Schlagr.de har interviewet Nicole, hvor de stillede nogle rigtig gode spørgsmål, og her er, hvad der kom ud af det.
–
Nicole, du har engang sagt, at du ikke mere vil optræde til en mix-turné. Hvorfor gør du en undtagelse med “Die Schlager des Jahres”?
Det er den eneste undtagelse jeg gør, siden jeg også var med sidste år. Først og fremmest vil jeg gerne hjælpe MDR. Tysk musik findes egentlig kun i de centrale byer. Jeg har ikke lavet en mix-turné i 25 år, fordi jeg i slutningen af 80’erne havde en rigtig dårlig oplevelse. Jeg ønsker at have frihed på scenen, sætte mit personlige præg, hvis det er det, publikum ønsker. Dette problem var afgørende for mig, men nu kom MDR til mig og bad mig støtte op om denne turné.
Er det blandingen, der gør det – altså på den ene side denne Schlagerturné og på den anden side dine kirkekoncerter, som er helt anderledes?
Ja, de er ret forskellige, således er “Die Schlager des Jahre” en spadseretur for mig. Når man i løbet af to timer synger 25 sange uden orkester i kirken, er det virkelig hårdt arbejde. Når man er med på en mix-turné synger man fem sange, og så er det ned fra scenen igen. Koncerten falder ikke til jorden, hvis jeg synger 10 minutter eller to timer.
I efteråret kommer der et nyt album fra dig. Hvilken Nicole vil dine fans opleve?
Albummet vil være endnu en milesten, og jeg antager, at snakken vil gå i branchen. Egentlig har det ikke meget med Schlager at gøre – albummet er meget internationalt, det er rock, det er pop og det er gospel. Når man bliver 50, så har man en holdning og må følge sin vej. Jeg ser dette album, som et tegn.
Dit album har så godt som intet med Schlager at gøre, men det betyder ikke, at du helt går væk fra denne genre, vel?
Nej, det skal ikke nogen være bange for. Jeg står stadig for moderne tysk musik. Når jeg synger sange på engelsk, kan man sige, at sangene går i retning af Dido. Det er stadig tyske tekster med meget dybde og med et meget personligt præg.
Det er iøjenfaldende, at du igen regelmæssigt producerer albums. Efter “Jetzt komm ich” (2012) og “Alles nur für Dich” (2013) kommer nu det tredje album i løbet af tre år. Hvor kommer den nye lidenskab fra?
I princippet kan man sige, at “Alles nur für Dich” kom for tidligt, men det var fordi mit pladeselskab skiftede fra Ariola til Telamo. I år kommer endnu et nyt album, da jeg i oktober bliver 50. Jeg har i anledning af mit jubilæum givet mig selv en gave – albummet er lavet i Afrika. Til min 50-års fødselsdag ønsker jeg mig et jubilæumsalbum. Det skal rigtigt fejres med præsentationer i biografer, og hvad der dertil ellers hører.
Jeg synes, det er rart at høre, at du gør en stor indsats og ikke blot udgiver et ‘Best of’-album i butikkerne.
Lige præcis det ønsker jeg ikke at gøre. Folk vogter som høge over, hvad der vil ske ved denne særlige lejlighed. Jeg glæder mig allerede til at se ansigterne på disse mennesker, som naturligvis ved, at jeg altid er god for en overraskelse …
Som bekendt vandt du melodi Gran prixet i 1982. Som SCHLAGR.de fortalte, var Ralph Siegel også med, og ingen af hans tre kunstnere, som han havde indsendt, blev accepteret. Kan du forstå hans skuffelse?
Ja, selvfølgelig. Hvis nogen kender Grand prix, så er det Ralph. Han har gjort så meget for vores land. Man glemmer det så hurtigt. Fra “Dschinghis Khan” til “Reise nach Jerusalem” fra “Sürpriz” til Lena Valaitis og Katja Ebstein. Han er,uanset min sejr, ansvarlig for mange store placeringer. Der er ingen, som har gjort ham det efter. Ralph er altid god for et hit. At han ikke blev accepteret i mange år, føler jeg ikke kun skuffende men som en personlig fornærmelse.
Du lærte engang en af de mest succesrige komponister at kende. Kan du forstille dig, at bruge denne erfaring i forhold til din sangkarriere og selv opdage talentfulde kunstnere?
Ja, for så bryder jeg ikke helt med musikken. Musik er mit liv. Jeg kan skrive og komponere. Når jeg engang gør min sidste optræden, hedder det ikke, at jeg trækker mig helt tilbage. Jeg vil herefter gerne fremme unge talenter og tror, at jeg kan være en god lærer.
Har det noget på sig, når Ralph Siegel siger, at unge talenter i dag ikke har en platform, hvor de kan vise sig for publikum?
Der er ingen udsendelse på tv, der konstruktivt beskæftiger sig med dette tema. Det bedste eksempel for mig er “Deutschland sucht den Superstar”. I begyndelsen af sæsonen gælder det ligeså meget om, at tilskuerne kan nyde din kunnen som at se andre dumme sig. For eksempel fandtes “Talentschuppen” ikke dengang, fordi arrangørerne sorterede for meget, og publikum kun så kunstnere, som virkeligt kunne. I nutidens talentshows ser vi kun det færdige produkt. Efter min mening kunne man bruge sendetiden og seertallene bedre.
Hvor kan man finde en platform for de unge talenter?
Det er virkelig svært, men for eksempel kunne “Schlager des Jahre”-turné være en chance for en nybegynder, for at præsentere sig for publikum. I år er blandt andet gruppen “Wolkenfrie” at finde på turnéplakaten. Faktum er dog, for at en turné skal være succesfuld, har man også brug for navne som Andy Borg, Fantasy eller mig selv. Det står helt klart.
Og man bruger naturligvis de største hits, hvor alle kan synge med. Hvilke sange har du denne gang sammensat?
Jeg er faktisk nød til at se, hvilke jeg kan undlade. Sange som “Ein bisschen Frieden,” “Ein leises Lied” og “Flieg nicht so hoch mein kleiner Freund” må naturligvis være i programmet. Da man heller ikke kan komme forbi den aktuelle single fra albummet “Alles nur für Dich,” er der kun en sang tilbage. Hvad for en skal man vælge? Man tager de største hits og præsenterer en medley. Jeg er nødt til at undlade mange sange, fordi der ikke er tid nok.
50. års fødselsdagen vil være en god anledning til at starte en stor turné …
Ja, præcis. Der er vi ikke så langt fra hinanden.
[box_info]Kilde: Schlagr.de[/box_info]
