Nyt fra Linda Hesse

Fans vil snart høre nyt fra Linda Hesse. Den charmerende sangerinde er i øjeblikket trukket ind i Cloudshill Recording Studio i Hamburg, hvor hun er ved at indspille et nyt album, og fans kan snart se frem til høre resultatet. Hamburg-studiet er meget moderne, da det blev bygget i 2006, men mixerpulten er fyldt med historie. Den såkaldte Neve 8068 konsol blev i 1978 udviklet af The Beatles’ musikproducent Sir George Martin, som har tilnavnet “den femte Beatle”, og Grammy-vinder og musikudstyrs-bygger Rupert Neve. På mixerpulten har John Lennon mixet sit hit “Double Fantasy”.

Sjov i studiet

Under produktionen af sit nye album får Linda Hesse igen støtte af sangskriver og musikproducent André Franke. Som man kan læse på hendes facebook-side og hjemmeside, har sangerinden det sjovt, mens de optager cd’en i studiet. Med megen fornøjelse har Linda Hesse selv forsøgt sig på trommer. Måske er det Lindas nye instrument? Hun spiller allerede guitar.

På turné

Om hun selv sidder ved trommerne foran sine fans, må vi se til hendes koncerter. Også i 2014 vil det være muligt at møde Linda Hesse på turné. Der er kommet et par datoer frem i Tyskland og Østrig. Blandt andet optræder hun i Halle og Landsberg. Det er nyt fra Linda Hesse, at også fans i Alperepublikken kan se frem til en oplevelse med hende. I år vil hun nemlig for første gang på sin turné komme til Østrig. Den 20. april optræder sangerinden i Hartberg i Steiermark ved Ostergala. Ud over Linda Hesse kan fans se frem til bl.a. Karel Gott, Marc Pircher og Francine Jordi.

linda-hesse-3

Ung og erfaren

Linda Hesse er kun 26 år, men har trods sin unge alder allerede samlet en masse erfaring i showbusiness. Musikverdenen stiftede bekendtskab med Linda Hesse i 2004, hvor hun deltog i Sat.1’s castingshow “Star Search”. Fra 2007 var Linda Hesse med i popgruppen “Wir3”. I 2012 lærte fansene Linda Hesse at kende på en ny måde: Hendes aktuelle album “Punktgenaue Landung” med debutsinglen “Ich bin ja kein Mann” udkom og fløj ind på plads 49 på den tyske albumhitliste.

Det første bal

Det var en premiere for Linda Hesse. For første gang var hun gæst til SemperOpernball i Dresden. Også showmaster Thomas Gottschalk var gæst ved det 9. Opernball i Elbflorenz’ vartegn.

Når der er nyt om hendes album, kan du læse det her. Hun er en sød og usædvanlig kunstner – Linda Hesse! Hun genopfinder altid sig selv, og derfor er det dejligt, at vi snart skal høre nyt fra hende.
En udgivelsesdato har vi ikke endnu.

[box_info]Kilde:Schlagerplanet.com [/box_info]

Det skal du læse