tirsdag, juni 28, 2022
ForsideNyhederNicki - lille og alligevel så stor

Nicki – lille og alligevel så stor

Den 47 årige Nicki er en af schlager-scenens kultfigurer. Allerede som 16 årig blev hun opdaget i en talentkonkurrence, og siden er det gået slag i slag.

Hendes musik er en blanding af rock, calypso, country og ikke mindst schlagermusik, og hun har gennem tiden kunnet bryste sig af det ene hit efter det andet.

Nicki er par med Freund Gerhard, og sammen har de døtrene Sina og Kimberly. Freund Gerhard og Nicki har været sammen i tyve år, men er aldrig blevet gift.

” Tiden er forpasset”, fortæller Nicki . “Men det er vel heller ingen naturlov, at man skal være gift” fortsætter hun.

Nickie-01

Nicki omtaler sig selv som et familiemenneske, og hun voksede op i en stor familie med tre brødre og to søstre, hvilket har lært hende at beholde jordforbindelsen og være ydmyg over for det, hun foretager sig.

Hendes døtre er hendes et og alt, og selv om hun prøver at være konsekvent i deres opdragelse, opdager hun ofte, at de har løbet om hjørner med hende og snoet hende om deres lillefinger, fortæller hun med et glimt i øjet.

Nicki omtaler sig selv som  ” et ganske normalt menneske, der lever et ganske normalt liv”, og primadonnanykker ligger hende fjernt. Hun er ifølge sig selv “naboens søde pige”. Men alligevel har hun hos mange opnået en slags kultstatus.

Hendes karriere har dog ikke altid været en dans på roser, og Nicki har været ved at bukke under for det pres, der ofte følger med, når man er kendt og har succes. Tvivlen på om man nu også kan blive ved med at slå til og om det næste album, man udgiver nu også bliver et hit, er faktorer, der kan medvirke til, at man gribes af panikangst. Dette var også tilfældet for Nicki, der i 2006 begyndte at tvivle på, om hun kunne fortsætte sin karriere, og hun trak sig derfor tilbage fra rampelyset i en periode.

Nu er den lille, livlige kvinde heldigvis tilbage og udgav i 2013 “30 Jahre Nicki”, som indeholder de største af hendes hits gennem tiden.

Hendes store drøm har dog ikke noget med succes og scenekunst at gøre. Hun drømmer om, at hun  engang får mulighed for sammen med familien at tage på rejse til Egypten for at opleve pyramiderne og deres skatte.

[box_info]schlagerplaet.com[/box_info]

 

RELATEREDE ARTIKLER