Tillykke med fødselsdagen, Ute Freudenberg

Søndag d. 12 januar kunne Ute Freudenberg fejre sin 58. fødselsdag.

Det er ikke alderen, der trykker hos denne dejlige sangerinde. Hun går stadig hellere end gerne på scenen og synger sine dejlige sange for sit trofaste publikum gennem 41 år, og knap er hendes juleturne afsluttet, før hun til februar igen drager på turne.

Ute Freudenberg er født i Weimar, og hun fik sit gennembrud i 1994 med albummet “Und da fragst du noch”. Hun blev opdaget allerede som 15 årig, hvor hun på en ungdomslejr tryllebandt alle rundt om lejrbålet med sin dejlige stemme.

I årene 1980 – 1984 blev hun fire gange kåret som årets mest elskede sangerinde i DDR.

I forbindelse med en koncert i Hamburg i 1984 vendte hun ikke tilbage til DDR, men bosatte sig i Düsseldorf, hvor hun fortsatte sin sangkarriere. Det var imidlertid op ad bakke, da hun måtte sande,  ligesom mange andre kunstnere fra det tidligere DDR, at det var svært at slå igennem i Vesttyskland.

Hun arbejdede en overgang som solosangerinde på et krydstogtskib og langsomt gik det fremad for karrieren, indtil hun i 1994 fik sit store gennembrud.

Ute-Freudenberg-2

Siden er det gået slag i slag med koncerter og tv-shows og også her i 2014 kan man opleve Ute Freudenberg på scenen både som solist og sammen med Christian Lais, som hun synger duetter med.

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com[/box_info]

RELATEREDE ARTIKLER