Det blev en fantastisk aften i velodrom i Berlin lørdag aften sammen med 10.000 meget veloplagte Schlagerfans. Kvoten var på 5,8 Millioner seer. Det var en aften der var præget af store emotionale følelser, kæmpe spænding samt den bedste aften nogensinde, med et så stort stjerne spækket program.
Aftenen var præget af fans som ville huje Helene ud, men de blev gudskelov totalt overdøvet af rigtige Helene Fans. Det virkede også som om at det var Helene der havde afbrudt Florian og hendes sammenhold i de 10 år de havde været sammen. Sådan er det i det virkelige liv, og selvfølgelig også her. Der skal som sagt to til en Tango.
Jeg tror ikke at der var mange der havde tørre øjne, efter denne emotionale aften, hvor man så Helen og Florian sammen på scenen. Jeg mener nu: De hører sku sammen de to.
Kunstnere der var med denne fantastiske aften var: Helene Fischer, Andrea Bocelli, Matteo Bocelli,Roland Kaiser, Andreas Gabalier, Ben Zucker, Andrea Berg, Thomas Anders, Ross Anthony, Inka Bause, Eloy de Jong, Die Draufgänger, Fantasy, Heino, Maite Kelly, The Kelly Family, Klubbb3, Kerstin Ott, Michelle, Mathias Reim, Mary Roos, Marianne Rosenberg, Santiano, Florian Silbereisen, Alvaro Soler, Sortiria, The Golden Voices of Gospel, Tv-Startänzer & Voxxclub.
Helene var igen den der gik med flest “Die Goldene Eins” – hun fik tre udmærkelser. Hun er simpelt hen fantastisk på alle områder. Ingen når hende længere end til sokkeholderne. Storskærmene i hallen var sparet væk, så man kunne ikke se hvad der blev udsendt.
Oversættelsen til Andrea Bocelli manglede også, desværre. Men stemningen i hallen kunne ingen forlange bedre. Når kunstnere som Roland Kaiser og Helene skulle til at optræde, ja og ikke mindst Ben Zucker var der et øredøvende råben og skrigen. Jo, publikum havde deres favoritter. Man kunne nok ønske at man måtte komme ned i salen og fotografere som andre specielt udvalgte fotografer – så kunne vi også få lige så fabelagtige billeder, om end ikke bedre.
Der er selvfølgelig delte meninger om hvad der er godt og ikke så godt ved disse shows, men fakta er: Aldrig har Schlageren været så populær som nu. Den konstellation som de har bygget op med publikum hele vejen rundt om scenerne, er genial. Man kan komme helt tæt på sin stjerne, og omvendt. Nede i salen er der forskellige boder hvor man kan købe øl mm. De gør det nu godt de Tyskere.
Et fantastisk show som Skal ses Live, man får slet ikke stemningen med hjemme i stuerne. Men man skal selvfølgelig være meget hurtig, da de er udsolgt på få minutter.
Musik skal ses Live !!!