Drøm og virkelighed

“Kærlighed er et underligt spil” sang Connie Francis i 1960. Mere end 50 år senere er kærlighed for Andrea Berg ikke noget spil mere men dødsens alvor. Og på en måde må hun være fulgt med tiden, for ellers kunne hendes succes ikke forklares.

Berg in blauer Robe, viele andere Farben sollten noch folgen
Berg i Blå kjole, mange andre farver skal nok følge

Ubegribelig succes

Den 48-årige Andrea Berg har siden 1992 solgt mere end 13 millioner plader, og hendes sidste seks albums har alle nået toppen af hitlisterne i Østrig og Tyskland. Dertil skal lægges, at hendes første ‘Best of ‘ plade har ligget på de tyske bestsellerlister i 580 uger. Man skulle tro, at efter 10 år ville alle husstande være i besiddelse af et eksemplar.

Andrea Berg, der må betragtes som nuværende schlagerdronning, men må dog se sig udfordret af schlagerprinsessen – den 29-årige Helene Fischer, som er kæreste med tv-værten Florian Silbereisen.

DJ Bobo og Dieter Bohlen som samarbejdspartnere.

Andrea Bergs aktuelle cd  “Atlantis” er også en kæmpe succes. Her er temaet Atlantis. De fleste kender myten om den sagnomspundne by, Atlantis, som sank i havet, og dette tema bliver brugt visuelt  i Andrea Bergs show, hvor scenen skal  illudere Atlantis.

Andrea Bergs nye album og show er et samarbejde mellem DJ Bobo, som er ansvarlig for showet og et par af sangene, og Dieter Bohlen, som hun før har arbejdet sammen med.

Treppen sollten auch mit Stöckelschuhen in Würde zu bewältigen sein
Trappen skulle kunne klare høje hæle med værdighed

Musikalsk er der ikke den store fornyelse. Det er den samme lyd, de samme rytmer, den samme instrumentalisering, som der har været gennem årtier inden for schlagermusikken.

Selv de numre, som skiller sig en smule ud, virker lidt bekendte.  “Wirst du mich lieben” minder unægtelig om Bob Segers “We’ve got tonight“. En sang som nok er mest kendt i Kenny Rogers og Sheena Eastons version.  Refrænet i “Hallo” læner sig også op af  Limalhls “Never ending story” .

Piraten wie wir,” som er skrevet af komponisten Bohlen, er blevet anmeldt som plagiat, fordi sangen lægger sig i for høj grad op ad Tina Turners “The best“. Andrea Berg må have en lille forkærlighed for denne sang, for i 2010 brugte hun også en strofe fra “The Best” i sangen “Endlich Du” .

I sin sceneoptræden virker Andrea Berg også som om, hun har Tina Turner som forbillede, men trods alt optræder hun på denne turné ikke i lædertøj. Gennem showet er der adskillige omklædninger, hvoraf nogle endda foregår på scenen. Hun kommer ind i en lang kjole, som kan forvandles til en kort glimmersag med en enkelt bevægelse.

Det er dog noget, man har set før i Andrea Bergs tv-optrædener.

Musik med vennerne

Det otte mand store orkester, der samler sig omkring  Frank Buohler, forklædt som legionær på keyboard, gør sig ikke meget bemærket. De virker nærmest som Andrea Bergs musikalske venner, der har samlet sig omkring hende, men rent faktisk virker det, som den ægte vare og ikke playback, som schlagerbranchen ellers har en forkærlighed for.

Der bliver også danset.

Som visuelt fyld på scenen er der fire balletdansere, som gennem dans skal udtrykke temaet “hjerte og smerte”. I coverversionen “What a feeling,” som er fra soundtracket fra Flashdance, må en af danserne endda ind under bruseren på scenen. Et syn som får softporno-alarmklokkerne til at ringe, og hvis der er et par børn blandt publikum, tilrådes det, at bedstemor holder dem for øjnene.

Du, du, du.

Frem for alt er det teksterne, der rammer ens nerver. Hvis en tysklærer skulle give karakter og komme med kritik, ville hun garanteret slå ned på en ting: gentagelser. Andrea Berg gentager ord som; drøm, vulkan, håb, morgen, stjerne, lys, nat, hjerte og flugt, samt ikke mindst ordene jeg og du hele tiden.

Og det du, som Andrea Berg synger om, er altid manden. Den mand, som altid kun optræder i hendes drømme, og aldrig bliver til virkelighed.

Hun synger dog også om at begynde på en frisk. “Du er min nye begyndelse” synger hun, “giv mig følelsen tilbage”

Her synger hun ikke om en ungdomskærlighed, men om den modne kærlighed for mennesker der er over 50 år. Hun synger om evig troskab og kærlighed til døden os skiller og om at finde kærligheden igen, selvom vi befinder os i et liv med børn, kredit og et hus på landet. Sådan en tekst bringer på en eller anden mystisk måde Andrea Berg meget tæt på den virkelige verden.

På den måde afspejler hun sit publikum. På samme måde som man også ser, at hendes publikum har ændret sig. Halvdelen af ståpladserne har måttet vige pladsen for tribuner, som ofte bliver okkuperet af et publikum, som repræsenterer hele familien og ikke kun den unge generation.

Men når det er sagt, må man sige, at Andrea Berg altid fremstår autentisk, som en god blanding af den almindelige arbejder på gulvet og den sexede husmor – en som hendes publikum kan spejle sig i.

Musikken

Der hersker nok ingen tvivl om, at Schlagergenren er musikkens ‘beskidte barn’ – den som ingen vil kendes ved. Mens man svælger i medierne om klassisk musik og pop og kan skrive stolpe og og stolpe ned, når et band laver en blanding af Vivaldi og Hendrix, er der gabende tomt omkring schlagermusik.

Ikke desto mindre har schlagermusikken et stort publikum, hvilket tilskrives den økonomiske krise. Folk finder glæde og trøst i shchlagermusikkens ukomplicerede musik og i de letfordøjelige tekster. Her bruges ikke ironi, og teksterne skal tages for pålydende. Her er ikke noget gemt mellem linjerne.

Andrea Berg er da også tro mod konceptet og er helt igennem letforståelig og genkendelig. Hun bruger ikke ironi og sarkasme, men holder sig til godt indstuderede humoristiske pointer. Man gør ikke grin med livet. Udvikling og fornyelse inden for schlagermusik virker på en eller anden måde ikke fremmende for salget, og derfor sidder man fast i det, som ‘plejer’ at være.

Og nåh ja, det går jo egentlig også meget godt på denne måde. Den 9. august skal Andrea Berg optræde for 40.000 tilskuere i Wiener Krieau, og det må vel siges at være okay.

[box_info]Kilde: Orf.de[/box_info]