Dette års første store koncert med Florian Silbereisen var i Velodrom lørdag aften d. 11. Januar for fuld musik, med lidt over 10.000 tilskuer. Kvoten var rimelig høj 5,5 millioner seerer/ 19,7 %, så det tegnede godt. Det blev udsendt på Daserste, MDR, BR og ORF. Det var det største show nogensinde, hvad angik kunstnere, der var med.
Stemningen hernede, var helt oppe på kogepunktet. Der var enorm stemning. Folk sang bare med hele tiden, lige meget hvem der stod på scenen. Det kunne godt ærgre mig lidt når jeg kommer hjem og ser det på TV, og hører at den stemning publikum fremtvang næsten ikke er med. Det virkede som om at man havde givet fuld styrke for musikken, og så skruet lidt ned for publikum. Det er jo et valg de tager ind imellem åbenbart. Og jo – jeg ved godt det er Live.
Man får selvfølgelig ikke den stemning med som der var dernede, men der er markant forskel på dette show og så de andre shows, af en eller anden grund. Fjernsynene i lofterne rundt omkring, var sparet væk, så man havde svært ved at følge med når der var indslag på Tvét derhjemme. Virkede lige som om at det bare var en intern kæmpe fest – hvilket heller ikke gjorde noget. Musikken var meget høj dernede, og bassen gik bare igennem alt. Stemning, det var der i overflod. Alle lod sig rive med.
Kunstnere der var med var: Die Amigos, Thomas Anders, Ross Antony, Andrea Berg, Andrea Bocelli, Bernhard Brink, Howard Carpendale, Lucas Cordalis, DJ Ötzi, Willy Gabalier, Roland Kaiser, Daniela Katzenberger, Maite Kelly, The Kelly Family, Marina Marx, Stefan Mross, Kerstin ott, Julian Reim, Matthias Reim, Rosanna Rocci, Mary Roos, Marianne Rosenberg, Semino Rossi, Santiano, Barbera Schöneberger, Florian Silbereisen, Versengold, Voxxclub, Anna-Carina Woitschack, Giovanni Zarella og Ben Zucker.
Aftenen bar præg af en del duetter imellem: Rosanna Rocci/Semino Rossi & Howard Carpendale/Kerstin Ott & Roland Kaiser/Maite Kelly & Thomas Anders/Florian & Roland Kaiser/Barbara Schöneberger &Anna-Carina Woitschack/Stefan Mross.
Aldrig havde jeg set så mange duetter på en aften. Andrea Bocelli er en fantastisk Tenor i Verdensklasse, men hans sang her passede desværre slet ikke ind i festen hernede. Folk havde også svært ved at tilpasse sig melodien. En duett som slet ikke skulle have været med var Rolan Kaiser/Barbara Schöneberger. Det av ikke det store, desværre. Når vi nu er i gang – Costa Cordalis, en fantastisk karismatisk sanger som desværre gik bort, blev afløst af sin søn Lucas Cordalis som sang ANITA. Desværre ikke godt nok efter min smag, og så Daniela Katzenberger der hoppede rundt på scenen – hvad skulle hun der?
Som florian nok så fint sagde: Hvad skal en sportsmand lave når han har fået en skade, ja så skal han synge/jodle. Det gjorde Willy Gabalier – passede desværre heller ikke helt ind her. Og der går så mange godt sangere rundt i Tyskland, som skulle have haft deres chance her, for at vise deres kunnen. Der er bunkevis af dem.
Mit helt speciele højdepunkt var: Marina Marx. Hun blev virkelig overrasket nede i salen af florian, som spurgte om hun ikke gerne ville op på scenen for at synge en sang her ved Feste der Besten. Hun sang “One Night Stand”. Hun er et lille energibundt, som bare spreder glæde, og hopper rundt for at få alle med. Stor kado – håber vi hører meget mere til hende. Desuden var der også Italieneren Giovanni Zarrella som kunne sætte skub i tingene. Her fik man lidt gåsehud, som jeg efterlyser lidt hos de andre kunstnere. En vidunderlig livlig og glad Italiener.
Alt får en ende, også denne fantastiske aften i Velodrom, Berlin. Nu skal man bare hjem og i gang med sin dagligdag igen, men en ting er sikkert – der går en uge inden man får armene ned igen. Det var en fantastisk oplevelse igen igen. Næste gang er den 14. Marts i Halle/Sale – måske du er med der ???
Musik skal opleves Live !!!!!
Se resten af billederne fra showet her