Beatrice Egli koncert beretning

John Nissen har været en tur til Beatrice koncert i Stade ved Hamburg. John Nissen er en meget stor dansk fan af Beatrice Egli og her har han en kort beretning om turen samt nogle billeder fra koncerten.

Kilde: John Nissen
Kilde: John Nissen

Torsdag den 18. december gik turen atter sydover for at opleve endnu en koncert med Beatrice Egli. Denne gang i byen Stade, der ligger vest for Hamburg. Jeg havde VIP-billet, og var derfor med til sidste del af lydprøven. Derefter kom Beatrice ned til os og gav autografer, og det var muligt at få taget et billede sammen med hende. Da det var en koncert med kun ståpladser havde VIP-gæsterne en stor fordel, da vi kunne komme til at stå aller forreste ved scenen.

Kl. 20.00 startede koncerten. Det var endnu engang en 2 timers helt fantastisk koncert! Lutter gode numre med Beatrice’s skønne stemme, og et yderst velspillende orkester! Stemningen var helt i top næsten fra starten af, og der er rigtig meget gang i Beatrice på scenen! Hun forstår at få publikum med! Stemningen var lidt bedre end i Kiel 29. november, men det hænger nok bl.a. sammen med at alle denne gang stod op!

Efter koncerten var der “Autogrammstunde” i forhallen, og Beatrice kom forholdsvist hurtigt ud og gav autografer. I mellemtiden var der mulighed for at handle i fanshoppen, som i øvrigt bestyres af hendes bror Marcel.

Ca. 22.30 gik det mod Danmark og kl. 2.00 var jeg atter hjemme. og kilometertælleren stod på 587 km. Men det var absolut hele køreturen værd!

På søndag den 18. januar går det løs igen i Hamburg, og så er der sikkert også mange der ser frem til hendes 2 koncerter i Danmark, i Aalborg 28. februar og i Horsens 6. marts.

10

05

03

12

11

02

07

13

06

09

01

04

08

Kilde: John Nissen