Geiles Himmelblau oder We-eee-eeel….You know you make me wanna Voxxie!
Nummer 3 er nummer 1. For voXXclub har det tredje album de vigtigste krav, at gå gennem taget: Det går gennem alle musikalske grænser og bekymre sig ikke om gængse konventioner.
Glem alt om udtryk som “Rustik Boyband” eller hvad der ellers må tales om ved voXXclub. Kvintetten bør ikke stemples som “ny folkemusik”. voXXclub bør ikke have den etiket hængende over hovedet, da det de fem leverer på det nye album, absolut ikke har noget med folkemusik at gøre. Som de siger selv, alt er folkemusik. Quetschn lyd er med, ligesom ekkoer som Höh, men allerede i titelsangen “Geiles Himmelblau” er der mere Balkan og vilde beats, magtfuld kor og et skud latinamerikansk. En oplevelse, langt fra stejle høje bjerg, men alligevel i voXXclub stil.
Se musikvideoen herunder!
voXXclub har udviklet sig fra en A-capella gruppe til en pop gruppe, der strækker sig fra en bred vifte af popmusik til deres egne måde at gøre tingene på. I det nye album “Geiles Himmelblau” er indholdet blevet mere end godt afrundet. Det er mærkbart, at der er glimt i øjet som skinner igennem i ny og næ. Med “Ab geht die Party” som hurtig kan samlignes med et Aprés-Ski-Alpenballermann mix, men nummeret opfordre folk til at lytte. Lytte til fortællingen. Slutningen er åben, men kan være en skæbnes nat som Ray Davis sang tilbage i 1970? Er det muligt, hør selv og lav måske dine egne rim.
Med “Make that noise (Heast es net)” er der også en hurtig mistanke om et cover nummer. Det er dog langt fra, har intet med noget at gøre. Sangen fortæller om hvordan de fem ved Jake & Elwood, i en blå bil, sidder på bagsædet og øver den sidste scene. Messing del, sexede omkvæd og meget Twist & Shout. Alt hvad hjertet kan bære, er der i denne sang. Men det er ikke alt, for i nummeret “We-eee-eeel….You Know you make me wanna Voxxie”, kan man finde en Isley Brothers klassiker, men i en blød udgave. I slutningen udåndes der i Quetschn – som om vil de sige: Tak, fordi du ikke sendte mig hjem og lod den forsvinde. forsvinde? det gør albummet ikke. Og det er herligt. Den giver sangene mulighed for at lade musklerne falde bag forhænget.
Så er der sangen “Die Goaß is weg”. Denne ged er i den sidste årtier meldt som afhængig, men her lyder det som noget fra Loveparade med 10 Smileys. Storartet. Hvad mere kunne man tænke på, en pist version. Når du kommer ud fra hytten og skiene er væk. Eieieiei skien san‘ væk… Kun et forslag.
Og behøves der yderligere bevis er voXXclub vokset på dette album og blevet moderne, så F*** ord og andet uden beep er der. “Mia san fucking mia”, sangen er en erklæring og med “I red wie mir der Schnabel…” er det med at lytte nøje med. Man høre ord som … Nej, ikke her. Men hør efter gåder og du vil måske finde dig selv, hvor den østrigske version har Flatulenz gemt i teksten. OK? OK!
“Geiles Himmelblau” er et fedt album. Lige fra den skønneste, autentiske ballade på 3 minutter med rolige facetter, som går næsten ømt hjem. “Das letzte Lied”, historien om den sidste dans. Eller “Der Himmel war blau”. Sangen hvor Voxxie sætter sejl på Klische orgelet. De referer, blinker med begge øjne og får en til at se klart. Dette mod til ironi, kan betale sig. Mennesker laver cool musik. Med sikkerhed. Lige som dette album er et nyt kapitel i bandes historie. Der er fest, det hopper, der er rock og rul. Der er ekko fra Höh som giver personen bag rattet den følelse, at man ikke er alene. På vejen igen! I en fed himmel blå voXXclub bil.
Så farverig som titlen, lige så forskellige er folkene bag, der har medvirket til denne CD. Det er naturligvis voXXclub med deres stemmer. Så Johannes Bär, den kongelige blæser fra Combo hmbc holstuanermusigbigbandclub, der er på vej ud i verden med jazz. Guitaristen Anders Wigelius fra Sverige, der bringer den globale pop appel. Og naturligvis skaber og producent Martin Simma, der altid forstår, alle disse stile og give kunstnerne en kraftfuld, medrivende ny form og skabe ny musik.
Albummet „Geiles Himmelblau“ udkommer d. 26. Februar 2016.
Kilde: Universal-Music.de
