Helene Fischer Tour – Berlin d. 8. Juli 2018.

Helene afholdte den ottende koncert af i alt 17 koncerter i tre lande – Østrig, Schweiz og Tyskland, sammen med 55.000 fans her på Olympiastadion i Berlin i Lørdags. Vejret var med os, 27 grader og en let brise.Innenraum var stolebesat, men ingen havde lyst til at sidde ned, når Helene var på scenen. Der blev taktfast klappet, hujet og sunget med til den store guldmedalje.

 

 

Fans fra nær og fjern der havde været med fra starten af Touren udtalte at Berlin havde været den koncert, der havde været mest stemningsfyldt, og hvor folk havde sunget med samt danset helt vildt. Helene var nede og skifte seks gange til hendes 11oo kvadratmer store scene. Man må sige at hvad man ikke fik øje på straks ved første koncert, ja så havde man muligheden her igen.

 

 

 

 

 

Man spør sikkert – hvordan kan det være at du vil ind og se den samme koncert igen. det er jo netop ikke den samme koncert. Helene og hendes crew laver altid nogle finurligheder som falder i god smag hos fansene. Under koncerten i Lørdags kunne Helene lige pludselig ikke huske sin tekst – det skabte vild jubel hos folk. Så var hun dog menneskelig. Helene spadserede hen af scenen og forsøgte at komme tilbage til teksten, men det var svært. De trofaste fans råbte/sang så så højt at Helene kunne høre det, hvorpå hun råbte “i kender jo teksten bedre end jeg” – og så var Helene pludselig med igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter endnu en omklædning, kommer Helene ud med et klaverlignende instrument hængende om halsen, og begynder at spille Atemlos med to fingre. Det skaber helt vild jubel hos publikum. Masser af teknik prægede denne fantastiske aften i Berlin. Der var Laser, ildkugler, flammer, raketter, fyrværkeri konfetti i mange forskellige farver, lange stykker pap/papir der blev skudt ud over publikum samt store bolde der sparkes rundt i luften over publikum. Selv oppe på de kæmpe store Led skærme, som forøvrigt var utrolig klare, kunne man se teknikken mikse med fremvisningen på skærmene – pludselig havde Helene fået sig en søster.

 

 

 

 

 

Hele denne fantastiske koncert som er lige til Las Vegas, eller for den sags skyld en World Tour med Helene, skulle selvfølgelig desværre finde sin afslutning, og det blev den på behørig vis. Hele stadionet rockede/sang med da Helene trådte ned i vandbassinet til sin afsluttende scene. Der var næsten ikke en der stod nede på jorden, de stod alle oppe på stolene – Spürrt ihr das ??? Helene gik total grassat med håret dyppet ned i vandet gik det bare derudaf for fuld udblæsning, som vill få enhver til at miste vejret hvis man skulle følge med, alt imens at der var et fyrværkeri uden lige på scenen.

Endnu et flot show, som efter min overbevisning er det bedste Helene nogensinde har leveret. Man tror ikke for hvert år, at hun kan gøre det bedre – men det gør hun ! Der er selvfølgelig en hype der går imod Helene, der bliver skrevet meget, men fakta er: Hun er den størst sælgende kunstner i Tyskland samt er indehaver af de største og prestige fyldte Tours i Tyskland. Ingen gør hende dem efter. Desuden er hendes TV shows de største produceret på Tysk jord nogensinde. Der findes kun en Helene.

En verdens stjerne er blevet til.

Det skal du læse