Fænomenet Helene Fischer blev i dag for 30 år siden født i Krasnojarsk i det tidligere Sovjetunionen, barn af russisk-tyske forældre. Idrætslærer Peter og ingeniør Maria jublede den 5. august 1984 over deres andenfødte. Dagens fødselar har en søster, Erika, der er seks år ældre.
Helene Fischer har en god og tæt kontakt med sin familie, måske har hun sammen med vennen Florian Silbereisen fejret sin fødselsdag med dem i går?
Hendes talent
I 1988 kom Helene Fischer sammen med sin familie tilbage til Tyskland og voksede op i Rheinland-Pfalz. Hendes familie kendte tidligt til hendes talent og opmuntrede den lille superstjerne fra barnsben. Hun afsluttede en treårig musikalsk uddannelse i Frankfurt am Main og havde diverse jobs på scenen. Hendes mor var overbevist om, at Helene ikke skulle lave andet, og sendte derfor flere demobånd til managers. Manager Uwe Kanthak så straks talentet og arrangerede en pladekontrakt.
Den store kærlighed
Helene Fischers store kærlighed Florian Silbereisen lærte hun at kende i Florian Silbereisens show “Hochzeitsfest der Volksmusik” – det var Helene Fischers første optræden på tv den 14. maj 2005. De to turtelduer, der begge har stjernetegnet løven, offentliggjorde deres forhold i 2008. Helene Fischer har modtaget flere priser for sit multitalent (sang, akrobatik og værtinde), deriblandt otte ECHOs, fire Goldene Henne, fire Kronen der Volksmusik, Romy og mange flere.
Utrolig succes
Med egenskaber som sympati, skønhed og ambition har hun formået at gøre det umulige muligt og mestre forskellige udfordringer samtidig. Hun er værtinde i sit eget show, ECHO, skuespiller ved Traumschiff og planlægger sin egen musikfilm. Med sit aktuelle album “Farbenspiel” svømmer hun videre i succesverdenen – cd’en har allerede solgt over en million eksemplarer siden udgivelsen.