Mens det tidligere kun var Elvis Presley der kunne bryde igennem på den tyske hitliste som nummer 1, så skete det nu oftere med engelsk talende titler. Schlager industrien reagerede.

1960erne – opdeling af schlager og popmusik

I 1960erne delte den populære musik i det tysktalende rum sig i to lejre: i klassisk schlager og den tyske popmusik. Den største kontrast til popmusik, var den nye eksperimenterende vej i sproget og musikken, var at schlager forblev tysktalende og forsatte med at etablere rytmer og melodier. Studenterbevægelsen gjorde sit til den kritiske gennemgang af lytte vaner. Beatmusik, Rock og Pop erobrede det tyske schlager marked, og de tidligere kendte kunstner var en niche. I 1962 var næsten alle nummer 1 hits sunget på tysk, og allerede i 1966 var tallet faldet til 50 procent og i slutningen af årtiet, var det kun 5-10 procent. Popmusikken appellerede til de “oprørske unge”, og behandlede også politisk og socialkritiske spørgsmål, mens schlager stort set slet ikke behandlede politisk indhold og blev mere og mere uinteressant for ungdommen. Schlageren der frygtede for målgruppen forsøgte en forsigtig tilgang. Nu blev der kæmpet om publikumssmag og engelske, franske, skandinaviske og italienske kunstner, der havde succes i deres lande,  der blev sendt tyske tekster på markedet på den ene side, på den anden side blev schlager formet af beatbølgen og der var talrige kunstnere, der udgav tysktalende pop schlager, og de mest succesrige var Drafi Deutscher og Manuela.

Mireille Mathieu i Musikhalle Hamburg, 1971

“Globaliseringen” af musikindustrien begyndte allerede i midten af 1960er. Af de talrige sangerinder og sangere nævnes nogle her (Listen er ikke vores vurdering, og er slet ikke fuldkommen)

  • Alma Cogan: Tennessee WaltzPeggy March: Mit 17 hat man noch Träume; Memories of Heidelberg (1967)
  • Gus Backus: Da sprach der alte Häuptling; Sauerkraut-Polka und viele andere. Der Künstler sprach zu diesem Zeitpunkt kein Wort Deutsch.
  • Bill Ramsey: Pigalle (Die große Mausefalle); Zuckerpuppe – Bill Ramsey war zuvor Jazzsänger und trat in Nachtclubs auf.
  • Rita Pavone: Wenn ich ein Junge wär’; Arrivederci Hans
  • Siw Malmkvist: Liebeskummer lohnt sich nicht; Schwarzer Kater Stanislaus und viele andere.
  • Mireille Mathieu: Hinter den Kulissen von Paris und viele andere.
  • Petula Clark: Casanova Kiss Kiss
  • Billy Mo: Ich kauf’ mir lieber einen Tirolerhut
  • Nana Mouskouri: Weiße Rosen aus Athen
  • France Gall, sprach kein Deutsch und sang die deutsche Version ihres Grand-Prix-Erfolges Poupée de cire, poupée de son: Das war eine schöne Party (Ein rosaroter Lampion)
  • Françoise Hardy: Frag’ den Abendwind
  • Alexandra: Mein Freund, der Baum; Zigeunerjunge
  • Salvatore Adamo: Es geht eine Träne auf Reisen
  • Esther & Abi Ofarim: Cinderella Rockefella
  • Wencke Myhre: Beiß nicht gleich in jeden Apfel; Ein Hoch der Liebe; Er hat ein knallrotes Gummiboot; Er steht im Tor
  • Connie Francis: Die Liebe ist ein seltsames Spiel; Schöner fremder Mann; Paradiso; Barcarole in der Nacht
  • Cliff Richard: Rote Lippen soll man küssen; Das ist die Frage aller Fragen

Samtidig forsøgte flere atleter sig som schlager kunstner. Hækkeløber Martin Lauer var allerede årene før, musikalsk med sange som “Taxi nach Texas” og “Ich sitz´so gern am Lagerfeuererfolgreich war”, den succesfulde skøjteløber Marika Kilius med “Wenn die Cowboys traümen”, Hans-Jürgen Bäumler “Honeymoon in St. Tropez” og Manfred Schnelldorfer “Wenn du mal allein bist” lige som fodboldspiller Franz Beckenbauer “Gute Freunde” og målmand Petar Radenkoić “Bin i Radi, bin i König “, sandsynligvis kun takket været deres atletiske karriere. I Østrig var det skiløber Karl Schranz og Toni Sailer med “Tiroler Hula-Hupp”.

1970erne (1968-1980), Roy Black, 1970, Udo Jürgens, 1987

Et gennembrud kom der med de venstreorienterede studenter og borgerbevægelsen i 1968.

Men i 1970erne blomstrede schlageren op igen, samt og den stigende popularitet af TV (Olympisk lege i München 1972, verdensmesterskabet i fodbold i 1974) og dermed musikudsendelser. ZDF’s hitparade præsenterede månedligt gamle og nye kunstner og sange. Med var ofte Michael Holm (Mendocino, Tränen lügen nicht, Barfuß im Regen, Lucille), Udo Jürgens (Aber bitte mit Sahne og Mit 66 Jahren) med sine talrige hits eller hans navnesøster Andrea Jürgens “Und dabei ich euch beide), som repræsentant for de helt unge kunstner schlager sangerinder. Men også Peter Maffay (Du), Chris Robert (Du kannst nicht immer 17 sein), Cindy & Bert (Immer Wieder Sonntags), Bernd Clüver (Der Junge mit der Mundhrmonika), Jürgen Marcus (Ein Lied zieht hinaus indie welt) og Katja Ebstein (Wunder gibt er immer Wieder, Es war einmal ein Jäger, Theater) og også Freddy Breck (Bianca, Rote Rosen) høre til de kendte veteraner på den tyske schlager scenen.

Især i 1970erne var antallet af schlager-one hit-Wonders enorm høj. Selv om “top 10” fra Media Control kom med de mest solgte titler i Tyskland, og der stadig var mange engelsk sprogede sange på de førende pladser, formåede schlager at sikre sig en position i tyskernes musik smag.  Fra 1971 var Ilja Richter vært på ZDF i udsendelsen ”Disco” program baseret på et mix fra nationale og internationale sangere. Men den nye disco bølge skabte også en ændret smag i musik i Tyskland. Schlager sangere tog nogle af de nye og hurtige rytmer, og forsøgte at overføre dette koncept til schlager musik. Men denne indsats duede ikke, og schlager produktionen var hermed stille. Tidligere udførlige arrangementer blev skrevet og indspillet med Studio Combo – ofte med et baggrundskor (Så endnu mere fra piano spilleren France Gall), så mere og mere overtog en simpel synthesizer hele akkompagnementet. Som følge heraf mistede enkelt titler deres særlig særpræg til fordel for en hurtig og billig produktion.

Med genoplivningen af schlager steg kritikken og et nedsættende begreb “Schnulze” (sentimental) opstod. Allerede i 1968 reducerede ORF general direktør Gerd Bacher drastisk mængden af tysksprogede musik på Ö3. Senere var det udsendelsen “Das Schnulzodrom” med vært Haymo Pockberger, og kommenterede den nye tyske schlager med sine egne rim og sluttede regelmæssigt med “Auf Wiederweinen”. I 1974 udkom den mislykkede “Zwei im siebten Himmel” den sidste konventionelle schlager film. På grund af den stigende kritik, forårsaget af Dieter Thomas Heck, kom samme år Jack White med titlen “Wir lassen” og sangen var ikke forbudt, som Tina York fortolkede med succes.

1980 til 2000 – Guildo Horn

Fra begyndelsen af 1980erne begyndte den såkaldte nye tyske bølge (NDW), der havde lidt tilfælles med schlager genren. Mere og mere schlager blev fordrevet på Media Control hitparade til fordel for de nye (NDW) sange og engelsksprogede titler og i radioen blev der spillet mindre schlager. For at “redde” det, forsøgte mange fortolkere også musikindustrien, i talrige tv-programmer med den folskestemte musik, i en ny position. Som en del af den kommercialisering af den nye tyske bølge, blev der opfundet et nyt udtryk “Neuer Deutscher Schlager”(Ny tysk schlager) af kunstnere som Hubert Kah og fru Menke.

I 1990erne i Tyskland, blev der udløst en retrobølge i “gamle trends”, i form af musik, tøj og tilbehør fra 1970erne, som igen var populært, og der blev en genoplivning af, bl.a. Guildo Horn, Dieter Thomas Kuhn og Petra Perle. Derudover havde man – en genplacering – af den folkestemte schlager, som igen stor succes. Klassikker fra den tyske schlager fra 1970erne og 1980’erne blev spillet på Schlagermove i Hamburg. I 1997 blev for første gang i Tyskland introduceret et format for hitliste med titler fra genre indført. “Deutschen Schlager Charts” udkom i første udgave i november 1997 med støtte fra Uwe Hübner (Dengang vært på ZDF-Hitparade). Her var titler af “klassiske schlager” ligesom tysksprogede pop numre, under et tag. Schlager hitlisten tilhører nu Media Control, som bliver lavet efter salg.

2000 til i dag – Helene Fischer og Max Raabe

ZDF-hitparade blev stoppet i december 2000. Nye kunstner som DJ Ötzi der blandede genrene, bragte også i det nye årtusind succes til hitparaderne. Der kom album fra schlager sangerinderne Helene Fischer og Andrea Berg. Max Raabe fejrede også international succes med schlager fra 1920 og 1930erne. Allerede i slutningen af 1980erne blev den tyske schlager blandet andet fra punkbandet ”Die Toten Hosen” under deres pseudonym ”Die Roten Rosen” med albummet “Never Mind The Hosen” – her er de røde roser også med i rockmusikken. Tom Angelripper, sanger og bassist i metal-bandet ”Sodom”, spillede i 2011 sammen med Roberto Blanco på ”Wacken open Air”(En rock festival), hvor de spillede en metal version af Blancos hit “Ein bißchen Spaß”. I 2013 optrådte Heino sammen med Rammstein med deres titel “Sonne”.

Max Raabe

Andelen af schlager musik var – baseret på undersøgelsesresultater inden for målgruppen – reduceret i radioprogrammet på ARD. På de anden side havde nogle tysksporgede internetradio stationer specificeret sig i at sende udelukkende til schlager fans. En undersøgelse der blev offentliggjort i 2014 fra meningsundersøgelse ”instituet YouGov”, viste at 55 procent (51 procent af mændene og 59 procent af kvinderne) synes om tysksprogede schlager. Det er mest populær for dem over 55 år (77%), mens det for dem mellem 18 – 24 år ligger på 29 procent. I dag er udtrykket “popschlager” mere ligestillet med moderne schlager.

Kilde: Wikipedia

RELATEREDE ARTIKLER