Ballermann Award 2016

Jeg har været i Willingen til Ballermann Award. Her er min oplevelse.

2016-03-06-23.00

Vi stod i kø udenfor Willinger Breuhaus alt imens sneen bare væltede ned over os. Til sidst lignede man bare den afskyelige snemand. Da klokken var 18.00 gik dørene op, og vi begyndte at nærme os indgangen i en strid strøm af meget glade og begejstrede fans fra hele Tyskland.

Indenfor var der en lille scene midt i lokalet. Et lille lydstudie overfor, og et flot dekoreret træ midt i det hele. 1/4 af området var spærret af til VIP, hvilket kostede 99 €. Men ellers kunne man komme ind for 9.99 €, hvilket de fleste benyttede sig af.

Klokken 19 gik instruktionerne igang, samt det at få varmet folk op til GoldStar TV kom på fra 20.00-22.00. Dette var trods alt 10 Års Ballermann Award Jubilæum, og det skulle fejres.

Det åbnede med Andy Bar, der satte gang i publikum, og herefter kom ellers alle kunstnerne med to numre hver lige efter hinanden til kl. 22.00. Resten af aftenen gik med at alle bare sang med på de forskellige kunstneres melodier, som man ikke lige møder så meget til her oppe i det kolde Norden pga. denne Party sjanger.

Maria Voskania er her med to melodier fra Ballermann af: Was weisst denn du og Gefallener Engel. Så kan man da få lidt af stemningen med dernede fra. Ballermann Award – en oplevelse ud over det sædvanlige !

Ballermann Award er blevet tildelt siden 2006, og er blevet kaldt “Party-Oscar”. Siden 2006-2009 blev den tildelt en enkelt kunstner. 2010 blev flere kunstnere tildelt denne fornemme pris. Og siden 2011 foregår denne Ballermann Award i Willinger Brauhaus. 2012 var det første år hvor det blev udsendt direkte ved Musikfernsehsender Goldstar TV.

 

Hvis man vil se alle Prisvinderne fra 2006-2016, kan de ses på følgende link: Ballermann-Award

Det skal du læse