Norbert Rier er en galionsfigur i folkemusikbranchen. Den uddannede landmand har været gift i over 40 år uden skandale og har fire børn og fire børnebørn. Men balancegangen mellem familie og karriere har ikke altid været let. I et interview med Martina Mack talte han om succesens faldgruber, og hvor vigtigt det er at have et miljø, der giver dig jordforbindelse…
Din familie har ofte måttet undvære dig på grund af din karriere – kan du kompensere lidt for det med dine børnebørn?
Det prøver jeg altid at gøre. Det er anderledes med børnebørnene i dag. Men min kone og mine børn havde virkelig ikke meget af mig før i tiden. Dengang spillede vi også om søndagen. Vi har organiseret det anderledes nu. Søndagene er vores, vi spiller sjældent eller aldrig. Hele travlheden, det faktum, at man bliver kontaktet, uanset hvor man går hen, det var ikke altid så let for børnene. Ikke desto mindre var de altid bag musikken lige fra starten. De var glade for vores succes og støttede os.
Ville I have troet, at I stadig ville stå på scenen i denne alder?
Nej, ingen af os havde troet, at succesen ville vare så længe, og at vores musik ville få så stor succes. Men efterspørgslen er stadig stor. Vi spiller omkring 70 koncerter om året.
Hvor meget længere vil I spille?
Det er et fair spørgsmål, men jeg kan ikke sige det. Jeg plejede at tænke: Når jeg er 50 år gammel, så er det slut. Det er et stykke tid siden. Jeg er lige blevet 64. Jeg tror, at så længe vi nyder det, og vores fans nyder os, så er det okay. Jeg kunne ikke forestille mig stadig at stå på scenen, hvis jeg ikke nød det mere. Det ville publikum også bemærke. Selvfølgelig er der altid tidspunkter, hvor man ikke er i så godt humør, men så må man tage sig sammen. Det er ikke publikums skyld, hvis man har andre bekymringer, problemer eller stress. Indtil videre går det ret godt, og det er vi meget glade og taknemmelige for.
Hvor svært er det for dig at give slip?
Det er vores livsværk, og det er meget svært at give slip på dette livsværk. Der er også meget knyttet til det. Selv jobbene til de mennesker, der har været med os fra begyndelsen, hvad enten det er sekretæren eller andre medarbejdere. Vi har også en forpligtelse og et ansvar over for disse mennesker. Derfor ville det være vigtigt for os at vælge det helt rigtige tidspunkt at sige farvel på.
Ville I så tage på en afskedsturné?
Vi ville kun lave en afskedsturné, hvis vi virkelig sagde farvel. Det ville helt sikkert være vores sidste turné. Vi har ikke brudt os om andre kunstnere, som siger farvel til deres fans med en stor turné og så fejrer deres comeback igen og igen. Det er utroligt. Når vi rejser, er det for altid. Men det er ikke så langt endnu. Det kan selvfølgelig også ske, at vi bliver nødt til at stoppe af helbredsmæssige årsager, hvis en af os bliver syg. Situationen kan ændre sig fra den ene dag til den anden, det er vi klar over. Men alt er stadig fint i øjeblikket.
Dine hjerteproblemer har været overstået i lang tid…
Mit hjerte har det fint. Jeg havde for nylig en sommerinfluenza. Den trak lidt ud, fordi jeg ikke gav mig selv lov til at hvile og ikke kurerede den ordentligt. Bortset fra det er jeg ret tilfreds med mit helbred.
Er din kone nogle gange nødt til at sætte foden ned, når du ikke giver dig selv lov til at hvile?
Det gør hun altid, Isabella passer på mig, så jeg ikke påtager mig for meget. Der er altid arbejde på gården, som nogle gange er fysisk hårdere og andre gange lettere. Jeg har en tendens til at overskride mine grænser og har brug for at lære at reducere stress. Tingene falder ofte sammen, og man bliver stresset eller lader sig stresse for meget, hvilket er meget usundt.
Du er nu den stolte bedstefar til fire børnebørn. Hvor ofte ser du børnene?
Jeg forsøger at tilbringe tid med dem regelmæssigt. Der er tre drenge og en pige, Clara. Hun er den yngste og er nu halvandet år gammel. Clara er barn af min yngste datter Anna. Lad os se, om familien vokser, og der kommer flere børn til (griner). Mit ældste barnebarn Noah, min søn Alexanders dreng, er allerede 19 år gammel. Selv om Alexander aldrig rigtig var sammen med Noahs mor, har vi et vidunderligt forhold til Noah. Sådan har det været fra begyndelsen. Mine to andre børnebørn hedder Peter og Willi. Peter er 9 år, og Willi er 7 år. De er sønner af min ældste datter Marion. Familien vokser, hvilket er en fantastisk følelse, og man nyder sine børnebørn endnu mere.
Dit barnebarn Noah plejede at være meget interesseret i din gård. Er det stadig tilfældet?
Ja, Noah er ligesom Alexander og jeg plejede at være, 100 procent landmand. Han ville gerne have været landmand. Men han bor i Østrig, i nærheden af Salzburg, og han har lige afsluttet sin uddannelse som murer. Han har tidligere gået på landbrugsskole. Noah er meget arbejdsom og kommer også til gården fra tid til anden for at hjælpe os. Vi må se, hvordan det hele udvikler sig.
Vil din søn Alexander snart overtage gården?
Vi taler om det og er i gang med at afklare det så hurtigt som muligt. Det er en proces, og det vil selvfølgelig tage tid. Det ville være mit ønske, men det er ikke sådan, at mine ønsker altid går i opfyldelse. Livet er ikke en ønskekoncert. Alexander hjælper til på gården og støtter os, men han elsker selvfølgelig også sin musik. Jeg er sikker på, at vi finder en beslutning, der fungerer for alle.
I har været gift i 41 år. Det sker ikke så tit i showbusiness…
Ja, det er jeg meget stolt af. Vi havde en dejlig bryllupsdag, gik ud og spiste med familien og fejrede vores dag. Til vores 40-års bryllupsdag for et år siden holdt vi selvfølgelig en større fest. Nu, på vores 41., tog vi det lidt mere roligt og skålede internt for vores lykke. Jeg er meget taknemmelig for, at vi stadig er sammen og så lykkelige efter alle disse år. I showbusiness er det virkelig ikke en selvfølge; jeg ser det overalt hos kolleger, som ikke længere er sammen med deres partner. Det er det samme med os i bandet. Kun Karl og jeg er stadig sammen med den samme kvinde. Alle andre havde problemer med deres forhold og gik fra hinanden.
Hvad er hemmeligheden bag, at du stadig er sammen med Isabella?
Der skal altid to til. Jeg var bare heldig at møde den rigtige, som er forstående og tolerant. Jeg kunne ikke have fundet en bedre kvinde. Når man bliver gift, er man overbevist om, at man skal være sammen hele livet. Om det virkelig er tilfældet, viser sig først i de følgende år. Man skal vokse sammen og ikke kaste håndklædet i ringen over hver eneste lille ting. Familien og børnene har også svejset os sammen. Selv om der er spændinger i puberteten, og det kan være udmattende, så har familien altid været det vigtigste for mig. Jeg er min kone Isabella uendeligt taknemmelig for, at det hele er gået så godt for os indtil nu. Min familie er den stærke støtte, jeg har brug for i livet. Alle har brug for nogen i livet, en person, som de kan finde denne støtte hos.
Hvor vigtige er bryllupsdagene for dig?
Jeg synes, at bryllupsdagen er meget vigtig. Det er en særlig dag, og jeg har aldrig glemt den i alle disse år. Jeg vil selvfølgelig altid gerne give min kone en gave. Selv om hun ikke rigtig er til smykker, nyder jeg at give hende en flot halskæde eller en diskret ring, som jeg gjorde sidste år. Mors dag eller børnenes eller min kones fødselsdage er også vigtige for mig. Jeg har endnu ikke glemt nogen af dem. Det handler om påskønnelse, og det ville bestemt ikke falde i god jord hos din partner, hvis du glemte sådan en vigtig dag.
I 41 års ægteskab har der bestemt ikke kun været opture, men også nedture. Hvordan har du klaret nedturene?
Ved at huske på, at I har besluttet at gå jeres vej sammen – uanset hvad. Det var det, vi lovede hinanden, da vi blev gift, i gode og dårlige tider. Især skæbnens tilskikkelser svejsede os endnu tættere sammen og er en udfordring for et forhold. Vi måtte også starte forfra fra tid til anden. Sådan er livet bare. Tingene går ikke altid, som man ønsker. Så det er så meget desto vigtigere at nyde øjeblikket og være taknemmelig for alt det, man har fået lov til at opleve.
Skændes du nogensinde med din kone?
Ja, vi skændes nogle gange. Men vi løser konflikter med det samme. Det er så vigtigt at tale med hinanden. Det værste ville være at lukke sig inde. Det er okay at blive hidsig nogle gange, et tordenvejr renser luften. Men man bør aldrig gå fra hinanden eller forlade huset under et skænderi. Alle uoverensstemmelser og skænderier skal være løst, inden I går i seng.
I har tydeligvis også en god krisestyring i bandet – de fleste af musikerne har været med fra begyndelsen …
Ja, det er rigtigt. Vi gør det samme med vores kolleger i musikgruppen. Det er også grunden til, at vi har holdt sammen i alle disse år. Gudskelov har vi haft meget få ændringer i vores gruppe. Man er altid nødt til at tale sammen, når der er problemer. Selv om tingene bliver ophedede, har der altid været en lykkelig slutning i sidste ende. Jeg tackler konflikter direkte, både i parforholdet og i den måde, vi omgås hinanden på i vores gruppe. Gensidig tillid og gensidig accept er meget vigtigt.
Sangen »Eine Frau allein« handler om hjertesorg, et knust hjerte. Har du nogensinde haft et knust hjerte?
Selvfølgelig har jeg det. Det plejede at ske meget. Ikke kun før forholdet til Isabella, men også med hende, for eksempel før vores bryllup, var der ofte problemer, ting, der virkelig gjorde ondt. Der var også tidspunkter, hvor vi tænkte, at det ikke længere var rigtigt mellem os. Så sov vi først på det og tænkte over det. Vi talte meget med hinanden, og med tiden ordnede alt sig igen, eller beskyldningerne viste sig at være ubegrundede. At give op var aldrig en mulighed. Forsoningen var altid dejlig. Det gør også ondt nogle gange, når jeg ser venskaber gå i stykker med børnene. Man lider med dem hver gang, fordi man af egen erfaring ved, hvor smertefuldt det er.
En af sangene på det nye album »Friedensadler« hedder »Ruhe in Frieden droben im Himmel (Hvil i fred oppe i himlen)«. Hvem tænker du på, når du hører denne titel?
Jeg tænker på alle dem, der ikke længere er hos os. Min far har været død i 11 år nu. Jeg har også mistet to søskende i ulykker. Min bror blev ramt af en traktor, da han var to år, og min søster faldt på vej til skole, da hun var 11 år og fik blodforgiftning. Hun blev behandlet forkert og overlevede ikke. En af mine gode venner døde også i en ung alder. Og min mor blev kun 56 år. Det er en meget følelsesladet sang, og den bringer selvfølgelig minder frem om dem, jeg elsker. Vi går også regelmæssigt i kirke, og bagefter går vi altid på kirkegården. I disse øjeblikke af stilhed føler jeg mig meget tæt på den afdøde. Vi tænker selvfølgelig også på Karl-Heinz Gross, vores manager, som blev myrdet for mange år siden, og hvis morder desværre stadig er på fri fod. Det var en meget hård historie, som stadig er uforståelig. Men tiden går, og livet må også gå videre.
Sangen »Die Tränen der Nacht (Nattens tårer)« er en meget følelsesladet sang. Hvornår løber tårerne for dig?
Jeg er meget følelsesladet, og jeg skammer mig ikke over mine tårer. Det er ofte glædestårer, ikke kun tårer ved begravelser eller efter skæbneslag. Selvfølgelig prøver man altid at være stærk og holde meget ud, men i nogle situationer er jeg tæt på tårer, og jeg synes, at mænd også skal have lov til at græde og vise deres følelser nogle gange. Nogle gange skal der bare en særlig rørende film eller en rørende historie til for at røre mig. Det er ofte de hårde mænd, som man tror ikke lader sig slå ud af noget, der får tårerne til at flyde.
Vi læste for nylig, at du bliver udråbt som efterfølger til »Bergdoktor« Hans Sigl. Hvad handler det om?
Det er en dejlig historie. Jeg sagde engang, at jeg nød at se programmet. Så spurgte de pludselig, om jeg gerne ville spille »Bergdoktor«. Det var meget sjovt, for jeg fik allerede de første henvendelser fra fans, som ville have en personlig lægetid til et tjek (griner). Dengang blev det også sagt, at Hans Sigl alligevel ville forlade programmet, og at jeg faktisk ville passe perfekt til rollen.
Kunne du forestille dig at spille »Bergdoktor«?
Jeg synes, det er en meget fin rolle, et godt familieformat, og historierne ender altid godt. Jeg har altid været en stor drømmer og plejede at elske at læse bjerg- og kærlighedsromaner. Jeg fik faktisk engang et tilbud fra en skuespiller fra »Dahoam ist dahoam«, som skrev et manuskript til mig. Han ville have mig til at spille hovedrollen. Det handlede om en kærlighedsaffære i bjergene. Som hesteavler og landmand ville jeg have forelsket mig i en dyrlæge. Det var en meget interessant historie i manuskriptet. Jeg tænkte over det, fordi jeg virkelig godt kunne lide det. Produceren ville have organiseret det hele. I sidste ende besluttede jeg mig imod det.
Hvorfor gjorde du det ikke?
Min kone og jeg talte om det i lang tid. Jeg rejser allerede meget på grund af musikken, og jeg har stadig meget travlt med gården. Mit mål er faktisk at få et mere stille liv, og rollen ville have gjort præcis det modsatte. Optagelserne ville have gjort det endnu mere travlt, så det var med tungt hjerte, at jeg sagde nej. Mit liv ville helt sikkert være endnu mere spændende som »Bergdoktor« (griner). Jeg synes, Hans Sigl gør et godt stykke arbejde. Jeg har aldrig mødt ham personligt, men jeg beundrer ham virkelig, og jeg synes, han er okay.
Vis dette opslag på Instagram
Har du stadig en uopfyldt drøm?
Jeg er en stor western-fan. For mig ville en stor drøm være at fordybe mig i rigtige cowboyers liv. Jeg ville elske at tilbringe noget tid på en stor ranch i USA. Jeg har kun været i Amerika én gang, så det kunne jeg godt tænke mig. Måske kan jeg en dag opfylde den drøm.
Kilde: Schlager.de