„Alle singen Kaiser“ – kun Roland sang (næsten) ikke…

Billede: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann/Montage Frey

I Tyskland er der meget delte meninger om showet i lørdags. Det, der plejede at være “Frühlingsfest der Volksmusik”, har gennemgået en større revision i de senere år – og vi må sige: med stor succes. Begivenheder som Schlagerbooom og Schlagerchampions er blevet etableret. I foråret er der fundet forskellige emner fra de seneste år – sidste år blev det kaldt “Heimlich!” Før det var “Schlagercountdown – das Premierenfest”.

Følgende er et gæsteindlæg på Schlager.de skrevet af Stephan Imming, skribent på portalen “Die Schlagerprofis”.

Meget reklame for nye albums af andre kunstnere uden Kaiser-forbindelse. Springfestival 2019 blev kaldt “Alle singen Kaiser (Alle synger Kaiser)”. Det er faktisk en god ide at ære en af de vigtigste tyske schlagerstjerner – selvom der egentligt ikke er nogen rigtig grund til det – ingen fødselsdag, ingen scene årsdag, ikke engang et års jubilæum med hensyn til udgivelser. Årsagen er faktisk “kun” udgivelsen af hans nye album “Alles oder dich” – og så blev den kejserlige koncert i Westfalenhalle Dortmund flyttet tilbage en god uge.

At proklamere mottoet “Alle singen Kaiser” er bare fint uden nogen grund – kun – så skal man også gennemføre det. Og det startede “sjovt” – Florian Silbereisen, som plejer at starte sine shows med kejseren “Ich glaub, es geht schon wieder los”, åbnede showet denne gang med en Udo-Jürgens sang: “Mit 66 Jahren”

Havde programmet været opkaldt anderledes, kunne de kritiske stemmer have været begrænset. Kathy Kelly introducerede to af hendes nye sange, Andrea Berg sang også to af hendes nye sange. Ross Antony annoncerede sit nye album, Semino Rossi præsenterede sin nye sang osv. – så som altid: reklamerer de evigt samme hovedpersoner og et par nye ansigter, der udelukkende kommer fra store pladeselskaber og har normalt ikke meget at gøre med Schlager.

Næsten ingen nye – snarere reklame for evigt samme gæster og “darlings”. Af gamle ledsagere var (måske bortset fra Bernhard Brink og Michelle) der ingen at se. G.G. Anderson har med rette påpeget i BILD-avisen, at det var ham, der (co-) skrev sange som “Schachmatt” og “Lieb mich ein letztes Mal”. Hvorfor kunne han ikke fortolke en af disse sange? Svaret fra den ansvarlige “underholdningspave” Michael Jürgens fortæller: “I forestillingen overrasker vi Roland Kaiser med nye specielle versioner af hans største hits – ikke hos tidligere ledsagere. ” – Det svarer ikke på hvorfor Oli. P sang “Lieb mich ein letztes Mal” – og ikke hvorfor G. G. Anderson kunne have bragt en ny version af den klassiker, han skrev?

Aftens hovedperson kom først på scenen efter kl. 23.00.

Det faktum at aftenens hovedperson gik ind på scenen omkring kl. 23.05, næsten tre timer efter showets begyndelse, viser, hvor stærkt (eller svagt) fokusset var på Roland Kaiser sammenlignet med præsentationen af de tilfældigt udvalgte sangere. Roland Kaiser fik lov til at synge to sange fra sit nye album – så mange som Kathy Kelly. Hvad på jorden har Kathy Kelly at gøre med Roland Kaiser? Hvorfor får hun lige så meget plads til sit nye album som den tyske Schlager Grandseigneur? Måske spiller det også her en rolle, at Uwe Busse producerer dem – det vil sige den mand, der også producerer KLUBBB3-Schlager?

Det ville være fornuftigt at have inddraget Maite Kelly i showet – som Roland havde sit sidste store hit med – men okay, Maite var i Wetzlar på scenen og var derfor forhindret – en smerteligt manglende ledsager – endog en, der er regelmæssige gæst ved Silbereisens shows. At præsentere hovedperson efter kl 23:00 er ikke noget nyt i et Silbereisen show – det er allerede gjort med Helene Fischer ved Schlagerchampions – uden at kalde showet “Alle Sing Helene”.

Hvorfor igen Ben Zucker?

Igen og igen er det meget vigtigt at understrege, at med Ben Zucker blev en stjerne fundet i “Feste” serien. Det er også godt – kun – at han er med i stort set alle Silbereisen-Show, og får en stor promotion. Og Med Zucker var det muligt at bygge en stjerne op. Med mange andre kunstnere har dette ikke kunne opnås, trods en massiv promotion. Kunstner som “Alina”, Anni Perka, Sarah Jane Scott og Franziska Wiese, viser at langt fra alle kunstneriske hypet kunstnere automatisk bliver vellykket. Måske er det derfor, at man holder så konsekvent til kunstnere, hvor det har fungeret?

Skelende til ungt publikum med Sarah Lombardi?

Et nyt navn er “DJ Herzbeat”. Han har i øjeblikket mindre end 400 Facebook-likes. Til sammenligning: G. G. Anderson har 18.500 likes på hans Facebook-side. Det kan ikke være den fanbase, der bragte “DJ Herzbeat” til Florian showet. Hans pladefirma Universal kunne godt have været mere nyttigt – og Sarah Lombardi, som har optrådt med Berlin DJ – og måske repræsenterer et modstykke til Piedro Lombardi, som kunne ses samtidigt i DSDS. Hvorvidt beregningen er udarbejdet kan ses på denne måde: 7 procent i målgruppen på op til 49-årige seere er pæne til Silbereisen-forhold, på den anden side var DSDS på godt over 18 procent …

Med Sarahs eksempel kan man måske godt undlade kritikken: Sangen “Weekend” er moderne og godt produceret, forestillingen var et rigtigt højdepunkt i showet – danserne har også opgraderet sangen, som var underholdende og moderne. Kun – det havde intet at gøre med Roland Kaiser …

Kejserens personlige mening uinteressant?

Som man ved, har Roland Kaiser sange i sit eget repertoire, som han kan lide og nogle, som han ikke kan lide. Så han er absolut ikke imponeret over hans “Sieben Fässern Wein” – men vil stadig ikke mangle denne titel. Titlen “Und wer küsst mich” er ikke nødvendigvis kejsers yndlingssang – han talte om den “glemte” sang. Herved var Michelle og Florian Silbereisen ‘s præstationer meget originale og endnu en gang perfekt indrettede – de selvironiske udsagn, der i øjeblikket ikke havde “keinen zum Küsen”, var ok …

Men der var også numre, som kejsere har ønsket – især “Warum hast Du nicht nein gesagt” af David Garrett – denne (instrumental) version, var Roland Kaiser tilsyneladende meget imponeret over, i et efterfølgende interview.

Ud over fyre fra voXXclub lavede Draufgänger fra Østrig, folkelig stemning – det gjorde showet bedre – “Cordula Grün” og den imponerende “Schachmatt”-version lavet til en stærk atmosfære i Leipzig. Måske skal man lejlighedsvis, men nogle gange (satse) på det populære tidligere sæt …

GfK-bestemmelse igen

Med et meget vigtigt udtryk, var dr. Mathias Giloth scenen. Hvis fans kender – i så fald er det ofte “slapstick” alarm. Igen blev fansene ikke skuffede. Florian Silbereisen meddelte følgende – citeret ordret: “Der er tilføjet en lille ære, nemlig Dr. med. Mathias Giloth med sine eksperter fra GfK Entertainment oplyser, at ingen anden tysk schlagersanger har haft så mange album på hitlisterne som Roland Kaiser. ” Faktisk har Roland Kaiser bemærkelsesværdig 33 albums været på hitlisterne – og dermed “kun” 32 mindre end Udo Jürgens – uden ord (Talen var IKKE fra levende schlagersanger eller lignende). Selv Howard Carpendale er for øjeblikket stadig et strejf foran Kaiser med 34 albums – bare utrolig …

Iscenesættelse var i top – men …

Med hensyn til “iscenesættelse” gjorte festivalens beslutningstagere ikke noget. “Egenligt”, fordi der var diskutable optrædener denne gang – undrende om det var en god idé at sætte voXXclub i et kuglebad lige ved begyndelsen af showet, er lige så argumenterbar som de vintønder, hvor kunstnerne sang deres “Sieben Fässer Wein”.

Kritik denne gang også fra uventet sted

Denne gang har Michael Jürgens og hans team opskriften, kun at fokusere på personlige følsomheder og kontakter, sandsynligvis været så overdrevne, at selv nyhedstjenester og portaler, der ikke adresserer de nævnte kritikpunkter, er temaet for showet. At det fulde playback i showet er irriterende, skriver jeg om efter næsten hvert show. I det mindste ved en galla på Roland Kaiser er endda Bild avisen “irriteret” og gør den fulde playback til en overskrift – en god ting – omsider denne ærgrelse sker en gang på en stor måde om emnet. Det er ikke et spørgsmål, om alle kunstnere er nødt til at synge live – men dem der kan, bør også tillades det, så det ikke kan komme til Playback ved superstjerner som Andrea Berg. (Den sædvanlige reaktion kom tilbage fra Dreckmann: Live sang kræver mere prøvetid. Til denne dag er det et mirakel, som Dieter Thomas Heck har gjort for 40 år siden i ZDF hit parade.)

Men også “Focus” og andre blade og endda nogle schlagerportaler er denne gang usædvanligt kritisk.

Det er spændende at se, tager konsekvenserne og i det mindste lejlighedsvis tillader live vokal og til tider et show uden at Kelly præsenteres eller bare holder op med det – med diskutable odds, som så også er “smukt skrevet”. 4.3 millioner seere er langt fra, hvad man plejer at måle fra Florian Silbereisens shows.

Sagen med Karl Lagerfeld

Måske var hele programmet bare en hyldest til Karl Lagerfeld. Hans mest berømte ordsprog var kendt for at være “Den, der bærer joggingbukser, har mistet kontrollen over sit liv”. Florian præsenterede “Kaiser” showet i en (edle) joggingbukser. Med andre ord – bare at samle jeans eller en dragt igen, og så er det tilbage til “Feste” I det mindste ser vi frem til “Schlager des Sommer 2019” og “Schlagerbooom 2019”.

Kilde: Schlager.de

Det skal du læse