Dana Winner at Chàteau de Looz in Borgloon, Belgien 24. August 2024.

Kursen var sat, og der skulle denne gang være en fantastisk koncert med Dana Winner på det Belgiske slot i Borgloon,Belgien. Teamet havde gjort klar med to og fire mands borde, parasoller,og lys ude i haven foran slottets voldgrave. Det var blevet mega hyggeligt, men sådan skulle det ikke gå, desværre.

Fire timer før koncerten, blev man nød til at flytte koncerten indenfor, i en af slotssalene på grund af et uvejr med massiv regn og storm,som var på vej. Inde i salen havde man selvfølgelig svært ved at placere alle de fans, der skulle have siddet udenfor med mad og drikke ved bordene. Men det gik alligevel, selvom der godt nok bare var fyldt op alle steder med fans. Klokken kom henimod 20.00 og koncerten kunne endelig begynde.

Borgmesteren af Borgloon steg op på scenen og begyndte at præsentere aftenens koncert med Dana Winner, og der var hun så – Dana Winner. Den Belgiske superstar førte os igennem alle hendes smukke og forførende musikstykker. En virkelig veloplagt stjerne var klar til at møde hendes trofaste publikum. Når hun opfordrede fansene til at synge med, skal jeg love for at der blev sunget for fuld hals. det var selvfølgelig ikke nok for Dana.

Hun elsker sine fans, og hun kunne da heller ikke dy sig for at tage et par interview undervejs, med nogle af de forreste oppe ved scenen. Hele aftenen igennem hørte vi de velklingende sange fra Dana´s kæmpe repertoire. Pludselig, gik hun ned fra scenen, og gik hun en tur rundt i salen og holdt mikrofonen hen foran forskellige fans, som så sang med på sangen:” De Oude Man En De Zee”.

Her kunne man virkelig høre når Dana fik mikrofonen igen, da var hendes stemme både højere og meget klokke klar. Underligt at der var sådan en forskel, men det er jo nok grunden til at hun er en Superstar.

Når Dana synger “One Moment in Time“, står tiden næsten stille.Den er bare udført så perfekt, at man nyder hvert sekund under opbygningen af nummeret til afslutningen helt, der oppe. Hun sluttede af med en fantastisk udgave af “ik hou van jou“, hvor alle fansene bare sang med. Smukt.

Det var meget svært at skulle tage gode billeder, her ved denne koncert. Man havde ikke fået indendørs projectorer med, så der var ingen lys på Dana & Band. Men det gik da nogenlunde, med lidt improvisation og vilje. Det blev en hyggelig intim koncert, som man sent vil glemme.

Efter koncerten var der Autogramtime med Dana Winner inde i et af slottets tilstødende rum, hvor man kunne få noget at spise samt champagne, vin og øl. Der var mega kø som sædvanlig, da alle 350 fans gerne ville have en autograf samt billede med Dana. Det varede til ca. midnat. Så var der kun at sige farvel, og så kunne jeg planlægge turen hjem igen næste morgen til Danmark, 8oo km væk.