Die Cappuccinos udgiver “Best Of”

Unge, talentfulde og succesrige. Alle disse egenskaber kendetegner de fire musikere fra schlager-boybandet “Die Cappuccinos”. For syv år siden erobrede René og Michél Ursinus, Peter Brückner og Robert Kaufmann schlagerverdenen og fik tusindvis af kvindehjerter til at slå hurtigere. Efter en række tv-optrædener, radiohits og liveshows er Cappuccinos sikret en plads i den tyske schlager “Hall of Fame”.

Historien om de sympatiske nytilkomne lyder som et eventyr. Det hele startede i 2007, da den berømte komponist Kristina Bach i samarbejde med bladet SUPERillu søgte unge musikere. Straks vandt de fire fyre, og idéen til Cappucinos var født. Siden har bandet været pot og pande, og karrieren er kørt som smurt. Allerede i begyndelsen af karrieren, i slutningen af 2007, blev de tildelt en Herbert-Roth Preis for unge grupper. Senere, i 2010, kom den hollandske “Goldene Tulpe” som “Bester Newcomer” og i 2013 en Smago Award for “Das beste Video 2013”.

Efter fire succesalbums og med ubetinget støtte fra tusinder af fans, glæder den dynamiske kvartet sig til at præsentere udgivelsen af det første “Best of”-album. Med 22 titler, heriblandt fire nye sange, viser albummet bandets brede vifte. Det er klart, at de fire musikere har udviklet sig med tiden. De er ikke længere nytilkomne i branchen, men har potentialet til ægte schlagerstørrelse. En proces, som ikke kunne have ladet sig gøre uden Kristina Bach. Den succesrige hitkomponist, som f.eks. har komponeret “Atemlos” til Helene Fischer, har for Cappuccinos været en solid og rådgivende støtte fra starten.

Kilde: Universal-music.de
Kilde: Universal-music.de

Cappuccinos’ fans kan med “Best of”-albummet glæde sig til en ekstra musikalsk pakke i særklasse. Ud over roste hits som “Marie er liebt dich noch”, “Ich mach dich zur Königin”, “Mach ich mich zum Clown”, “Wenn Susanna heimlich weint” eller den uforgængelige “Wie geil ist das denn”, tilbyder “Best of” også raffinerede remix. Et særligt mix “Party auf dem Mond” med Jürgen Drews – et ægte partyhit. “Raphaela” er en ukendt sang fra debutalbummet “Die Cappuccinos”, den blev ikke udgivet som single, men var blandt de stærke sange, som kom på albummet. Sangen tilhører en klasse og intensitet, som altid vil høre til bandets yndlingssange.

Også de fire nye sange på albummet stammer fra hitmageren Kristina Bach og går problemfrit ind i hit-kategorien. Sangen “Bumerang” har klart hitpotentiale. Begyndelsen er rolig og lidt groovy, sangens omkvæd udfolder sig til discofox. Også sangen “Roxanne” bygger på varm dansefeber. Pulserende danse-elementer og omkvædet byder på frisk, glad feststemning. En sexet og ugudelig sang, som fortæller historien om “Roxanne”, en Venus-lignende kvinde af eksplosiv dynamit, som usminket formår at vride hovederne på mændene.

En anden sang, der vil fylde dansegulvet, er “Senorita”. Her beskriver Cappuccinos kvinden i deres drømme. Hun skal være trofast, men stadig mystisk og dragende. Et billede, som sandsynligvis ikke kun Cappuccinos har på deres drømmekvinde. Et andet højdepunkt på “Best of” er sangen “Unvergänglich”. En sang, der excellerer gennem moderne grundbeat. Ledsaget af atmosfæriske skyer, handler sangen om evig kærlighed. Når to mennesker én gang har fundet kærligheden, er der ikke noget skønnere i verden. Det er også en vigtig del for Cappuccinos stil, at teksterne ofte er taget ud fra det virkelige liv, de skal reflektere åbenhed og ærlighed.

Cappuccinos fortsætter målbevidst med at følge vejen til deres succes, der i dag er organiseret og uden hype. Fra etape til etape bevæger de sig mod toppen. Grunden til den stadige stigning ligger i, at bandet bliver ved at udvikle sig. Den sympatiske aura og det faste sammenhold fra musikerne bidrager til resten. Ingen tvivl om, at de er på vej og til sidst lander helt oppe på Olymp af Schlager.

Det skal du læse