Albummet “Mach Laut!” fra Höhner udkommer den 21. marts

Typisk Höhner, dette kor-stærke omkvæd: “Steh auf, mach laut, mach richtig laut!” (rejs dig op, giv lyd, giv lyd rigtig højt!). Man kender de seks musikere fra Køln som lidenskabelige mennesker, der er vant til livet som entertainere. Det er deres fine sans for følelsesmæssige nuancer, som de er blevet rost for siden deres største hit “Wenn nicht jetzt, wann dann?”. Höhner sætter hverdagens prøvelser og trængsler op mod håb og livslyst. Spørger man dem, hvordan de formår at snyde den løbende modgang, svarer de med den filosofiske version af den amerikanske forfatter Benjamin Franklin: “De, der opgiver friheden for at vinde sikkerheden, mister begge dele”.

Så befinder man sig allerede midt i Höhner, som Hannes Schöner, den høje blonde mand på bas, omtaler som et “gruppedynamisk langtidseksperiment”. Disse seks typer har aldrig haft megen prætentiøs coolness. Alt er tilladt i Höhners kosmos – og det er meget. Giver man de 14 sange på det nye album “Mach laut” den opmærksomhed, de fortjener, lærer man at elske og værdsætte de seks mangeårige venner på ny. Musikken er blevet mere forskelligartet og ligetil. De lyder internationalt, men stadig på en kølner-måde. Det, der lyder som et kunstværk, er også et kunstværk. “Mach laut!” lader hverken sig selv eller sine navngivere undervurdere. Grænsen mellem Höhners hymnestil og pop og er blevet mere flydende. Bandet er som aldrig før sultne efter nye musikalske eventyr. Kreativiteten fra foryngelsens kilde har de seks musikelskere selv skaffet sig.

Kilde: Universal-music.de
Kilde: Universal-music.de

Der er tale om en pause fra den gamle Höhner-stil. “Vi har forpligtet os til at finde os selv på ny,” fortæller keyboardspiller og Höhner-medstifter Peter Werner om dynamikken, som “Mach laut!” trækker på. Man kunne også sige det på denne måde: Den der tror, han er noget, er holdt op med at være noget. Eller: Stilstand er et tilbageskridt. Bandet tog et skridt mod fremtiden og moderne pop og lavede et sceneskift. Ved at flytte til et andet musikalsk nabolag blev det nye Höhner-album til. To gange tre dage kostede det sidste år bandet i et eksperiment, da de tog på “skrivelejr” – også det man kalder at gå i tænketank. I en baggård i Berlin-Kreuzberg blev de kreative bolde spillet. Der blev sunget, tænkt, grinet og lavet musik. For sjov, fordi de havde lyst og med ønsket om at skabe noget nyt. Det vrimlede med kendte ansigter: Ex-Lemonbabie og en gæstesangerinde fra Die Ärzte.

Diane Weigmann, co-producent Kiko Masbaum og en snes andre modernister var involveret i udarbejdelsen af “Mach laut!”. Midt i det hele: Janus Fröhlich, Henning Krautmacher, John Parsons, Hannes Schöner, Jens Streifling og Peter Werner. Fra kl. 11 om morgenen til kl. 21 om aftenen blev de nye sange fra Höhner skabt på rekordtid.

Det var ligesom en konkurrence. Hold på to skrev sange, det spontane var i højsædet. Til hvert hold hørte et bandmedlem, så man sikrede, at Höhner-ånden blev holdt, men udvidet. Det “ægte kølner-band” åbnede op for verden og fik til gengæld energibomben “Mach laut!”, som blev finjusteret af deres nye producent Thorsten Brötzmann. Mange øjeblikke er indspillet med hjertet: “Kinder der Sterne”, “Bliev he als Fründ”, “Lass alle Fahnen für Dich wehen”. Andre sange fortæller om bandets frie selvforståelse, der forlængst er blevet omfavnet som fællestysk fænomen i Berlin, Hamburg og München.

Forfriskende ubesværet fortsætter Höhner-essensen i “Das geht nie vorbei” og i den første singleudgivelse “Steh auf, mach laut!”. Hvor der er noget at fejre, er Höhner altid med. Det er lysten til at spille foran 50.000 tilskuere i stedet for 300 og få titusinder af fans til at synge med på sangene, som simpelthen gør denne kølner “six pack” til et event-band. Til verdensmesterskaberne i fodbold i 2014 galopperer et sikkert hit af sted mod denne store begivenhed: “Denn dafür leben wir” (For det lever vi). Accelerationen fra nul til hundrede er Höhners livseliksir, som har givet muligheden for for den store holdånd og det perfekte motto: “Mach laut!”.

[box_info]Kilde:Univesal-music.de[/box_info]

Det skal du læse