Lørdag den 28. oktober var det tid til at komme fra Berlin til Dortmund for at opleve den allersidste koncert på Andrea Berg’s “HAUTNAH!”-tour. Der var i alt 12 koncerter på touren, og det var min nr. 3.
Koncerten fandt sted i Westfalenhalle i Dortmund. Det er også her f.eks. det store TV-show “Schlagerbooom” bliver lavet. Andrea’s koncert fandt dog sted i en mindre sal, der hed 3A. Jeg havde plads på 7. række, og havde rigtig godt udsyn til scenen. Endnu engang leverede Andrea varen. Selvom der flere gange var optræk til at stå op, var det ikke alle der var med på det. Det blev dog bedre i løbet af koncerten. Vi var heldigvis mange tilstede fra de forskellige fanklubber, og vi var da også de første der kom op at stå, når Andrea sang numre der passede til det.
Også til denne koncert var Andrea flere gange nede blandt publikum, mens hun sang. Det gav præcis en følelse af “HAUTNAH”. Andrea fældede et par tårer, da folks begejstring og klapsalver blev for meget, og nok også fordi det var sidste koncert.
Efter koncerten var der som sædvanlig Autogrammstunde. Det tog ekstra lang tid, da hun tog sig god tid til at signere forskellige ting folk havde med, samt at få taget billeder.
HAUTNAH! var således ovre. Så er det bare at væbne sig med tålmodighed og se hvad det næste bliver fra Andrea.