Lale Andersen: I dag er dagen for “Lili Marleen” sangerindens død

Foto: Willy Pragher

Lale Andersens “Lili Marleen” trøstede soldater på begge sider af fronterne under 2. verdenskrig og blev et verdenshit. Sangerinden fra Bremerhaven døde for 47 år siden i dag.

Lale Andersens rigtige navn var LieseLotte Helene Berta Bunnenberg, hun blev født den 23. september 1905 og voksede op i Bremerhaven, hvor hun giftede sig med maleren Paul Ernst Wilke i en alder af 17. I 1931 blev hun skilt og rejste til Berlin for at lave en karriere som sangerinde. Hendes tre børn efterlod hende, de voksede op hos slægtninge og tæt på hjemmet.

Som der så ofte sker, er det en tilfældighed bag skæbnesvangre historiske begivenheder eller skæbner, i det mindste noget uforudset. Det skete også med udviklingen af “Lili Marleen” til en verdenssucces.

I 1939 optog sangerinden, der siden er blevet kendt som Lale Andersen, sangen skrevet af lyrikerne Hans Leip og Norbert Schultze med undertitlen “Lied eines jungen Wachpostens”. Men den var ikke en succes i starten. Andersen optrådte på temmelig små scener gennem det krigsglade land.

Først da soldatstationen Belgrad fiskede sangen frem fra arkivet og på anmodning af mange breve fra soldater, blev den spillet igen og igen, og så udviklede det triste hit sig til et hit. Indholdet var imidlertid dybt mistænkeligt for nazisterne. Det handler om en soldat, der drømmer i krigen om endelig at se sin kæreste foran kasernen på det gamle mødested – men sangens mørke atmosfære ender ikke godt. “Lili Marleen” blev forbudt som “Wehrmachtzersetzend” og fik ikke længere lov til at blive spillet i Nazi-Tyskland.

I 1941 udgav Andersen soldatersangen “Es geht alles vorüber, es geht alles vorbeis”. På grund af kunstnernavnet, hendes dybe stemme og hendes smukke, men karakteristiske ansigt, betragtede man hende som en svensker.

Lale Andersen, følte sig ikke ønsket af Reichskulturkammer Joseph Goebbels – Hun holdt blandt andet kontakt med breve med emigranter fra Schweiz og nægtede at deltage i en rundvisning i Warszawa Ghetto – der i 1943 blev besat med et professionelt forbud. Dette blev imidlertid stille og roligt, da det falske rygte florerede, at hun var i en koncentrationslejr. Derefter trak Lale Andersen sig tilbage til Nordsøen øen Langeoog, hvilket forblev hendes nye hjem selv efter afslutningen af 2. verdenskrig.

Efter anden verdenskrig lavede Andersen en international karriere, optrådte med chansons og shanties over hele verden. Hendes største resultater inkluderer “Fernweh”, “Ein Schiff wird kommen” eller “Blue Hawaii”. Med titlen “Einmal sehen wir uns wieder” optrådte Lale Andersen i Cannes i 1961 ved “Grand Prix d’Eurovision”, vores dags “Melodi grandprix”, for Tyskland. Hun var 13. ud af 16 deltagere.

En verdensstjerne fra Bremerhaven

Fra “Time” -magasinet var Lale Andersen inkluderet i “Listen over de mest berømte personligheder i det 20. århundrede”.

Sangerinden optrådte også i adskillige film, såsom den nazistiske propaganda “G.P.U”, efter krigen i andre musikfilm som “Rote Rosen, rote Lippen, roter Wein”, “…wie einst Lili Marleen” og i tv-filmen “Einer fehlt beim Kurkonzert”. I 1964 skød showdirektør Truck Branss og Lale Andersen et af sine berømte “Portrætter i musik”.

Lale Andersen døde den 29. august 1972 i Wien af leverkræft. Kort før hendes biografi “Der Himmel hat viele Farben” dukkede op. Hendes grav på kirkegården ved hendes yndlingsø Langeoog. Gennem sin musik forbliver hun uforglemmelig for os.

Kilde: Schlagerplanet.de