Stjerner, stjerner, stjerner og en Kaiser i Mannheim

Den 29. marts 2014 åbnede SAP Arena i Mannheim dørene for “Schlagernacht des Jahres”. En forstilling som fans havde glædet sig til i mange måneder. Udover nybegyndere var de gamle fra schlagerbranchen naturligvis også med – det var en vellykket aften kun med få ændringer? Schlagerplanet har samlet lidt vigtig information om “Schlagernacht des Jahres”.

Disse stjerner var der

“Schlagernacht des Jahres” i Mannheim havde selvfølgelig ikke været nærige og trumfede med creme-de-la-creme af schlagerbranchen. Udover den herlige VolksRock´n´Roller var Tysklands Superstjerne 2013 der også, samt genopdagelser fra i løbet af året, bestående af seks flotte drenge. Her er listen med de 11 stjerner, som sørgede for en uforglemmelig aften i SAP Arena i Mannheim:

  • Andreas Gabalier
  • Beatrice Egli
  • Matthias Reim
  • Roland Kaiser
  • voXXclub
  • Nino de Angelo
  • Peter Michael
  • Nicole
  • Mickie Krause
  • Jürgen Drews
  • Andreas Martin
Kilde: ARD Foto
Kilde: ARD Foto

 SAP Arena i Mannheim

Siden 2005 har SAP Arena i Mannheim været stedet for uforglemmelige aftner. Talrige superstjerner har allerede spillet i denne hal. Lige fra Backstreet Boys til Ronan Keating, til Peter Maffay. I midten af marts optrådte også schlagerstjerne Andrea Berg her og forførte fans med til sit undervands-“Atlantis”. Også klubber som “Adler Mannheim” og “Rhein-Nackar Löwen” hører hjemme her, og mange sportsbegivenheder finder regelmæssigt sted her.

Salen kan holde op til 15.000 mennesker, og det var også nok plads til de mange schlagerfans, der for mindre end en uge siden var samlet i den hellige hal for at opleve deres stjerner.

Sådan var “Schlagernacht des Jahres” i Mannheim

Sikken en aften! Sikken for en god stemning! Der var mere end 10.000 fans i den udsolgte SAP Arena i Mannheim for at hylde deres stjerner. Værten var den spektakulære Michael Branik, som så mange kender som vært på SWR4 Baden-Wüttemberg.

Startskuddet

Kl. 18.00 startede det og sanger Peter Michael var den første til at indtage scenen. Han er en af opdagelserne fra sidste år. Han åbnede aftenen med sin ørehænger “Keine halben Sachen,” og det stod hurtigt klart, at denne mand ser ikke kun utrolig godt ud, men han kan også synge.  Desværre havde kunstneren ikke meget tid på scenen, men han gav alt, hvad han havde i sig, og folk fik en uforglemmelig oplevelse.

Derefter fulgte en anden ung kunstner fra branchen: Andreas Martin. Han sang sangen “Ich fang Dir den mond” og “1000 gute Gründe,” og sagde derefter til sine mangeårige fans:

“Med disse sange startede jeg for 30 år siden”

Hvad derfter fulgte, var en fest af hans største hits. Lige fra “Amore Mio,” der i 1982 lå på 25.-pladsen på den tyske hitliste, til “Du bist alles” og “Das erste Mal im Leben” og  “Aber Dich gib´s nur einmal für mich”. I mere end 30 år har han være en fast figur i schlagerbranchen og hans fans fandt hans optræden fantastisk. Den ungdommelige sanger spøgte dog også med det om at blive ældre:

“Gør jer ingen bekymring om at blive ældre, I kan se det på mig”.

En mand, et ord. Og straks føltes det som år tilbage, som om tiden havde stået stille. Denne mand har det stadig i sig.

Overraskelsen denne aften

Hvad er en dejlig aften uden en uventet begivenhed? Annonceret for denne begivenhed var DJ Ötzi, der måtte aflyse i sidste øjeblik på grund af familieære årsager. Men arrangørerne ledte ikke længe og sørgede for en stor erstatning: Fantasy. Schlagerduoen overraskede også med deres tøj, de vinrøde laksko gjorde deres outfit perfekte og sørgede dermed for prikken over i’et.

“I øjeblikket svæver vi over jorden, og vi forsøger at blive på jorden”.

Med deres sang “Halleluja” animerede de publikum og med deres næste sang “Flaschenpost” havde de et særligt ønske til den kvindelige del af publikum:

“Giv os følelsen af at være en Justin Bieber”.

Hvem har brug for Justin Bieber, når vi har Fantasy? Denne udtalelse fik tilskuerne op af sidepladserne og fejrede deres ‘store overraskelse’ denne aften. Den godmodige duo takkede med sangen “Eine Nacht im Paradis” med samme navn, som det nye album hedder, der udkommer til maj.

Det mest følelsesmæssige øjeblik den aften

Efter Fantasy fulgte en af de på to eneste kvinder denne aften. Vært Michael Branik sagde det på denne måde:

“Nu har vi bumlet rundt en smule, nu tager vi det roligt”.

Han annoncerede Nicole som sangerinden, der vandt Eurovison Song Contest for Tyskland. Man behøver ikke være fan af international musikkonkurrence, for at vide det ikke stemmer. I 2010 tog Lena Meyer-Landrut for anden gang titlen med sig hjem, og det gjorde Nicole klart senere.

I en blå meget kort glitrende kjole og sort jakke stemte hun i med de første rolige toner af sin “Ein leises Lied” fra 1991. Også hendes ulykke for et par måneder siden var temaet den aften. Hun sagde selv, at have læst følgende:

“Nicole ulykke! Vil hun komme til at gå igen?” “Ja, det vil jeg, og det gjorde jeg,” sagde Nicole.

Dette bevidste hun i et par høje hæle, som selv en 20-årige ikke ville kunne stå i. Folk svajede med til “Flieg nicht so hoch, mein kleiner Freud,” før hun kom til den sang fra 1982, hvor hele verden blev lagt for hendes fødder:

“Ønsket om frihed forbliver ubrudt. Jeg vil synge denne sang, så længe jeg lever”.

Lighterne til “Ein bisschen Frieden” blev tændt og sørgede for et følelsesmæssigt øjeblik denne aften, der også satte sit præg på sangerinden. Hun havde svært ved at gemme tårerne:

“Det er utroligt, at denne sang også efter 30 år har en fast plads i hjerterne på mennesker”.

Så tog hun sine høje hæle af, hvirvlede rundt på scenen og sang sine største hits, såsom “Mit Dir vielleicht…,” “Am liebsten mit Dir,” “Dann küss mich doch” og “Ich hab Dich doch lieb”. Ogsa blev der afslåret noget, som vækkede fansenes interesse:

 “Til efteråret vil der komme et fødselsdagsalbum. Der vil en kvinde, jeg kender blive 40 år. OK løgn, 30 år”.

En lystig og meget sympatisk Nicole som med sikkerhed fik et par tilhængere mere.

En Kaiser i fokus

Efter Nicole fulgte en mand, hvor et “wow” ikke kan undertrykkes – Roland Kaiser. Denne sanger tæller flere årtier som den mest succesfulde schlagerstjerne og udstråler en utrolig tilstedeværelse og størrelse. Man møder ham med respekt og uhyggelig ærbødighed, for det han allerede har opnået og oplevet. Ham og hans band hilste denne aften publikum velkommen med “Dich zu lieben”. Roland Kaiser fortalte, at nogle gange er der situationer, hvor man ikke ved, hvordan man skal handle og gav i samme vejrtrækning også råd:

“Du kan ikke ændre vinden, men du kan sætte sejlet rigtigt”.

Så fulgte sangen “Alles was Du willst,” kendt fra RTL-serien “Dr. Stefan Frank,” og derefter opfordrede sangeren til lidt filosofi:

“Mennesker kan nå den højeste bjergtop, men han kan ikke bo der”.

Roland Kaiser overbevidste alle med sine smukke og mest kendte sange at han er stadig på toppen. Således sang han “Ich glaub es geht schon woeder los,” “Schach-Matt,” “Exsteme” og “haut an Haut”.  Han bragte sit sæt til ende med denne sang og blev med et damernes favorit:

“Da gud skabte kvinden, må han have haft et smil på læberne”.

Så kom, hvordan skulle det kunne være anderledes, “Joana,” der denne aften blev sunget i Mallorca-version. Alle mennesker stod op og hyldede “Kaiser,” der stadig den dag i dag, er en af de helt store.

Hjerteknuseren

Så hed det: Mænd, hold fast på jeres kvinder, for VolksRock´n´Roller kommer. Med sin sang “VolksRock´n´Roller” sprang Andreas Gablier som det næste i fotografgraven og blev fotograferet sammen med fans og gav autografer. En sand stjerne, som mange ville røre ved, og det var øjeblikket, hvor mændene måtte holde godt fast i deres kvinder for ikke at miste dem. Han fik alles hjerter i kog med sange såsom; “I singa Liad für Di” og hittet “Zuckerpuppen” fra hans aktuelle album “Home Sweet Home”. Så opfordrede han alle til at synge med på omkvædet til “Beichte” sammen med koret og give den gas, og det blev der gjort.

“Jeg håber, vi ses til sommer ved den store open Air”

Bestemt, kære Andreas. Med et af de stille numre “So liabhob i Di” kaldte han på SAP Arena og mobilerne blev tændt og holdt i vejret så de oplyste hallen og fik hjerterne til at brænde.

Seks flotte fyre, en kæmpe og kongen af Mallorca

Efter en pause startede anden akt denne aften med seks unge mænd, der ved, hvordan man laver en fest. VoXXclub var nye i fjor og man så dem i enhver udsendelse, og med “Rock Mi” blev arenaen opfordret til at danse. Efter “Juchee auf der Alm,” “Marie, Marie, i steh auf Di,” “I mog net aufhör´n” og flere hits fra deres aktuelle album “Alpin” takkede de for de 100.000 likes på Facebook. Deres afsked blev til en helt enestående begivenhed, da de, efter at have spillet sangen “Sierra Madre,” forlod scenen, og publikum sang videre i flere minutter, og vært Michael Branik havde svært ved at afbryde dem.

Efter voXXclub indtog Nino de Angelo scenen. Han virkede lidt hæs, men forsøgte at lade være med at vise det. Med sin “Atemlos,” “Ich sterbe nicht nochmal,” “Jenseits von Eden” og “Samuraj,” skrevet af Dieter Bohlen, fremførte han sin store stemme.

Også “kongen af Mallorca”, Jürgen Drews, skulle naturligvis ikke mangle til denne begivenhed. Under sin optræden knappede han blusen op, og alle kunne se hans overkrop – hvorvidt dette var nødvendigt for hans optræden, forbliver til åben diskussion. Uden tvivl ser den 68-årige godt ud, men dette forårsagede mange forskræmte blikke på gulvet. Det, virkede også som om sangeren kedede sig, da han trallede sine mest kendte sange og stak hånden i lommen.

Solskin med navnet Beatrice Egli

DSDS-vinder, Beatrice Egli, dansede smukt hen over scenen. Som støtte havde hun to dansere med på scenen, og man må sige, at ingen bevægede sig så meget denne aften som den friske sangerinde. “Smuk i pink” sang hun sine hits “Mein Herz,” “Jetzt und hier für immer” samt “Verrückt nach Dir” og sørgede for en livlig atmosfære. Især var hun glad for sin succes i torsdag, da hun vandt en ECHO-musikpris:

“I er de første, som fejrer det med mig”.

Den søde schweizerinde spruttede af energi og ønskede at bringe masser af kærlighed til arenaen:

“Ja, jeg tænker, at det vigtigste i verden er kærlighed. Jeg tror stærkt på at kærligheden vil komme til alle til sidst”.

Højdepunktet

Hvilken sanger tænker man på, når man vil til fest og have det sjovt? Rigtigt, Mickie Krause. Han kom, sang og havde publikum i sit greb:

“Mange tak, fordi I alle er kommet ned på mit niveau”.

Efter party-hits kunne man også tro, at han var hyret som komiker. Dette var ikke svært, da jokesene rullede ud ad ærmerne på ham. Han kommenterede:

“Sidste år deltog jeg i “Wetten, dass…?” på Mallorca. Da lærte jeg Cindy fra Marzahn at kende. Det er ikke mange kvinder man kan drikke”.

Eller:

“Se ikke på mig, jeg er gift – men ikke lykkelig”.

Som altid hører sig til enhver fest sang han “Schatzi schenk mir ein Foto” og “Nur noch Schuhe an,” og  sørgede for den bedste stemning denne aften. Om det var ham eller den enorme mængde alkohol, de besøgende havde indtaget på dette tidspunkt, kan man ikke sige – det var nok en kombination af begge.

Den sidste optræden denne aften var Matthias Reim, som var en skam, fordi mange ventede kun på ham. Efter “Einsamer Stern” og “Du bist mein Glück” slog han også en rolig tone an:

“Det er ikke for sent til en ballade. Balladen kommer fra hjertet og skal også fylde dette sted”.

Med sin guitar i hånden spillede han “Doch da war mehr”. Konklusionen på denne aften var “Verdammt ich lieb´Dich”. En sang alle kan synge med på. Det viste kunstneren og delte denne sang med sit publikum, som sang hver anden linje. En skøn afslutning på en skøn aften.

[box_info]Kilde: Schlagerplanet.com[/box_info]