Under titlen »De smukkeste børnesange« har Helene Fischer, som er mor til en lille datter, udgivet et album, som burde appellere til forældre og deres børn. Ud over »Bi-Ba-Butzemann« og andre sange er »Aramsamsam« også blevet genindspillet.
Men DET er ikke meningen, at det skal være godt for børnene. Tværtimod, som den Hannoveranske etnomusikolog Dr. Nepomuk Riva hævder: »I ›Aramsamsam‹ synger du pseudo-arabisk og efterligner også den muslimske bønnestilling, mens du synger.« Især børn med arabiske rødder føler sig ofte »drillet eller endda mobbet« på grund af sangen.
Instagram-kanalen »aroundtheworld« (der drives af den offentlige tv-station ZDFkultur) kommenterede også spørgsmålet kritisk. Bøjningen i sangen kunne tolkes »som en mulig afvisning af islam«. Sangens oprindelse ligger i den arabiske kultur, mere præcist i den marokkanske dialekt »Darija«.
Dette er, hvad en islamekspert siger
Er vores børn truet af »Aramsamsam« på samme måde som den kritisk betragtede »Zehn kleine Negerlein«? Schlager.de spurgte islameksperten og bestsellerforfatteren Zana Ramdani (»Die verschleierte Gefahr,«, »Woke«). Hun er mor til to døtre (2 og 7): »Man kan kategorisere det sådan her: I dag er hormonblokkere tilladt allerede før puberteten, bryster kan amputeres i en alder af 14 år, og drenge kan få amputeret deres penis. Det hele handler om såkaldt transidentitet – selv hos børn! DETTE er ikke en børnehave. Og en børnesang, der er så populær i børnehaver og synges af alle børn med alle baggrunde – som jeg kun kender alt for godt fra min egen erfaring og i lyset af min religiøst påvirkede barndom – skulle være farlig? Absurd.«
Selvfølgelig er der racisme, men børn i den alder forstår det som regel ikke endnu. For de små er det en sang, som er enkel og sjov at synge sammen – med alle. Kan det ikke være ubevidst formativt? »Det er de stadig alt for unge til. Jeg har aldrig set et lille barn blive behandlet på en racistisk måde eller føle sig racistisk nedværdiget af denne sang.«
Situationen er dog anderledes for voksne. Ramadani: »Min ældste datter måtte opleve racisme på grund af de til tider virkelig mærkelige udslag af pædagogers forventningsfulde følsomhed. Hun fik ikke vingummibamser, fordi gelatine indeholder svinekød. Hvordan de fandt på det til vores datter: Hendes efternavn … Og: Man skal være særlig følsom over for disse børn. Det betyder, at hvis et barn er anderledes, f.eks. på grund af sit navn, så bliver det behandlet anderledes. Det er racisme.«
Kilde: Schlager.de
