Florian Silbereisen, “Schlager, Stars & Sterne – Die große Seeparty in Österreich”: Den fulde vifte

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann

Det er kun få uger siden, vi fik nyheden om, at Florian Silbereisen ville præsentere et stort sommer-Eurovision-show udover ”Schlager des Sommers” (den 08.08.2020) og et andet program den 15.08.2020. Og se engang: I forbindelse med ”Schlager, Stars & Sterne – Die große Seeparty in Österreich!“ den 25.07.2020 (ARD/ ORF 2) var det endda også muligt at købe billetter.

Denne gang fik publikum ”hele molevitten” – “die volle Vielfalt”. Aftenens største stjerne var uden tvivl panoramaudsigten (og vejrguderne var heldigvis med om lørdagen, efter at generalprøven havde været en våd omgang for publikum). Marc Chagall havde ikke kunne male det flottere.

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann

“Jeg har gennem mit liv stået på mange scener med mange spektakulære kulisser”, sagde Florian Silbereisen, da programmet begyndte. “Men i dag står jeg på en scene med et bagtæppe, som ingen scenebygger kan matche. Vores scene i forbindelse med vores store ”Seeparty” i Østrig befinder sig i en bjergsø, der ligger mere end 1800 meter over havets overflade, og som byder på en billedskøn 360°-kulisse her i Alperne omkring Kitzbühl. Og i dag har vi for første gang igen mulighed for at indbyde en række fans til festen. Stemningen er allerede god, og de kan næsten ikke vente”. Med disse ord lød ”startskuddet til det højeste live-Eurovision-show nogensinde” – og det endda med en ”fuld dosis schlager-power” i form af Beatrice Egli, som præsenterede “Verboten gut vs. Bello e impossibile” fra sit ”Best Of”-album “Bunt”, der udkommer 14.08.2020.

“Det er et halvt år siden, at jeg sidst kunne præsentere et stort show med publikum”, sagde Florian Silbereisen. “I dag – 196 dage senere – har vi atter mulighed for at holde fest sammen med en række fans. Selvfølgelig med minimumsafstand, men med maksimal feststemning”.

Den maksimale feststemning blev herefter holdt godt ved lige af drengene fra voXXclub med “Rock mi 2000” – og det var både ved søen og i(!) søen! Deres optræden blev desuden afsluttet med et ”opkvikkende bad”.

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann

Herefter var det Andy Borgs tur, som i den østrigske schlagertradition fra Peter Alexander og Udo Jürgens præsenterede et Peter Alexander-medley: “Komm und bedien dich bei mir”, “Die kleine Kneipe” og “Ich weiß, was dir fehlt” (med en hjælpende hånd fra børnekoret i Kitzbühel).

Angelo Kelly & Family sang “The Wild Rover” – originalversionen fra The Dubliners, der i Tyskland også kendes under navnet “An der Nordseeküste” (af Klaus & Klaus).

Det havde ladet vente på sig, men denne aften var der også et gensyn med Nockis, der i mellemtiden har opnået 34 guld-, 17 platin- og to dobbeltplatinplader samt en trippelplatinplade. De præsenterede et hit-medley.

“Die neuen Stars!” – “De nye stjerner” – spillede en helt særlig rolle i programmet. Første på banen var HarmoniX, som er østrigsmestre i ”Steirische Harmonika”.

Han kom fra Argentina til Europa for 35 år siden, og de sidste 30 år har Tyrol været hans hjem: Semino Rossi, hvis kærlighed til det tyrolske køkken tydeligvis ikke fornægter sig. Her optrådte han for første gang med havfruer … (der var enkelte tekniske vanskeligheder i begyndelsen af Seminos optræden: Her blev playbackversionen af Inka Bauses sang “Weißes Boot” spillet …) “Det er ikke altid så ligetil i naturen”, kommenterede aftenens vært.

Den næste “neue Star” blev præsenteret af Semino Rossi personligt: Marina Marx kunne her fejre sin eksklusive premiere på sin anden single “Der geilste Fehler”.

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann

Hvis man havde troet, at fortællingen om Heino var slut med tildelingen af #1 der Besten i januar (i hvert fald i Silbereisen-regi), kunne man godt tro om igen. Heino vendte tilbage med det tunge skyts i form af Yury Revich og dennes Stradivarius. Det “milliontunge musikinstrument” blev bygget i 1709, og det er forsikret for syv millioner euro (og vurderet til mellem 9 og 12 millioner …). Og så sang ”Schlager- og Klassik-stjernen” (om end Heino altid selv understreger, at han ikke er nogen schlagersanger, men derimod en folkesanger) sammen med Kitzbühler Alpenchor “Teure Heimat”. Yury Revich sammenlignede sin Stradivarius med en ”gammel dame” (”hun er altid ved min side, ved siden af min seng”), mens Heino kunne gøre lidt reklame for den planlagte fællesturné “Heino goes Klassik” (“Jeg håber, at Vorherre giver lov”).

Så blev det endelig Melissa Naschenwengs tur til at gå til bekendelse i et af de store Silbereisen-Shows: “I steh auf Bergbauernbuam”.

Bagefter var det tid til “en helt særlig performance”. Oonagh havde sin debut i 2014 i “Feste Jubiläumsshow”, og i mellemtiden har hun solgt 750.000 plader og fået ”et særligt forhold til majestætiske landskaber”: “Jeg afsætter tid til at meditere”, fortalte hun til Florian Silbereisen, der kvitterede ved at kalde hendes musik ”afspændingsterapi”.

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann

De to herrer fra Fantasy præsenterede “Auf dem Tretboot“, den nyeste single fra det nye album ”10.000 bunte Luftballons“.

Og så var det ellers Sonia Liebings tur. Her fremførte hun for første gang i et af de store Silbereisen-shows en helt NY sang.

Eloy de Jong (ny sang: “Barfuß im Regen”) og Inka Bause (som tog DDR-klassikeren “Weißes Boot” under ”kærlig” behandling), ifølge Florian Silbereisen “tysk TVs seertals-kejserinde”, gav sig i kast med en ”østrigsk dialekt”-test, som de ikke overraskende dumpede.

Endelig var det også tid til et gensyn med de syngende nattergale fra Salzkammergut: Sigrid & Marina fortolkede ”das Lied der Berge”, “Sierra madre”, og havde desuden også en cameo-optræden hos die Draufgänger (på “Cordula Grün”, som fulgte efter “Marie”).

Gfk-direktør Dr. Mathias Giloth roste CD-succesen “Das Album” med Thomas Anders & Florian Silbereisen, der indtil videre har haft førstepladsen på de tyske hitlister i to uger. Måske var det derfor, at de to herrer sang TO sange: “Du kannst ein Sieger sein” og “Versuch’s noch mal mit mir”. “Vi havde slet ikke regnet med, at det skulle blive så stor en succes. Det kan man være rigtig stolt over”, sagde Thomas Anders. “Vi er ganske enkelt glade for, at vi kan sprede glæde med vores musik”, supplerede Florian Silbereisen. De havde desuden begge to forsøgt sig som gademusikanter i Kitzbühel, og det morsomme indslag var mere end vellykket.

Livet som gademusikant ligger helt sikkert bag Giovanni Zarrella, for han er allerede brudt igennem platin-lydmuren med sit album, der ligeledes er produceret af Christian Geller. I en musikvideo optrådte han som issælger. Musikalsk lagde han herefter vejen forbi den italienske version af “Atemlos durch die Nacht” (med italiensk tekst af afdøde Andreas Fulterer), og se engang: Florian Silbereisen var ikke for god til at synge med på et par strofer … efter et kort interview med Giovanni (“Fodbold og musik – to hjerter i et bryst”) sang han – endnu en gang i et Silbereisen-show –Wolfgang Petry-klassikeren “Wahnsinn” på italiensk (“Dammi”).

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik BeckmannSarah Lombardi har fået popschlager-verdenen til at tabe næse og mund: tre millioner klik, 12 millioner streams og en flot 11. plads på de officielle tyske singlehitlister til “Te amo mi amor” taler alt sammen for sig selv.

Ben Zucker ønskede sig – med et par corona-kilo på hofterne – en “Sommer, der nie geht” og præsenterede herefter sin søster Sarah Zucker, som – ifølge Florian Silbereisen – er en sand mester i at ”komme roligt og afslappet gennem livet med yoga”. Som prikken over i’et (med forlov: Interessen for Sarah Zucker havde nok været begrænset uden familieforbindelsen …) kunne “die Zucker-Bande” også synge “Ça va ça va” (originalversionen er med Claudio Capéo feat. Ben Zucker). (“Ça va ça va” fås i øvrigt også som duet mellem Sarah Zucker & Ben Zucker …)

Pop-ikonet Marianne Rosenberg lagde endnu en gang vejen forbi Florian Silbereisens show, denne gang med sin aktuelle sommer-single “Hallo mein Freund”. Marianne Rosenberg, som “har inspireret en række kunstnere med sine unikke sange”, sørgede desuden for en ”overraskelse”: Annett Louisan har nemlig også ”opdaget et af de helt store MR-hits”: “Marleen”. Herefter fulgte premieren på “Marleen” som duet mellem Marianne Rosenberg & Annett Louisan. “Det var rigtig fint. Det er jo første gang, vi synger sammen. Det var skønt”, sagde Marianne Rosenberg efter sin optræden med Annett Louisan.

Det er bemærkelsesværdigt, at man i forbindelse med programmet ”Schlager, Stars & Sterne – Die große Seeparty in Österreich!“ også havde indbudt samtlige turné-kunstnere. De resterende shows i den succesfulde turné “Das große Schlagerfest XXL – Die Party des Jahres” blev som bekendt udskudt til foråret 2021. Her er Ramon Roselly det nyeste medlem af ”schlagerfamilien”.

På turnéen finder man også Christin Stark, som (endnu en gang) fremførte sin nyeste single i et stort Silbereisen-show. Hendes partner Matthias Reim var lige i nærheden. ”Den her kvinde! Den her stemme! Denne sjæl! Denne performer!” udbrød han og tilføjede: ”Vi står hinanden meget nær”. Efter at “Matze” havde sunget, præsenterede de for første gang duet-versionen af Christin Starks sang “Ich nicht” (skrevet af Matthias Reim).

Joel Brandenstein har i mellemtiden opnået 220 millioner YouTube-klik. Om det rækker til et permanent medlemskab i ”schlagerfamilien” er dog langt fra sikkert.

Ligesom Matthias Reim og Christin Stark tager Lucas Cordalis & Daniela Katzenberger også pt. livtag med ”syvårskrisen” I modsætning til Matthias Reim og Christin Stark har de dog med “Das verflixte 7. Jahr” sat musik til. “Die Katze” serverede også denne gang livsvisdom som ”Nogen gange skal man skændes, det hjælper. Et uvejr renser luften”.

Efter “Mallorca-drømmeparret” var det ”Kongen af Mallorcas” tur: Jürgen Drews sang med sin datter Joelina Drews Bob Segar-sangen “We’ve Got Tonight”. Det er næsten ikke til at tro: Joelina Drews skriver – sammen med kolleger – for tiden sange til Helene Fischer.

“Eine Nacht” med Ramon Roselly er “årets mest succesfulde schlagersang på singlehitlisterne”. Denne aften fik Ramon Roselly for anden gang mulighed for at præsentere opfølgeren til “Eine Nacht”. I den forbindelse udfordrede han Florian Silbereisen til en armstrækker-duel. Denne var dog mere interesseret i en ”duet” i stedet for en ”duel”. Herpå fulgte Barry Manilow-klassikeren “Mandy” i den tyske version.

Foto: ARD/JürgensTV/Dominik Beckmann

“Et familienmedlem vender tilbage efter en mindre pause”: Nino de Angelo, der også selv kan siges at være en smule “Jenseits von Eden” – ”Øst for paradis”, sang sin evergreen fra 1983/84, og afslørede: ”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre”. Han har for nylig færdiggjort et nyt album. “Det lyder anderledes. Teksterne er anderledes. De matcher min alder og min erfaring”, nævnte han. Det, der lå ham mest på sinde om lørdagen, var dog “Mama Stella”, som her kunne fejre sin 81. fødselsdag.

Roland Kaiser præsenterende på ny sin top 3-succes fra radiohitlisten “Deutschland Konservativ Pop”: “Lang nicht mehr gemacht”. Roland Kaiser-showet “Liebe kann uns retten.”, som vises 15.08.2020 på ARD (samtidig viser MDR FERNSEHEN i øvrigt et andet nyt Silbereisen-show), står for “underholdning med holdning” og “interessante gæster (som Maite Kelly, Santiano, Adel Tamil, Ronan Keating) med spændende temaer”. Man behøvede ikke bede schlager- og pop-kejseren to gange om et ekstranummer. Og da ”kejserens” parole lød “Es muss wieder losgehen”, var “Ich glaub, es geht schon wieder los” selvfølgelig et oplagt valg.

Finalen bød på DJ Ötzi, hvis hitsingle ”Hey Baby” i år kan fejre 20-års jubilæum. Sangen er skrevet af Bruce Channel, der fylder 80 år den 28.11.2020, og hvem ved – her er måske også potentiale for en duet …?

Det var ikke alt ved dette program, der var lige imponerende, men den samlede karakter er nu alligevel i den pæne ende.

At man i disse coronatider stabler et show på benene, der byder på så mange og så dygtige medvirkende, fortjener både respekt og anerkendelse!

Kilde: Stadlpost.at