For første gang på dansk jord er der blevet afholdt en schlagerfestival, og det var Horsens & Friends der løb med æren for det. Vi var med og giver her vores oplevelse af dagen og interviews med enkelte af de kunstnere, der underholdt.
Planen var, at der kun skulle være afholdt en Hansi Hinterseer-koncert, men den blev så udvidet til, at Beatrice Egli også skulle optræde. Det endte så igen med, at der var yderligere seks kunstnere, der kom og gav nogle af deres bedste hits, så der var noget for enhver schlagersmag. De seks kunstnere var Rocking Ghost, Alpenspektakel, Peter Michael, Michelle, Nino de Angeli og Laura Wilde.
Dørene ind til Fængslet blev først åbnet kl 15.00, men allerede et par timer inden var der begyndt at samle sig en masse deltagere udenfor. Det var varmt, og der var ingen mulighed for at købe noget forfriskende nogen steder eller ekstra toiletter opstillet. Trods det var folk i godt humør og glædede sig til at komme ind, selv om der var klager rundt omkring.
Indenfor i forgården fik man sin billet scannet, blev tilbudt en muffin samt en pose som indeholdt en reklame for Fængslet, en seddel som gav 20 % rabat på indgangen til Fængslet, hvis man besøgte det samme dag, en lille folder fra Horsens Museum, reklame fra Riis Rejser, Magasinet Horsens, samt et lille hæfte fra DK4, hvor de havde interviewet kunstnerne. Så blev man ellers guidet ind i selve fængselsgården.
Her var det et ganske imponerende syn, man mødte, men der opstod ret hurtigt tumult og forvirring. Flere tusinde stole var sat op, og det var Hansi Hinterseer stole som hver deltager ville kunne tage med hjem. Pladserne var ikke nummererede og oversigten, hvor man havde bestilt billet online hos billetstedet, var ændret, og det gav en hel del utilfredshed, da mange ikke sad der, hvor de havde bestilt til, men var hensat til nogle tribuner.
Vi snakkede med en del, som tilkendegav deres utilfredshed over dette. Derfor undersøgte vi sagen, og årsagen var, at det var meningen at hele arrangementet skulle have været afholdt på den anden siden af muren, men da man ikke havde solgt så mange billetter, som man havde håbet, så valgte man at rykke det inden for Fængslets mure, og dermed også ændre i de bagerste områder samt nogle andre, hvor folk skulle sidde. De bagerste var kommet 20 meter længere frem.
Vi synes ikke, at det er ok, at man sådan rykker rundt med folks pladser, som de har betalt over 500 kroner for, for så at placere dem på en tribune uden ryglæn. Folk fik dog indfundet sig på deres pladser, hvilket de var nødt til, for mange var ældre som ikke kunne stå op en hel dag.
Der var også forvirring omkring VIP-området. VIP står for “Very Important Person” eller “Visitor In Private”, og der er altid kræset ekstra for dem. Så som fri drikke og mad, bedre udsyn m.m. Det eneste VIP fik var et bedre udsyn, ellers skulle de som alle andre betale.
Kl. 15.30 begyndte der at ske noget på scenen.
De første, der gik på scenen, var Rocking Ghost. Det har ikke noget med schlagermusik at gøre, men Rocking Ghost er jo altid garanter for nogle gode gamle hits. Genren hørte dog ikke rigtig til på denne schlagerfestival.
Derefter var det Danmarks svar på en schlagerstjerne, Britt Larsen. Hun gav nogle numre fra sin eneste cd, og folk var begejstrede for at høre hende. Mange kendte ikke til Britt Larsen, og det er en skam, for det er som at høre en fuldblods schlagersangerinde fra Tyskland.
Vi fangede hende efter koncerten til et lille interview:
Tyskschlager (TS)
Hvordan fandt du på at lave tysk schlagermusik her i Danmark?
Britt Larsen (BL)
Det var faktisk et tilbud, jeg fik for nogle år tilbage, hvor de spurgte mig, om det var noget, som jeg kunne tænke mig. Jeg tænkte, at det havde jeg alligevel ikke forestillet mig, men så blev jeg præsenteret for Helene Fischer og fik lov til at komme ned til Berlin og opleve den her schlagerverden. Jeg må sige, at der blev jeg blæst omkuld, og det var det jeg skulle, for det var god energi.
TS
Har du planer om en ny cd?
BL
På nuværende tidspunkt ved jeg det ikke helt, for den første cd udkom lige umiddelbart før jeg fik min første datter, og nu venter jeg mig igen, så jeg har ikke overvejet det helt endnu, men det er muligt.
TS
Er det kun Helene Fischer, der har fået dig til det, eller er der andre stjerner?
BL
Det er hovedsageligt Helene. Jeg synes, hun er med både hjerte og sjæl og det hele.
Herefter skulle Britt videre til sine fans, som stod og ventede på hende.
Efterfølgende var det Alpenspektakel, der kom på scenen, og de lagde ikke skjul på, at det er noget spektakel, de laver, men det er noget spektakel på en organiseret og særpræget måde. De har en stor fanskare her i Danmark.
Peter Michael var næste kunstner, og her kom der for alvor liv i publikum, især den kvindelige del, for rigtig mange skyndte sig frem mod scenen. Vi må sige, at det er også fremragende musik, som han leverer.
Derefter kom den første rigtige store stjerne på programmet, Michelle. Hun har for nogle måneder siden udgivet sit “Ultimative Best of” som også indeholder nogle helt nye numre. Michelle var utroligt oplagt, og det smittede også af på publikum. Vi ville godt have snakket med hende, men hun smuttede så snart, hun var færdig med at optræde.
Nino de Angelo er en gammel kending for rigtig mange. Han var også oplagt og gav den hele armen. Mange sang med på hans numre, så der var liv og glade dage.
Så var det tiden til at folk begyndte at blive sultne, inklusiv undertegnede, men det foretagende opgav jeg dog rimeligt hurtigt, da der var to madsteder til ca. 5.000 mennesker, hvoraf det ene lå uden for muren og serverede pandekager med fyld, og det andet (som ses herover) serverede sandwiches, pølser, tarteletter og frikadeller med enten flødekartofler eller kartoffelsalat. Nogle stod i kø i over en time for at få lidt mad. Der var dog masser af øl og vandboder, men altså kun to madsteder.
Laura Wilde er der nok ikke så mange, der kender endnu her i Danmark, men hun udkom med sit andet album i 2013 og fik også prisen “Mein Star des Jahres” for bedste nye kunstner samme år. Vi mødte kort Laura og snakkede med hende:
TS
Er det din første gang her i Danmark?
Laura Wilde (LW)
Det er første gang i Danmark på scenen. Jeg er glad for at se mine danske fans. Jeg er positivt overrasket og har haft det sjovt på scenen, og det var en utrolig stor følelse at opleve, hvor mange mennekser der kunne synge med på mine tekster.
TS
Kommer du tilbage til Danmark?
LW
Hvis der kommer en chance og nogen ønsker det, vil jeg meget gerne komme.
Laura Wilde stopper det meget korte interview med: Jeg siger mange tak til alle mine danske fans. Hun hastede derefter videre.
Sidste kunstner inden hovednavnet kom på var Beatrice Egli. Hun var i den grad frisk på scenen og sprudlede vildt af glæde. Hun havde tidligere på året en lang pause på grund af stress, men hun var helt klart tilbage for fuld skrue. Vi ville godt have snakket med Beatrice, men efter hun var færdig med at tage fotos sammen med sine fans, var der ikke mere tid. Ærgerligt, men sådan er det.
Så var der igen en mindre pause. Der var også pauser imellem de seks kunstnere, på 10 minutter eller mere. Der var ingen underholdning som sådan imens, dog var der en hulahop-pige, der dansede lidt rundt, ellers sad publikum blot og kiggede på en stor, sort, tom scene, hvor der heller ikke var pausemusik.
Så var det tid til det, som langt de fleste var kommet efter. Hansi skulle på scenen.
Hansi Hinterseer, som man kender ham. Den sædvanlige brune jakke, blå skjorte, cowboybukser og de hvide sko. Publikum var som ventet ellevilde og ville gerne op til scenen, men de blev pænt bedt om at gå tilbage til deres pladser af vagterne. Det samme blev de, som ville tage billeder, imens Hansi sang. Det eneste tidspunkt, hvor nogle kunne komme tæt på ham, var når han holdt pause imellem sine numre, så kunne der gives gaver.
Hansi gav sine hits som perler på en snor. Folk sang med og dansede, og armene var i vejret i de to timer han underholdt. Da dagen var slut, var folk glade, da de gik ud af porten og var på vej hjem.
–
Afsluttende ord på denne dag er, at arrangementet som sådan var godt nok, men der mangler dog aligevel en ordentlig koordinering og planlægning af, hvad der skulle være til sådan et arrangement. Der kunne ikke findes en rød tråd i sammensætningen af musikken. Man forventer ikke rock til en schlagerkoncert, og man forventer også, at man får den plads, som man har betalt for. At stå i kø i over en time for at få mad gjorde, at mange missede nogle af de kunstnere, der var på scenen. De optrådte kun i 20 minutter hver, pånær Beatrice Egli, som havde 30 minutter. Maden var dog super, og der var kun ros til den og det personale, der forsøgte at klare det så hurtigt som muligt, uanset hvem vi snakkede med, men prisen for drikkevarer var folk ret forargede over.
Vi giver Schlagerfestival 2014 i Horsens 8 ud af 10 stjerner.
–
Se flere billeder fra dagen herunder. Klik på dem for at se dem i større størrelse:
