Hej alle
For nylig læste jeg oplysninger om Kastelruther Spartzen festen og mens jeg læste tænkte jeg tilbage på mine tidlige dage fra min karriere, da jeg faktisk lavede en af mine første store optrædener på scenen i 1995 ved den store Kastelruther spatzen festival i Castelrotto. Jeg var ung og blå øjet, mit første album var lige kommet ud og pludselig stod jeg alene på den store scene i teltet med flere tusinde mennesker.
Nu skal jeg fortælle jer noget. For at være ærlig, gik det ikke godt. Jeg var bare 13 år gammel og uerfaren i tenik og hvordan man ellers gør, så jeg tænkte bare at jeg synger bare og gik i gang. Dengang viste jeg ikke at man lavede lydprøver, for at sikre sig at alt det tekniske virker og at det er indstillet til ens stemme og behov.
Så stod jeg der og sang de første toner, som de fleste andre havde gjort. Men jeg anede ikke jeg havde problemer, jeg kunne ikke høre musikken eller min stemme. Men forstil dig at du høre en som har hovedtelefoner på, som ikke kan høre sig selv og bare synger derud af og ikke kan styre sig. Når jeg kiggede i retning af min far kunne jeg se på ham at det ikke var godt. Jeg fik sunget mine 6 sange og publikum klappede dog til sidst.
Måske havde de medfølelse, måske kunne i trods mine mislyde, finde musikken i hjertet. Jeg kan huske min daværende tv-vært, som jeg mødte mange mange år senere, erklærede:
“Sonja, efter Kastelruther spartz festen, troede jeg ikke du ville bringe det så langt, det respektere jeg, at du ikke lod dig afskrække efter en sådanne negativ oplevelse og at det ikke har fået konsekvenser på vej”.
Meget rart og motiverende var nok også de ord som Kastelruther spartz Nobert Rier sagde, han stod bag scenen og så mit skuffede ansigt:
” En ting er sikkert Sonja, hellere starte fra bunden end starte med stor karriere, og så falde det gør meget mere ondt, som fra 0-100 end omvendt. Du vil gå dine egne veje, det er jeg sikker på”.
Siden da er Nobert Rier blevet en kollega, og det glæder mig utroligt meget, og har respekt for ham, han er forblevet sig selv også med den succes han har, ingen misundelse eller vrede. En utrolig betagende person, der gang på gang har hjulpet mig gennem årene med gode tips.
Mange, mange fans har fulgt mig og er blevet, siden min første optræden, de har støttet mig. For hvert år der er gået har jeg fået mere selvtidlig og har troet mere på mig selv, er blevet en del rigere på erfaring, og tager ikke længere hensynsløs tilgang til tingene. Det allervigtigste på alt hvad du gør, er ikke at miste troen på dig og dine evne, uanset hvad andre siger.
I den henseende, besøgte hun endnu engang Spatzen festen, det er vindunderlige bjerg kulisser i min hjemby i Syd Tyrol og er en oplevelse som man ikke glemmer. Man bliver begejstret med de mange fans som rejser med en. Et storslået publikum, som jeg altid vil huske tilbage på, de gav mig den første store motivation, at jeg skal tro på mig selv og komme videre selv om det ikke var perfekt.
Indtil næste gang.
Jeres Sonja
Kilde: schlagerplanet.com
